Den beskæftigelsesrettede indsats for de mest udsatte arbejdsløse kan fortsætte i Skanderborg Kommune, selvom et flertal i Folketinget har besluttet, at der skal skæres til benet i tilbud til netop denne gruppe under LAB-lovens kategori 'øvrig vejledning og opkvalificering.'

For jobcentret i Skanderborg har i flere år brugt både LAB-loven og servicelovens paragraffer til voksne med komplekse problemer i den beskæftigelsesrettede indsats.

"Vi bruger i dag også sociale indsatser efter serviceloven til dem længst væk fra arbejdsmarkedet. Det gør, at vi bliver mindre sårbare, og vi har langt bedre mulighed for at støtte op om de her borgere, som vi ellers kunne være nødt til at slippe lidt," siger arbejdsmarkeds- og socialchef Anja Nørby Sørensen.

Ifølge anden delaftale om besparelser på jobcentrene til delfinansiering af den såkaldte Arne-pension skal brugen af virksomhedspraktik skal stige med en tredjedel, mens 'øvrig vejledning og opkvalificering' skal skæres drastisk ned.

"Jeg er slet ikke uenig i det jobrettede," siger Anja Nørby Sørensen.

"Vi skal bare vide, at når der er så skarpt et fokus, hvor virksomhedspraktikker skal bruges i langt højere grad end i dag, og det skal gå langt hurtigere, så er der nogen, der ikke kan være med. Der er vi i Skanderborg godt hjulpet af, at vi har en kontinuitet med også at arbejde beskæftigelsesrettet i den sociale indsats. Det betyder, at vi bliver ved med at have en tæt kontakt til borgerne."

Jobcentret har pt. 356 personer, der ud over en indsats efter LAB-loven også får socialpædagogiske eller forebyggende sociale indsatser efter servicelovens paragraffer. Derudover modtager 262 personer rusmiddelbehandling efter hhv. sundheds- og serviceloven. 39 borgere i disse grupper har boet på krise- eller forsorgshjem.

Bostøtte og sagsbehandler samarbejder

Konkret foregår den beskæftigelsesrettede sociale indsats for en arbejdsløs med komplekse problemer ved, at borgeren har både en bostøtte og en sagsbehandler i jobcentret tilknyttet.

De arbejder ud fra hver sin lovgivning, men begge med arbejdsmarkedet som mål for den enkelte, hvis det er muligt.

På den ene side serviceloven, der skal sikre hjælp til at voksne med psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne og/eller sociale problemer kan 'udvikle sig og udnytte egne potentialer i det omfang det er muligt for den enkelte.' Serviceloven skal også være med til at forebygge sociale problemer og tilgodese de behov, disse mennesker har på grund af deres udfordringer.

På den anden side skal loven om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) sikre, at den arbejdsløse kommer tættere på arbejdsmarkedet og i sidste ende i job eller uddannelse.

I Skanderborg arbejder medarbejderne med en overbevisning om, at indsatserne er hinandens forudsætning, fortæller Anja Nørby Sørensen.

"Bostøtten og sagsbehandleren skal kunne se meningen med fokus på begge dele og have fælles mål omkring borgeren, som i sidste ende afhænger af, at alle parter tror på 'projektet'", skriver hun i en mail.

At hverdagen fungerer derhjemme er en forudsætning for at kunne arbejde - og omvendt.

"Det handler primært om mindset, fokus og kultur hos dem, der arbejder med områderne. Det er vigtigt, at man ser beskæftigelses- og socialindsatserne som hinandens forudsætninger, dvs. mestring for at kunne blive en del af arbejdsfællesskabet og arbejdsfællesskabet som en vej til mestring. Sådan lidt firkantet sat op."

"Modpolen til dette er, at de to områder kommer til at modarbejde hinanden. Det er et kendt fænomen, man kan stå i den situation, at det ene område mener, at man skal kunne mestre, før man kan arbejde, og det andet område mener, at arbejde er den bedste vej til mestring - og i yderste konsekvens at mestring ikke er vigtigt, så længe man kan varetage et job," skriver Anja Nørby Sørensen.

Besparelsen

Jobcentret i Skanderborg skal spare i alt 12,3 millioner kroner over de næste to år og frem. Det vil koste omkring 20 stillinger, når besparelsen er fuldt indfaset. Lidt over halvdelen skal spares som et tilskud til finansiering af tidlig pension.

Resten er en besparelse på budgettet, som skyldes, at Skanderborgs ledighed længe har ligget lavt, og da bloktilskuddet til beskæftigelsesområdet blandt andet fordeles efter hvilke kommuner, der bevæger sig, skal Skanderborg betale til kommuner, der i det seneste år har haft et fald i ledigheden.

Besparelsen betyder, at beskæftigelsesindsatsen skal lægges helt om for de mest udsatte grupper. Skanderborg hører til de kommuner, der endnu har interne forløb for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere med komplekse problemer. Det er både værkstedsaktivitet, coaching og træning. Det skal nu i vid udstrækning lægges om til forløb på virksomheder, hvis man i den kommunale beskæftigelsesindsats vil være tro mod de politiske intentioner i anden delaftale om tidlig pension, den såkaldte Arne-pension.

Og der er ingen vej uden om, lyder det fra Anja Nørby Sørensen.

"Der blæser jo ret stærke vinde fra centralt hold," siger hun.

FAKTA

Servicelovens giver mulighed for jobindsats

Ifølge servicelovens formålsparagraf - §81 - har 'voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer' ret til 'en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov,' der blandt andet skal 'øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer.'

Den indsats kan for eksempel være en bostøtte, der efter lovens §82 kan gives til 'personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne' og efter §85 til 'personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.' Bostøtte kan også være aktuel for personer, som kommunen efter §107 har 'midlertidigt ophold i boformer, (...) som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det.'

Se hele §81 længere nede i artiklen.

Efter servicelovens §82 a og b kan der gives 'tilbud om grupperelateret hjælp og støtte.' Her er paragrafferne:

Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

§ 82 a. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om gruppebaseret hjælp, omsorg eller støtte samt gruppebaseret optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at deltagelse i sådanne tilbud vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

§ 82 b. Til personer, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, og personer, der er i risiko for at udvikle funktionsnedsættelse eller sociale problemer, kan kommunalbestyrelsen iværksætte eller give tilskud til tilbud om tidsbegrænset individuel hjælp, omsorg eller støtte samt tidsbegrænset individuel optræning og hjælp til udvikling af færdigheder. Tilbuddet kan gives i op til 6 måneder. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen vurderer, at tilbuddet vil kunne forbedre modtagerens aktuelle funktionsniveau eller forebygge, at funktionsnedsættelsen eller de sociale problemer forværres.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Formål med støtte til voksne

Formålet med servicelovens støtte til voksne med komplekse problemer er blandt andet at 'øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer.' Her er hele formålsparagraffen:

§ 81. Formålet med at yde støtte efter denne lov til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer er at sikre, at den enkelte får en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Støtten skal ydes med det formål at styrke den enkeltes egne muligheder og eget ansvar for at udvikle sig og udnytte egne potentialer, i det omfang det er muligt for den enkelte. Desuden er formålet at medvirke til at sikre, at den enkelte kan fastholde sit aktuelle funktionsniveau, og at yde kompensation, omsorg og pleje. Indsatserne til voksne skal således

1) forebygge, at den enkeltes problemer forværres,

2) understøtte den enkeltes muligheder for at fastholde egne ressourcer eller fremme øget selvstændighed samt forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion,

3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje,

4) fremme inklusion i samfundet, herunder medvirke til at øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer, og

5) sikre en helhedsorienteret støtte med tilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov.