
Jakob Bigum Lundberg har været formand siden 2020. - Foto: PR-Foto
Formand for Kommunale Velfærdschefer genvalgt
Det blev til to år mere på formandsposten hos Kommunale Velfærdschefer for Jakob Bigum Lundberg, der netop er blevet genvalgt.
Udgivet: 23/10/2026
Jakob Bigum Lundberg er blevet genvalgt som formand for Kommunale Velfærdschefer til foreningens årsmøde. Valgperioden er på to år.
Bigum har været formand siden 2020, hvor han afløste Helle Linnet. Dengang hed foreningen: Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer (FSD).
Til daglig arbejder Jakob Bigum Lundberg som velfærdsdirektør i Køge Kommune. Han har tidligere arbejdet i Næstved, Stevns og Greve Kommune.
Jakob Bigum Lundberg er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet i 1996.
Sidst opdateret: 25/10/2026 - 12:51










































