Regeringen har sendt et udkast til ændringer om dagpengeloven i høring og har bebudet, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil præsentere et lovforslag i Folketinget 26. april.

Det bliver ikke svært at få forslaget vedtaget, for det er aftalt med SF, Radikale, DF og Kristendemokraterne, som sammen med Socialdemokratiet udgør et flertal i Folketinget. Alligevel er der intet, der tyder på, at det bliver bliver gennemført før efter et valg, da Venstre reelt har vetoret, og partiet sammen med den øvrige blå blok har sagt, de stemmer imod.

Lovudkastet, der er sendt i høring, indeholder disse elementer:

Nej til beskæftigelsestillæg

Det er beskæftigelsestillægget, der får Venstre til at sige nej. Partiet har reelt vetoret, fordi dagpenge er forligsbelagt i en aftale fra 2015 mellem Socialdemokratiet, DF og Venstre, og uanset at partiet går ind for de øvrige forslag til ændring af dagpengeloven, vil det ikke være med til at støtte det, blå blok betegner som et 'ideologisk' forslag, der skal styrke a-kasserne og dermed fagbevægelsen.

Betingelsen for at få et beskæftigelsestillæg er, at man har været medlem af en a-kasse i fire år og har haft arbejde i to ud af tre år. En arbejdsløs vil ifølge forslaget kunne få udbetalt knap 4.000 mere om måneden. Det er cirka 23.000 kroner, hvor højeste sats i dag er godt 19.300 kroner. Beløbet må dog fortsat højst udgøre 90 procent af den tidligere indkomst. Ledige, der kommer på barsel og sygedagpenge i perioden, skal ikke have tillægget.

Opdeling af forslaget

På trods af Venstres og blå bloks udmelding vil regeringen foreslå to afstemninger i Folketinget. En om beskæftigelsestillægget og en om dimittendsatsen. Det sker for at give blå blok mulighed for at stemme for dimittendforslagene, som de indholdsmæssigt går ind for.

I lovudkastet skriver regeringen, at "aftalepartierne vil forsøge at få dagpengeforligskredsens opbakning til aftalens forslag om at reducere dimittendsatsen, (...) afkorte den ordinære dagpengeperiode for 2 til 1 år for dimittenddagpengemodtagere samt indføre et sprog- og beskæftigelseskrav for retten til dimittenddagpenge."

"Såfremt forligskredsen accepterer dette, træder alle tiltag på tværs af aftalen i kraft som angivet i aftalen. Såfremt forligskredsen ikke accepterer dette, justeres tiltagene på tværs af aftalen til ikrafttrædelse efter næste folketingsvalg," hedder det i lovudkastet, der er sendt i høring.

Det ser dog ud til, at de nyuddannede kan trække vejret roligt en stund endnu. For mens regeringen og aftalepartierne ønsker, at loven skal træde i kraft fra 1. oktober i år, træder aftalen næppe i kraft før efter et folketingsvalg.

Dimittendsats og sprogkrav

Det er en stor nedgang i både dimittendsats og perioden, aftalepartierne foreslår.

For nyuddannede under 30 år, der ikke har børn, skal satsen sættes ned med en fjerdedel. Fra godt 13.800 kroner til godt 9.500 kroner om måneden. For en nyuddannet over 30 år, sættes beløbet ned med godt en tiendedel til omkring 12.000 om måneden. Forsørgere bevarer den nuværende dagpengesats på knap 15.900 kroner om måneden.

Partierne har derudover aftalt, at der skal være et sprogkrav for, at nyuddannede kan modtage dagpenge. En nyuddannet skal ifølge lovudkastet have bestået Dansk 2 for at få dimittenddagpenge. Det svarer til 6. klasses niveau i folkeskolen og til 1,2 års heltidsuddannelse på sprogskole for nytilkomne udlændinge, fremgår det af lovudkastet. Det er især møntet på udenlandske studerende fra EU og EØS lande. De nyuddannede kan komme uden om sprogkravet ved at få arbejde og opnå almindelig dagpengeret efter de gældende krav.

Regeringen foreslår i lovudkastet, at den nedsatte dimittendsats skal gælde for alle nyuddannede, mens en forkortelse af dimittendperioden fra to til et år og sprogkravet skal gælde for nyuddannede, der får ret til dagpenge, efter at loven er vedtaget.

Nyuddannede, der har tjent penge under uddannelse, kan fortsat få beregnet dagpenge individuelt og dermed få en højere sats end dimittendsatsen.

Høringsfristen i forhold til lovudkastet er 21. marts.

Rettelse 8.4. Vi skrev tidligere, at lovforslaget ventes fremsat 27. april. Det var rettelig 26. april, som det fremgår af høringsbrevet.