En sætning i regeringens udspil 'Danmark kan mere III' om udbredelse af velfærdsaftaler om frikommuneforsøg til hele landet, skal på beskæftigelsesområdet forstås sådan, at kun de fire kommuner, der allerede har fået mulighed for at sætte beskæftigelsesindsatserne fri, er en del af dette. Det fremgår af en mail, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har sendt til NB-Beskæftigelse.

Regeringen lagde udspillet frem på et pressemøde mandag, og i det står der blandt andet:

“Regeringen foreslår fortsat, at alle landets 98 kommuner skal sættes fri på et af de store velfærdsområder: Dagtilbud, folkeskole, beskæftigelse eller ældrepleje.”

Vi har bedt Peter Hummelgaard svare på, hvad det betyder, og fik svar i dag torsdag sidst på formiddagen. Han skriver blandt andet:

"Danmark kan mere III tydeliggør, at regeringen har en ambition om, at alle landets kommuner bliver sat fri på et af de store velfærdsområder, hvor fire kommuner bliver velfærdsaftalekommuner på beskæftigelsesområdet.”

Læs hele svaret længere ned i artiklen.

Ministeren henviser i sit svar til økonomiaftalen mellem regeringen og KL, hvor de blev enige om at 'sætte alle landets kommuner fri på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, mens fire kommuner kan blive velfærdsaftalekommune på beskæftigelsesområdet.'

Det betyder, at der ikke skal laves velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet med mere end de fire kommuner, der går i gang 1. juli 2023.

Peter Hummelgaard forholder sig i svaret ikke til, om regeringen på længere sigt har en ambition om, at der også på beskæftigelsesområdet skal laves flere forsøg. Vi har derfor spurgt, om han helt udelukker det, men det har vi ikke fået svar på inden deadline.

Flere frikommuner på andre områder

Der er i dag syv kommuner, der har velfærdsaftaler om frikommuneforsøg på dagtilbud, folkeskole og ældrepleje, som har været i gang i mere end halvandet år. Dertil kommer fire kommuner på beskæftigelsesområdet, der går i gang 1. juli 2023.

De 87 kommuner, der ikke er omfattet af velfærdsaftaler om forsøg, skal senest 1. oktober tilkendegive, om de ønsker at være frikommune på et af de tre områder; dagtilbud, folkeskole og ældrepleje. Der er i princippet ikke nogen grænse for hvor mange, der kan byde ind på de enkelte områder.

På regeringens pressemøde mandag sagde finansminister Nicolai Wammen (S) om velfærdsaftalerne:

“Den ide skal ikke kun være i syv kommuner; den skal være i alle kommuner,” sagde Nicolai Wammen.

Der er netop syv kommuner, der har fået mulighed for at være frikommuner på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, og man kunne derfor indirekte forstå, at beskæftigelsesforsøgene ikke skulle udbredes til mere end de fire, der er udvalgt.

NB-Beskæftigelse læste dog formuleringen i det skriftlige udspil, som at regeringen på sigt havde en ambition om også at udbrede forsøgene på beskæftigelsesområdet. Det kom der denne artikel ud af:

FAKTA: Peter Hummelgaard skriver:

”Statsministeren annoncerede i sin nytårstale 2022, at alle landets kommuner kan blive velfærdsaftalekommune på ét af velfærdsområderne: dagtilbud, folkeskole og ældrepleje."

"Kommunerne og regeringen blev efterfølgende med Aftale om kommunernes økonomi for 2023 enige om at sætte alle landets kommuner fri på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet, mens fire kommuner kan blive velfærdsaftalekommune på beskæftigelsesområdet."

"Regeringen har efterfølgende udvalgt Aabenraa, Greve, Hillerød og Silkeborg Kommune som velfærdsaftalekommuner på beskæftigelsesområdet. Der er landet en aftale om velfærdsaftaler på ældreområdet i juni 2022, som omfatter omkring en tredjedel af landets kommuner, mens der stadig pågår forhandlinger om rammerne for velfærdsaftalerne på de øvrige områder."

"Danmark kan mere III tydeliggør, at regeringen har en ambition om, at alle landets kommuner bliver sat fri på et af de store velfærdsområder, hvor fire kommuner bliver velfærdsaftalekommuner på beskæftigelsesområdet.”