Socialdemokratiet offentliggjorde søndag et forslag om skattelettelser på fire milliarder kroner, hvoraf de tre milliarder skal finansieres af jobcentrene. I forslaget formuleres besparelsen som, at partiet vil 'fortsætte reformen af jobcentrene.'

Reformen, der tales om, er besparelser på de i alt 1,1 milliarder kroner om året, som jobcentrene skal bidrage til at finansiere tidlig pension med.

Fra Folketingets talerstol gik statsminister Mette Frederiksen (S) endnu videre i reformsnakken. I sin åbningstale roste hun Venstres valgoplæg, der har som hovedformål at lukke jobcentrene og skabe en helt ny ramme for beskæftigelsesindsatsen, hvor der også er plads til private aktører.

“Venstre har foreslået en reform af jobcentrene. Det, synes vi, er klogt, lad os tage det med, og lad os i det hele taget få alle gode ideer på bordet," sagde statsministeren.

Hun sagde også:

“Vi er startet, kun lige startet, med et opgør mod papirarbejde og bureaukrati."

Sætter spørgsmålstegn ved kommunal jobindsats

For et år siden var det beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), der tegnede det store billede af en forandringstid for jobcentrene. På et pressemøde om Danmark kan mere I gik han næsten 20 år tilbage i tiden og lagde op til et opgør med den enstrengede struktur, som den daværende Fogh-regering lagde kimen til med en beskæftigelsesreform i 2003.

Reformen førte blandt andet til, at de kommunale jobcentre nogle år senere fik eneansvaret for beskæftigelsesindsatsen for både kontanthjælpsmodtagere og – som noget nyt – dagpengemodtagere, der tidligere kunne henvende sig på en statslig arbejdsformidling.

“Sandheden er jo, at alle opgaver på beskæftigelsesområdet, siden den store reform af tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen (V), langsomt – ligesom i en tragt – har ført dem ud i kommunerne."

"Og da bliver det en del af øvelsen at sige: Giver det også mening, at det er kommunerne, der bliver ved med at lave alt i fremtiden? Det er ikke noget, vi har konkluderet på endnu. Det er nogle drøftelser, og ikke mindst nogle analyser, der lige nu pågår,” sagde Peter Hummelgaard.

Den overvejelse har indtil videre resulteret i en beslutning om, at a-kasserne skal overtage kontantforløbet med nyledige medlemmer i de første tre måneders ledighed. Men med Mette Fredriksens åbning til Venstre ser der ud til at komme mere af samme slags.

Besparelser på indsatser

I virkelighedens verden er det svært at adskille 'papirarbejde og bureaukrati' - Mette Frederiksens formulering - fra indsatserne. Det viser de konkrete besparelser på jobcentrene, der skal finansiere en tredjedel af udgifterne til tidlig pension, den såkaldte Arne-pension.

Første delaftale skar ned på indsatserne for unge under 30 år fra 2023. Også anden del henter besparelser på aktiviteter for arbejdsløse, samtidig med at kontaktforløbet for nyledige flyttes til a-kasserne fra 2024.

Den seneste beskæringen på indsatserne skal ske i kategorien 'øvrig vejledning og opkvalificering,' som blandt andet består af CV- og jobsøgningskurser, som mange forsikrede ledige deltager i. For aktivitetsparate arbejdsløse er det blandt andet it-kurser og dansk og matematik, der skal skæres i. Også mestringsforløb, der skal bringe de mest udsatte tættere på arbejdsmarkedet, hører til under 'øvrig vejledning og opkvalificering'.

Besparelser først

I aftalen om tidlig pension fra oktober 2020 skriver partierne, at de vil 'reformere den kommunale beskæftigelsesindsats,' og at en besparelse på 1,1 milliarder kroner skal 'understøttes af en nytænkning i forhold til beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene, bruger ressourcerne der, hvor de har størst effekt og kommer flest ledige til gavn.'

Mens regering og folketingspolitikerne således taler om reform og nytænkning, oplever kommunerne det som almindelige besparelser på udpegede områder. Især den seneste aftale kommer til at fungere som grønthøsterbesparelser på alle ydelsesområder, lyder det.

Med Socialdemokratiets tilslutning til både Venstres og Konservatives forslag om, at der skal spares tre milliarder kroner på jobcentrene, er der næppe nogen tvivl om, at besparelserne bliver gennemført. Det er uvist, hvordan det skal ske, for ingen af partierne har fremlagt noget reelt om indholdet i en ny beskæftigelsesindsats.

FAKTA: Finansiering af skattelettelsen

Socialdemokratiet har foreslået en skattelettelse på fire milliarder, der skal gå til at hæve beskæftigelsesfradraget med to procentpoint til folk, der er i arbejde. Langt de fleste af pengene skal hentes gennem en varig besparelse på jobcentrene på tre milliarder kroner. Den sidste milliard hentes i aftalen om vinterhjælp fra 23. september. Den er overfinansieret med cirka en milliarder kroner.

Her er, hvad Socialdemokratiet skriver i udspillet om besparelsen på jobcentrene:

"En klogere og mere værdig beskæftigelsesindsats

En del af finansieringen skal findes ved at fortsætte reformen af jobcentrene. Danmark er et af de lande i verden, der bruger allerflest penge på den aktive beskæftigelsesindsats. Vi mener, at der er potentiale for en mere effektiv og fokuseret indsats, hvor borgerne mødes med respekt og værdighed, og hvor der er et skarpt fokus på det, der hjælper borgerne i job.

Målet er en reel gentænkning af beskæftigelsesindsatsen. Hvor vægten ligger på resultater frem for proceskrav. En væsentlig del af reformen bliver derfor at sætte jobcentrene og kommunerne fri af statens proceskrav.

Det er allerede aftalt, at vi skal finde 1,1 mia. kr. i besparelser på jobcentrene fra 2024. Men der er fortsat et stort potentiale for at fjerne proceskrav og fokusere indsatsen. Eksempelvis mener vi ikke, at jobcentrene skal bruge tid og ressourcer på at kontakte syge borgere, der har en arbejdsgiver.

Vi tror på, at det vil få en større effekt, hvis vi flytter penge fra de indsatser, som ikke hjælper borgere tættere på et job, og i stedet bruger dem på at sænke skatten på arbejde. Der skal fortsat stilles tydelige krav til ledige om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det kan gøres for langt færre penge, end vi bruger i dag."

Find hele udspillet her. Der er ikke sat dato på, hvornår besparelserne skal implementeres.