For blot otte måneder siden gav Ane Halsboe-Jørgensen (S) nøglerne til Beskæftigelsesministeriet videre til partifællen Kaare Dybvad Bek.

Onsdag vendte hun tilbage til et ministerium, der fortsat er i gang med at implementere den største omstilling af beskæftigelsesområdet i nyere tid. En reform, hun selv stod i spidsen for.

Nu venter nye store opgaver i form af et "Velfærdsforlig 2.0" og regeringens ambition om at få 35.000 flere i arbejde frem mod 2035.

Men ved ministeroverdragelsen bemærkede Kaare Dybvad Bek med et smil, at Ane Halsboe-Jørgensen denne gang vender tilbage til et "lidt mere venligt program", end da hun første gang blev beskæftigelsesminister.

Kommunerne skal have plads

Flere kommunale arbejdsmarkedschefer og jobcenterchefer har over for NB-Beskæftigelse peget på, at hendes tilbagevenden kan skabe kontinuitet og arbejdsro omkring reformen.

Det er også hendes egen ambition.

"Det har været min ambition hele vejen igennem, at vi fik bygget et beskæftigelsessystem, hvor borgerne følte sig værdigt behandlet, men hvor der også var plads til at bruge sin faglighed lokalt. Det kræver både albuerum og ro til at gøre det på den rigtige måde i den kommune, man er i," siger Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

Hun fremhæver, at reformen netop er bygget op omkring lokal frihed.

"Landet er ikke ens på tværs, og det er der også tænkt ind i reformen. Det er faktisk en af de ting, jeg glæder mig mest til at komme tilbage og se udfolde sig, fordi der er sket meget konkret arbejde ude i kommunerne, siden jeg sad med området sidst."

Holder døren på klem for ændringer

Kommunerne skal have frihed til at implementere reformen, men politikerne skal samtidig være parate til at justere den, hvis den ikke fungerer efter hensigten, påpeger ministeren.

"Man skal altid have mod til at erkende, hvis noget rammer virkeligheden skævt og ikke bliver, som det var tiltænkt. Så skal man være villig til at gå tilbage og sige, at det her ikke blev, som vi havde tænkt. Hvis den slags problemer opstår, så skal vi også være klar til at handle på dem."

Ane Halsboe-Jørgensen advarer dog samtidig mod, at Christiansborg reagerer på enkeltsager eller lokale forskelle.

"Hvis friheden bliver forvaltet på en måde, vi ikke i hver eneste tilfælde synes passer til, hvordan vi selv ville sagsbehandle en sag, så synes jeg virkelig, at der er noget principielt i, at vi politikere skal prøve at hæve os op over det."

"Når vi lægger beslutningskraft ud lokalt, så kræver det også noget af os centralt. Vi skal kunne holde fast i, at der netop er givet frihed til lokale løsninger."

På spørgsmålet om hun allerede nu ser behov for ændringer i reformen, svarer hun afventende.

"Jeg glæder mig rigtig meget til at mødes med dem, der sidder med det, høre hvordan det går, mødes med forligskredsen igen og følge arbejdet. Så kan vi snakkes ved, når arbejdet folder sig ud."

Førtidspension bekymrer stadig

Udviklingen i unge på førtidspension fyldte meget under SVM-regeringen, men er ikke omtalt i det nye regeringsgrundlag.

Alligevel er emnet fortsat vigtigt for Ane Halsboe-Jørgensen, understreger hun.

"Jeg har det stadig sådan, at jeg ikke synes, at unge under 40 år som udgangspunkt skal have førtidspension. Det må kunne lade sig gøre at investere i mennesker og hjælpe en dør på klem, så man ikke livslangt er uden for arbejdsmarkedet, hvis der på nogen måde er mulighed for, at det modsatte kan være tilfældet."

Hun præciserer, at kritikken ikke er rettet mod de unge, der allerede har fået tilkendt førtidspension.

"Det er jo ikke en kritik af den enkelte unge, der har fået førtidspension. Men på samfundsniveau er det for mange, vi ikke har med, og hvor jeg tror, at hvis vi havde gjort ting anderledes, så kunne vi godt have haft et andet resultat."

Problemet blev skabt på Christiansborg

Under arbejdet med beskæftigelsesreformen oplevede flere kommuner, at jobcentrene blev gjort til en del af problemet.

Den kritik genkender Ane Halsboe-Jørgensen kun delvist.

"Rigtig mange af de sager, vi har hørt om, handlede om regler fra Christiansborg, som ikke gav rum til at møde de mennesker, der kom ind ad døren. Så jeg kan godt forstå, hvis man som medarbejder oplevede, at systemet blev kritiseret. Men i mine øjne handlede det i høj grad om de rammer, vi politikere havde skabt."

Derfor mener hun også, at en væsentlig del af løsningen var at flytte beslutningskraft væk fra Christiansborg.

"Jeg har faktisk hele tiden haft fokus på, at det mest af alt handlede om ting, der er skabt på Christiansborg, og derfor også skulle løses på Christiansborg ved, at vi trækker os et skridt tilbage."