
(Arkivfoto). - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
IPS-projekt viser lovende resultater for sygemeldte: Størstedelen kommet i job
Reformen giver muligheder flere muligheder for IPS-indstatser, og i Odder har fokus på relation, fleksibilitet og løbende opfølgning fået størstedelen af de deltagende i job.
Udgivet: 19/05/2026
Et projekt med individuelle forløb til borgere på sygedagpenge i Odder Kommune har vist lovende resultater.
Efter projektet er 69 af de 94 borgere kommet i job, oplyser Carelink som har samarbejdet med Odder Kommune og Den Sociale Kapitalfond om projektet.
Deltagerne har haft en fast konsulent og løbende opfølgning. Det har været gennem hele processen fra afklaring til job og videre til fastholdelse.
Fokus på den enkelte har virket
Det har ikke været en ting, der har virket, men samspillet mellem fokus på relation, fleksibilitet og løbende opfølgning, som har virket, lyder det.
Forløbet består af et mestringsforløb og et jobrettet forløb, hvor borgerne får støtte til både trivsel og vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Der arbejdes blandt andet med CV, kompetencer og jobmål, samtidig med at borgerne får redskaber til at håndtere overgangen fra sygemeldt til job.
Projektet har samtidig bestået af et læringsspor, hvor der er arbejdet med at videreudvikle og styrke eksisterende arbejdsgange og faglig praksis i kommunen gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde med både ledere og medarbejdere.
Indsatsen har ikke kun haft betydning for de deltagende borgere, men også for det samlede område, hvor erfaringerne blandt andet har bidraget til en kommunal nettobesparelse i Odder Kommune på omkring 17,6 milioner kroner.
Erfaringerne fra Odder peger på, at en helhedsorienteret indsats, hvor der arbejdes både med borgerforløb og organisering, kan bidrage til bedre resultater – både for borgerne og for kommunen.
Projektet
• Målgruppe: Borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb
• Samarbejde: Carelink Gruppen, Odder Kommune og Den Sociale Kapitalfond
• Varighed: Op til 24 måneder
Projektet består af to spor:
Indsatsspor: Borgerrettet indsats med fokus på vej tilbage i job
Læringsspor: Kompetenceudvikling og styrkelse af kommunens praksis
Netop indsatser som denne, hvor forløbene er tilrettelagt efter den enkeltes behov, pibler frem i kommunerne, da beskæftigelsesreformen har givet beføjelser til at skabe indsatserne fleksibelt.
Læs mere i artiklerne nedenfor.
Sidst opdateret: 19/05/2026 - 11:24










































