Hvis Socialdemokratiet, Venstre eller Konservative gennemfører de besparelser på jobcentrene, som alle tre partier har foreslået i valgkampen på tre milliarder, så svarer det til at nedlægge 6.242 stillinger på landets jobcentre.

Det viser en beregning foretaget af NB-Økonomi på baggrund af data fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor.

Helt så galt kommer det nok ikke til at gå, da man må forvente, at en stor del af besparelsen skal findes på indsatserne og ikke kun på administrationen, hvor langt de fleste medarbejdere i jobcentrene befinder sig. Alle tre partier har været meget tilbageholdende med at udtale sig om, hvordan besparelserne konkret skal fordeles. Derfor er det svært at spå om, hvor meget man vil spare på administration, og hvor meget der skal spares på indsatser.

Ikke desto mindre er det store besparelser, som de tre statsministerpartier lægger op til samtidig med, at vi efter alt at dømme vil opleve stigende ledighed over de kommende år.

I dag bruger jobcentrene omtrent 11 milliarder kroner om året, hvor cirka halvdelen går til administration og den anden halvdel går til indsatser. Den ene halvdel på administration går næsten udelukkende til lønninger til jobcentermedarbejdere, hvor der i dag er omkring 12.000 ansatte.

En besparelse på tre milliarder kroner svarer dermed til at skære 27 procent af jobcentrenes udgifter.

Hvis det alene var administrationen, man vil spare på, så svarer tre milliarder kroner til at skære over halvdelen af administrationen ned, og nedlægge 6.242 stillinger.

En tredjedel på administration betyder cirka 2.081 færre medarbejdere

Da man skulle fordele besparelsen på de 1,1 milliarder kroner på landets jobcentre, som skal finansiere aftalen om tidlig pension - bedre kendt som Arne-pensionen - endte fordelingen på omtrent 30 procent, der skal spares på administration, mens resten skal spares på indsatser.

Hvis de tre milliarder kroner i besparelse, som de tre statsministerpartier går til valg på, fordeles på samme måde, så er det dermed markant færre stillinger end de 6.242, der skal nedlægges.

I vores beregning har vi taget udgangspunkt i, at en tredjedel af besparelsen skal findes på administrationen, mens resten skal findes på indsatserne. Det tal kan vise sig at blive både højere eller lavere, hvis planerne føres ud i livet efter Folketingsvalget.

Hvis det bliver en tredjedel af besparelsen, som skal findes på administrationen, så skal kommunerne nedlægge i alt 2.081 stillinger i jobcentrene, svarende til 17 procent af alle jobcenterstillinger.

Efter alt at dømme vil besparelsen blive fordelt på kommunerne efter bloktilskudsnøglen, hvor hver kommune får nedsat deres bloktilskud med deres befolkningsmæssige andel af en samlet besparelse på tre milliarder kroner.

Det er derfor de største kommuner, som skal nedlægge flest stillinger på jobcentrene, hvis man følger den gængse logik for, hvordan besparelserne fordeles ud på tværs af kommunerne.

En besparelse på tre milliarder kroner svarer eksempelvis til at landets største kommune, København, skal spare 329 millioner kroner. Hvis en tredjedel skal spares på administration, svarer det til at nedlægge 228 stillinger i kommunens jobcentre.

Efter samme logik vil det koste 126 stillinger i Aarhus Kommune og 78 stillinger i Aalborg.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Besparelserne på jobcentrene kommer samtidig med, at vi ifølge de økonomiske vismænd går ind i en periode med stigende ledighed, og dermed vil de enkelte medarbejdere altså skulle tage langt flere sager, end det tidligere har været tilfældet.

Derfor har overvismand Carl-Johan Dalgaard da også advaret mod at undervurdere konsekvenserne af de store jobcenterbesparelser, fordi det er et "dybt strukturpolitisk tiltag", som man ikke kender de reelle konsekvenser af.

FAKTA - Sådan har vi gjort:

På baggrund af folketal fra Danmarks Statistik har vi udregnet hver kommunes andel af det samlede folketal, hvilket giver os bloktilskudsnøglen. Her har vi fordelt den foreslåede besparelse på tre milliarder kroner ud på kommunerne på baggrund af den beregnede bloktilskudsnøgle.

Herefter har vi fra Kommunerne og Regionernes Løndatakontor fundet frem til, at den gennemsnitlige sagsbehandler har en samlet bruttoløn på 40.053 kroner om måneden, svarende til 480.636 kroner årligt.

I beregningen har vi lagt en forudsætning ind om, at en tredjedel af besparelsen vil falde på administrationen, så det er stillinger, der skal nedlægges. På den baggrund har vi divideret en tredjedel af hver kommunes besparelse med den gennemsnitlige bruttoløn for en sagsbehandler for at få et tal for, hvor mange stillinger der skal nedlægges i jobcentrene i hver kommune, hvis en tredjedel af besparelsen skal findes på administration.

Det er i den sammenhæng vigtigt at være opmærksom på, at det reelt kan blive et både højere eller lavere beløb, der skal spares på administrationen, og derfor kan der både være tale om flere eller færre stillinger, der skal nedlægges. Antallet af stillinger giver dog en indikation af, hvor hårdt jobcentrene i hver kommune vil rammes af besparelserne.