Som en del af reformudspillet Danmark kan mere I indgik regeringen sammen med SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti i januar en aftale, som blandt andet indeholdt et stort løft i satserne for nyledige dagpengemodtagere.

Det gjaldt dog ikke nyuddannede, for i samme pakke indgik også en stor beskæring af dimittendsatserne og en forkortelse af dagpengeperioden for de unge fra to til et år.

Både Venstre og Konservative vil, hvis de kommer i regering, afskaffe den højre dagpengesats, og de vil samtidig skære i dimittendsatsen. Konservative og flere andre borgerlige partier vil gå videre end det.

Det har hele tiden været klart, at en aftale om at øge dagpengene ikke kan blive til noget uden Venstres og Konservatives tilslutning, da dagpengeniveauet er omfattet af et forlig, som de er med i. Traditionelt opsiger partierne eller regeringen et forlig i forbindelse med et valg, og derefter vil et rødt flertal kunne gennemføre aftalen, mens et nyt blåt flertal vil kunne lægge den ned.

Det gælder i øvrigt også på en række andre områder, som vi gennemgår i denne artikel:

FH og AC på kollisionskurs

Fagbevægelsens to hovedorganisationer, FH og AC, stod på hver sin side i forhold til dagpengepakken fra regeringen og aftalepartierne.

FH sagde ja til pakken, mens AC sagde nej.

Begge hovedorganisationer er kritiske over for en mindre dimittendsats, men FH vægtede det højere, at der blev op til 5.000 kroner mere til nyledige, der kommer fra job, og tog beskæringen af dimittendsatsen med.

Derfor gør det også mere ondt på FH, hvis de borgerlige partier skrotter forhøjelsen af dagpengene, men fastholder beskæringen af dimittendsatsen.

Formand for FH, Lizette Riisgaard, siger i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse:

”Forringelsen af dimittendsatsen er ikke groet i vores baghave, men jeg var meget tilfreds med, at dagpengene fik et tiltrængt løft de første tre måneder. Derfor vil jeg selvfølgelig også være meget skuffet, hvis et nyt folketing beslutter at rulle forbedringerne tilbage. Det vil ikke være godt for lønmodtagerne, særligt ikke med udsigt til stigende ledighed.”

På den anden side står AC, som sagde nej til den samlede pakke på grund af den lavere dimittendsatsen.

AC formand Lisbeth Lintz kalder beskæringen af dimittendsatsen en 'fare for den danske model.'

"Akademikere har mest brug for sikkerheden som nyuddannede," siger hun.

Forskellige medlemmer med forskellige interesser

Uenigheden om dagpengepakken bunder i, at FH's og AC's medlemmer har vidt forskellige arbejdslivsforløb og dermed også forskellige behov.

Fagbevægelsens Hovedorganisation er landets største fagforbund og organiserer på offentligt og privatansatte faglærte arbejdere, ufaglærte og lavere funktionærer.

Mange af FH's medlemmer vil ikke blive ramt af nedskæringer i dimittendsatsen, fordi de kan få beregnet en individuel dagpengesats på baggrund af den løn, de får under uddannelse.

Mange faglærte og især ufaglærte har dertil typisk flere arbejdsløshedsperioder igennem livet på grund af op- og nedgange i økonomien. Derfor har de brug for den højere sats i de første tre måneders ledighed.

Akademikernes Centralorganisation organiserer offentligt og privatansatte funktionærer, og betydeligt flere akademikere har svært ved at finde et job umiddelbart efter uddannelsen.

"Men ellers er akademikere typisk beskæftiget resten af livet til de er godt oppe i årene. Derfor har akademikere brug for dagpenge i starten. Hvis man skærer i dimittendsatsen, vil det i længden føre til et stærkt pres på forlængede opsigelsesvarsler. Så hvis man fjerner 'security' i flexicurity, kommer der også en manglende fleksibilitet på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth Lintz.