Ane Halsboe-Jørgensens tilbagevenden som beskæftigelsesminister bliver generelt modtaget positivt blandt flere arbejdsmarkeds- og beskæftigelseschefer. Ikke mindst fordi hun kender området indgående og selv stod i spidsen for den reform, som kommunerne netop er i gang med at implementere.

Men kommunerne nøjes ikke med at kvittere for ministerskiftet. På tværs af landet peger flere ledere på områder, hvor de mener, at regeringsgrundlaget efterlader ubesvarede spørgsmål, og hvor de håber, at den tilbagevendte beskæftigelsesminister vil sætte en tydelig retning.

Flere savner svar på de store udfordringer

Selvom regeringsgrundlaget indeholder ambitiøse mål om flere i arbejde og et kommende "Velfærdsforlig 2.0", peger flere kommunale ledere på områder, hvor de fortsat savner svar.

Et af dem er udviklingen i unge på førtidspension, som fyldte meget under den tidligere regering, men kun spiller en begrænset rolle i det nye regeringsgrundlag.

Samtidig efterlyser flere større klarhed om, hvordan regeringen vil indfri ambitionerne om højere beskæftigelse og et større arbejdsudbud.

Mens de politiske svar fortsat lader vente på sig, står kommunerne samtidig midt i implementeringen af beskæftigelsesreformen. Derfor bliver det positivt modtaget, at Ane Halsboe-Jørgensen vender tilbage til ministeriet, fordi hun selv har stået i spidsen for reformen.

For Anja Nørby Sørensen, chef for Arbejdsmarked og Social i Skanderborg Kommune, er kontinuiteten en vigtig pointe. Hun peger på, at kommunerne allerede er midt i en omfattende omstilling.

"Jeg synes faktisk, det kan noget, at der bliver en vis kontinuitet. Vi er allerede i gang med en omfattende omstilling, og vi tåler nok ikke, at der sker de helt store revolutioner oven i det lige nu. Det er ikke et helt nyt ansigt, der kommer ind, og det ser jeg som en klar fordel," siger Anja Nørby Sørensen.

Hos Søren Landkildehus, arbejdsmarkedschef i Holstebro Kommune, er forventningen, at de kommende forhandlinger om "Velfærdsforlig 2.0" kommer til at fylde meget.

Han peger blandt andet på opkvalificering, sporskiftefonden og ambitionen om at få flere i arbejde som nogle af de områder, hvor regeringen nu skal omsætte ambitioner til konkrete løsninger.

"Jeg synes, det er super skarpt set af regeringen, at man vil kigge på sporskifte. Det er en ambitiøs dagsorden, og den kræver samarbejde med mange forskellige aktører, hvis den skal lykkes," siger han.

Hvor blev førtidspensionerne af?

Troels van Dijk, jobcenterchef i Faxe Kommune, hæfter sig ved, at nogle af de største udfordringer på beskæftigelsesområdet fylder overraskende lidt i regeringsgrundlaget.

"De ting, der udfordrer arbejdsudbuddet, er blandt andet den stigende tilgang til førtidspension. Førtidspension er permanent, så får man førtidspension, så udelukker vi borgerne af arbejdsstyrken permanent, uanset deres alder. Det synes jeg er et strukturelt problem," siger han.

Han undrer sig over, at hverken udviklingen i førtidspension eller spørgsmål om tilbagetrækning fylder mere i regeringsgrundlaget.

"Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, at det ikke står der. Det er noget, der optager både mig og mange af mine kommunale kolleger," siger han.

Besparelserne bør genovervejes

Hos Jørgen Dan Pedersen, jobcenterchef i Ishøj Kommune, er ønskesedlen mere konkret.

Han håber blandt andet, at regeringen vil være villig til at genbesøge nogle af de besparelser, som følger med beskæftigelsesreformen.

"Jeg er stadig dybt bekymret over, at besparelserne ligger på hele vejlednings- og opkvalificeringsområdet. Hvordan skal man få borgere videre i job, hvis ikke man må arbejde med nogle af de indsatser, der rent faktisk flytter dem?" siger han.

Ifølge Jørgen Dan Pedersen risikerer besparelserne at få den modsatte effekt af det, reformen er sat i verden for at skabe.

"Når vi skærer ned på indsatserne, så risikerer vi længere ledighedsforløb. Det kan godt være, at man sparer penge på den ene konto, men så kommer regningen et andet sted," siger han.

Han håber derfor, at Ane Halsboe-Jørgensen vil være åben for justeringer, hvis erfaringerne fra kommunerne viser, at reformen ikke virker efter hensigten.