Individuelt tilrettelagte forløb, hvor borgerne får opstartssamtale med flere faggrupper og bliver mødt af en fleksibel tilgang med fokus på både fysisk og mental sundhed, skaber gode resultater i Holbæk Kommune.

Over halvdelen er kommet i beskæftigelse.

Det står klart i den afsluttende fase af kommunens samarbejde med Den Sociale Investeringsfond (DSI), hvor sygemeldte voksne med psykiske udfordringer er blevet hjulpet tættere på beskæftigelse gennem IPS-tilgang.

Erfaringerne er aktuelle i lyset af reformens frisættelse, hvor kommunerne får større frihed i indsatsen over for målgruppen, som ofte er svær at nå.

DSI har understøttet tilsvarende IPS-projekter, som står for individuelt planlagt job med støtte, i seks kommuner, og foreløbige resultater peger på, at indsatsen virker, og at sårbare borgere føler sig mødt og hørt.

I Holbæk Kommune har DSI investeret 6,9 millioner, som kommunen tilbagebetaler, hvis de aftalte mål opnås.

Tværfaglighed er afgørende

Britt Thomsen, projektleder i Holbæk Kommune, ser positive resultater fra projektet. Målet var, at 40 procent skulle opnå beskæftigelse, hvilket er overgået og nået op på 55 procent efter henholdsvis 12, 18 og 24 måneder.

"Det virker, når de her mennesker oplever et trygt rum fremfor pres, for det er en sårbar gruppe," siger Britt Thomsen.

Hun fortæller, at projektet, som startede i februar 2024 og er færdigt til juni i år, har vist, at den helhedsorienterede tilgang virker for de sårbare borgere, som er sygemeldte. Indsatsen varer 26 uger med et individuelt tilrettelagt forløb. Med den tilgang, hvor man lytter til borgerens behov og ser bort fra på forhånd tilrettelagte tilgange, har kommunen opnået resultaterne, som har overgået målsætningen.

Nogle har behov for virksomhedskontakt fra start, mens andre har brug for tid. Nogle skal have snakke med virksomhedskonsulenten, andre snakke med psykologen.

Den centrale forskel er, at borgerne bliver tilbudt forskellig støtte samtidig, hvor de normalt er visiteret til en type hjælp ad gangen.

Indsatsen foregår fysisk et andet sted, så borgerne ikke associerer det med de krav, der kan komme fra jobcentret.

Forløbene er startet med en opstartssamtale, med et team af sagsbehandlere, en psykolog, en erhvervskonsulent og en virksomhedskonsulent. Derudover har der også været en løbende sparring med den kliniske funktion, så der er en lægefaglig vinkel på borgerens udfordringer.

"Tværfagligheden er helt afgørende. Psykologen kan spotte udfordringer, som ikke har været set tidligere i borgerens forløb, eller lægen kan påpege andre faktorer til sygemelding," siger Britt Thomsen og understreger, at de forskellige faggrupper gør, at bagvedliggende grunde til for eksempel en stresssygemelding er blevet opdaget.

Målgruppen har krævet tid at finde

Kommunen har haft 180 borgere i projektet, og målgruppen har krævet grundige overvejelser.

"På den ene side, skal det være borgere, der ikke har nok gavn af den ordinære indsats, men samtidig skal de kunne overskue det her projekt," påpeger Britt Thomsen.

Snitfladen er landet et sted, hvor det er borgere, der har særlige udfordringer, men ikke de borgere med diagnoser som svær skizofreni eller er maniske.

"Generelt har borgerne været positive, for her tilbyder vi noget mere. Jeg vil sige, at ni ud af ti har været begejstret for at være med," siger hun.

Britt Thomsen fortæller, at udover resultaterne for beskæftigelse, så har der været en markant øgning i trivsel hos de deltagende. 75 procent har fået en markant bedre trivsel, hvilket er endnu højere end målet på 50 procent.

"Så menneskeligt får de også gavn af den her tilgang," siger hun.

Kommunen tilbyder som led i indsatsen et efterværn, hvor borgeren efter raskmelding fortsat har mulighed for at få støtte fra kommunen de efterfølgende tre måneder.

"Normalt stopper kontakten med os, når borgeren er raskmeldt, og her kan man som fagperson godt tænke, at det lige er på vippen. Det her efterværn er så afgørende for de her borgere. For selvom det er dyrt på den korte bane, så er det en god investering på den lange bane," afslutter Britt Thomsen.

Indsatsen er løbende blevet vurderet efter seks, 12 og 18 måneder, og Britt Thomsen håber, at man kan tage erfaringerne med i det videre arbejde i beskæftigelsesindsatsen.

Læs om, hvordan investeringerne fra Den Sociale Investeringsfond understøtter kommunen i artiklen nedenfor.

Læs mere om IPS-metoden på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside her.