Først et forbehold. Arbejdsmarkedsprofessor Flemming Larsen har ikke lyst til at kommentere et politisk oplæg. Når han alligevel godt vil gå ind i Venstres forslag, er det fordi, det udtrykker en mere generel tendens blandt både danske og internationale politikere. Fuld af modsætninger, men interessant.

"Venstres forslag skriver sig ind i en generel tendens, også internationalt. Man har bygget systemer op på mistillid til borgerne, til de medarbejdere der skal tage sig af borgerne, og til de organisationer som skal tage sig af dem, og det gør ikke ret meget godt for borgerne. Det er man politisk ved at erkende," siger Flemming Larsen, der er arbejdsmarkedsprofessor ved Aalborg Universitet og en af to ledere af et borgerinddragende projekt, som et center ved universitetet (CUBB) laver i samarbejde med en række kommuner.

Venstre foreslår, at jobcentrene skal nedlægges, og arbejdsløse skal have frihed til at vælge, om de vil have hjælp til at komme i arbejde fra det offentlige, en a-kasse eller fra en privat aktør.

"Venstre har jo været bannerfører for den nuværende model, og jeg synes, det er meget fornuftigt og selvransagende at gøre op med den og have større tillid til borgerne," siger Flemming Larsen.

Problemet i oplægget er dog, at andre dele af det fortsat er baseret på mistillid, mener han.

"De arbejdsløse skal stadig stå til rådighed; de vil sørge for at folk ikke snyder; det skal kunne betale sig at arbejde. De forslag bygger alle på mistillid, og de står samtidig i modsætning til, at vi gerne vil af med bureaukrati og effektivisere. Det har alle været enige om skal ske i de sidste tyve år, men det sker ikke, fordi man ikke vil gøre op med kontrol og regler og mistillid," siger Flemming Larsen.

"Valgfrihed, som i forslaget, vil bare øge bureaukratiet. Og vi har prøvet det før. Vi skal jo være sikre på, at vi får det rigtige for pengene, og så skal der være kontrakter og akkreditering, og så har vi et nyt bureaukrati. Det så vi sidste gang, at når det offentlige insisterede på, at nu ville de lave et marked, så sad de private aktører i uendelige processer på jobcentrene, hvor de skulle kontrolleres og leve op til standarder, og det blev ufleksibelt og bureaukratisk."

"Det er meget nødvendigt, at det offentlige inddrages i at regulere et nyt marked med flere private aktører, socioøkonomiske virksomheder og civilsamfundet, men også at det sker fleksibelt, tillidsbaseret og i dialog eksempelvis i form af partnerskaber."

Dårlige erfaringer med private

Det var Venstre, der under daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen for godt tyve år siden forsøgte sig med et privat marked for beskæftigelsesindsatsen. Det var samme minister, der opgave forsøget efter 2009, hvor man oprettede jobcentrene og nedlagde de statslige arbejdsformidlinger.

"Erfaringer med de private aktører var elendige. Deres priser blev presset ned, og de blev helt uskyldigt lagt for had. De blev målt på, hvor mange borgere de fik igennem, så der var ingen fleksibilitet," fortæller Flemming Larsen.

"I dag er der stadig private aktører på markedet, som arbejder meget mere dialogorienteret. De aftaler, hvad det er for en opgave kommunerne skal have løst i forhold til netop deres ekspertise, mens de i den gamle model bare processede. Det her lyder som den gamle model med kontrakter, standarder og akkreditering."

Der står ikke meget i Venstres forslag om, hvordan partiet forestiller sig, de private aktører skal arbejde i fremtiden, men på et pressemøde mandag understregede tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at private aktører vil blive akkrediteres efter nye standarder i en ny beskæftigelsespolitik, hvis den altså bliver til noget.

Tillid er godt, men ...

Kontrollen med de arbejdsløse er baseret på, at det dyre beskæftigelsessystem skal have legitimitet i befolkningen. Vi skal vide, at man får noget for pengene.

Hvad er alternativet til det, bad jeg Flemming Larsen om at forklare. Han anbefaler en mere partnerskabs- og dialogbaseret tilgang.

"Man skal have organisationer, der er gennemsyret af noget visionært. Vi (i CUBB, red.) vil meget gerne have et system, der er borgerinddragende - eller som Venstre skriver ‘med borgerne i centrum.’ I stedet for kontrol skal der være en større tillid til, at systemet både kan stille krav, sikre at folk søger og tager et arbejde, og samtidig sørger for at tage det perspektiv ind, som borgerne selv har."

"Det er man nødt til at gøre i alle led. Helt fra dem, der møder borgerne, der skal have fleksibilitet i det, de møder borgerne med, og samtidig skal de stille krav. Det kræver en større grad af professionalisme, der også er helt væk i det her forslag. Hvad er det for en faglighed, sagsbehandlere skal have?"

"Man kan ikke gøre op med bureaukrati og kontrol uden at der er nogle professionelle i det her system, der både kan håndtere de politiske krav og individuelle forhold til borgerne. Men det kan man ikke kun klandre Venstre for. Det er heller ikke på for eksempel Enhedslistens og Nye Borgerliges dagsorden (som også vil lukke jobcentrene, red.)."

Flemming Larsen har holdt oplæg for Folketingets Beskæftigelsesudvalg to gange og har der hørt partiernes kommentarer.

Hans budskab er, at man skal længere ned i mekanismerne bag beskæftigelsessystemet.

"Der mangler en lidt større selvransagelse af, hvad der går galt, når man har mistillid til de ledige og dem, der skal tage sig af dem. Politikernes egen rolle er lidt overset."

Én god ting

Til sidst peger Flemming Larsen på en del af forslaget, som han uforbeholdent synes om.

"Der er en større forståelse af, at jobcentrene har forskellige opgaver. At der er forskel på dem, der skal skal i nyt job inden for kort tid, i forhold til dem, der har været i systemet i lang tid. Det er to typer opgaver, og den skelnen og forståelse er meget vigtig. Man har puttet to meget meget forskellige opgaver ind i systemer, og det kommer man til at glemme."