Hvis et snarligt valg bringer Venstre i regering, er det tvivlsomt, om frikommuneforsøgene på beskæftigelsesområdet bliver til noget. De fire kommuner, beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har udpeget til at deltage, skal efter planen i gang 1. juli 2023, og til den tid håber beskæftigelsesordfører for Venstre Hans Andersen, at en helt anden plan er ved at tage form.

"Vi vil lukke jobcentrene, men vi skal først have lavet en ny beskæftigelsesindsats helt fra scratch. Så det er muligt, at vi vil have en ny model klar inden da," siger han.

Selvom Venstre er meget kritisk over for regeringens forslag til rammerne for frikommuneforsøgene, vil partiet ikke stille sig i vejen forsøgene.

"Vi vil ikke modsætte os, at det går i gang, men hvis vi kommer i regering og laver et helt nyt system i stedet, giver det jo ingen mening," siger Hans Andersen.

Han er grundlæggende uenig med hele tilgangen i forslaget.

"Det er systemet, de vil sætte fri, og ikke borgerne," siger han.

"Der er en masse rettigheder, som ikke skal gælde længere. Er det så for at hjælpe systemet eller for at hjælpe den ledige? De skriver for eksempel, at du kan klage over et afslag på et tilbud, som borger har ønsket. Så skal man godt nok være en rigtig ressourcestærk borger for at gøre det."

De rettigheder, regeringen foreslår suspenderet under frikommuneforsøgene, er blandt andet retten til selv at finde en virksomhedspraktik og et løntilskudsjob og retten til en samtale med en sundhedskoordinator, hvis man mener, at indsatser i et ressourceforløb går ud over ens sundhed. Se alle undtagelser for rettigheder i slutningen af artiklen.

Venstre vil godt gå med til, at rettighederne suspenderes, hvis der under forsøget bliver lavet tilfredshedsundersøgelser blandt borgerne.

"Vi har foreslået tilfredshedsmålinger helt fra starten, så vi kan se, om det bliver bedre. Vi har også foreslået, at ledige selv skal kunne vælge mellem leverandører, men regeringen holder fast i, at a-kasserne skal have monopol," siger Hans Andersen.

Det han henviser til, er at regeringen blandt andet sammen med sine støttepartier har aftalt, at a-kasserne fra 2024 skal overtage ansvaret for nyledige i de første tre måneder af deres ledighedsperiode.

Mere valgfrihed til ledige

Er du mest kritisk over for, at det kun er fire kommuner, der er med, eller over for selve indholdet i regeringens forslag?

"For det første handler det kun om fire kommuner ud af 98. Det er et plaster på et system, der ikke virker. Og udgangspunktet for indholdet er forkert. Man sætter systemet fri i stedet for, som vi mener, at det som udgangspunkt er den ledige, der har nogle rettigheder til at vælge, at de for eksempel hellere vil gå til a-kassen eller nogle private," siger Hans Andersen.

I foreslår jo kun organisatorisk frihed til at gå til forskellige udbydere, men skal de arbejdsløse også have valgfrihed i forhold til samtaler og indhold i indsatser?

"Når vi forhåbentlig kommer i regering, skal vi formulere en ny beskæftigelsesindsats sammen med arbejdsmarkedets parter, kommuner og så videre. Og vi er mest optaget af muligheden for valgfrihed; det er vores tilgang til det."

Men I vil også have mere kontrol? .

"Det skal være frihed under ansvar. og hvis man ikke lever op til det ansvar, så har det en konsekvens. Jeg havde et møde med nogle ansatte i jobcenter i går. De havde et eksempel med jobparate, der havde fået tre jobtilbud og bare kunne sige nej. Det ,syntes de faktisk selv, var frustrerende," lyder der fra Venstres Hans Andersen.

Udover forslag om større frihed til kommunerne har regeringen også peget på de begrænsninger, den mener, der skal være for forsøget.

Partierne bag beskæftigelseslovgivningen skal være enige om rammerne, da store dele af lovkomplekset skal suspenderes under forsøgene. Det er udover Socialdemokratiet og Venstre også Konservative, Liberal Alliance, De Radikale og SF.

Disse rettigheder vil regeringen suspendere