De seks folketingsmedlemmer, der siden januar har forladt Dansk Folkeparti, vil sikre det flertal, der har aftalt at spare 750 millioner kroner på jobcentrene i 2023.

Det fortæller Bent Bøgsted, der tidligere var beskæftigelsesordfører for DF og nu er blevet en slags ordfører på samme område for de seks løsgængere.

De tidligere DF'ere holder møde sammen hver tirsdag, og der er en række ting, de er blevet enige om.

"Vi står ved de aftaler, vi har været med til, inden vi blev løsgængere, Men der kan også være enkelte ting, vi ikke er enige om," fortæller Bent Bøgsted.

Uden løsgængerne er der ikke flertal i Folketinget for finansieringen af tidlig pension, der vedtages løbende. DF står sammen med regeringen, SF og Enhedslisten bag aftalen, og med DF's tab af folketingsmedlemmer har partierne tilsammen kun 87 mandater, og der skal 92 til for at have flertal. Derfor er de seks løsgængeres stemmer afgørende.

"Jeg har sagt til Peter Hummelgaard, at jeg nu er klar til at være med i forhandlingerne," lyder det fra Bent Bøgsted.

A-kasser forventes at overtage nyledige

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ventes blandt andet at foreslå, at noget af beskæftigelsesindsatsen skal flyttes fra kommunerne til a-kasserne.

Det har været et stort ønske fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som udgør en væsentlig del Socialdemokratiets vælgergrundlag. FH har foreslået, at nyledige i de første seks måneders ledighed alene skal henvende sig i a-kassen og ikke i jobcentret. Det er en udvidelse af et a-kasseforsøg, hvor nyledige i ni a-kasser har indsatsen i tre måneder.

Langt de fleste a-kasser har dog det problem, at de ikke har lokale a-kasser i hele landet. I et endnu ikke afsluttet a-kasseforsøget indgår ni a-kasser, og kun Socialpædagogerne, Dansk Metal og FOA er med i 83 kommuner, mens 3F og HK er med i godt halvdelen af kommunerne, FTF i en tredjedel og Magistrene, BUPL og Min A-kasse i ti eller færre.

Søg på 'a-kasser,' hvis du vil finde fakta og debat om flygtningen af nyledige fra kommuner til a-kasser. Artiklen fortsætter efter henvisningerne.

Regelforenkling?

Det har hidtil ikke været muligt at få indblik i beskæftigelsesministerens øvrige tanker om besparelserne i jobcentrene.

Kommunerne og KL ønsker flere digitale samtaler og regelforenkling, så de kan koncentrere sig om opgaven med at få ledige i job. Det har Peter Hummelgaard hidtil afvist, men de ukrainske flygtninges ankomst kan muligvis få betydning for netop de ønsker.

Peter Hummelgaard har blandt andet til NB-Beskæftigelse sagt, at han overvejer at lempe procesregler i beskæftigelsesindsatsen for at frigøre kræfter til at hjælpe ukrainere i arbejde eller praktikforløb. Det samme skete under coronakrisen, og det kan betyde, at der er en langsigtet opblødning på vej på det område.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lagde op til mindre kontrol og bureaukrati, da hun i sin nytårstale 1. januar lagde op til, at kommunerne på flere velfærdsområder skulle have frikommunestatus i de kommende år. Beskæftigelsesområdet er ikke med i konkretiseringen af disse tanker, men det kan komme.

Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger ønsker beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard at afslutte forhandlingerne om besparelsen i jobcentrene på 750 millioner, inden økonomiforhandlingerne mellem regeringen og kommunerne er faldet på plads. Sidste års økonomiaftale blev indgået 8. juni.