Den Sociale Investeringsfond har sat skub i projekter med IPS-tilgang til voksne med psykiske udfordringer i seks kommuner.

Helt centralt er det, at kommunerne ikke får udgifter, hvis projekterne ikke lykkes. Omvendt skal de betale pengene fra fonden tilbage, hvis de lykkes, og på den måde er økonomien bæredygtig fra start.

Projekterne med IPS, som står for individuelt planlagt job med støtte, har til formål at teste i de udvalgte kommuner, hvad der virker med udgangspunkt i borgeren.

Borgere i målgruppen kan være svære for kommunerne at få i beskæftigelse, og her får de mulighed for at prøve en helt anden tilgang af.

Bæredygtig investering

Søren Skårhøj, chefkonsulent i DSI, fortæller, at det afgørende ved indsatserne er, at kommunerne har mulighed for at prøve dem af uden at være nervøse for at bruge midler forgæves.

"Med den her betalingsmodel sikrer vi, at kommuner tør prøve de her indsatser såsom IPS af uden at frygte store udgifter," siger han.

"Samtidig sikrer vi, at de har midlerne til at videreføre projekterne med tilbagebetalingsmodellen, hvis projekterne virker," tilføjer han.

Betalingsmodellen er skruet sådan sammen, at kommunen kun betaler, hvis indsatsen skaber dokumenterede resultater.

Konkret måles der på, om borgerne, der får den pågældende indsats, kommer i beskæftigelse efter 12, 18 og 24 måneder. For hver gang målet opfyldes, tilbagebetaler kommunen 27.000 kroner pr. borger til DSI.

Hvis borgeren ikke er i job ved en måling, betaler kommunen ikke noget. Derudover indgår trivsel som et selvstændigt mål, så hvis borgeren opnår en signifikant forbedring i trivsel, udløser det en betaling på 13.500 kroner.

På den måde får kommunen kun udgifter og skal betale investeringen tilbage, hvis indsatsen faktisk virker.

"For os er det væsentlige, at vi laver bæredygtige investeringer. Altså investerer i indsatser og projekter, som kommunerne kan videreføre," understreger Søren Skårhøj.

Erfaringer skal kunne bruges i andre kommuner

DSI arbejder med at ændre måden, kommuner udvikler indsatser på, blandt andet gennem systematisk måling og løbende opfølgning på effekter.

"Vi samler viden løbende, så erfaringer med indsatserne kan bruges i andre kommuner," siger Søren Skårhøj.

"Vi kan justere projekterne til kommunernes behov og forskelligheder, men det giver mening at samle resultaterne og tage dem med til andre," afslutter han.

Blandt kommunerne med IPS-projekterne er Holbæk kommune. Her har man både fået borgerne tættere på arbejdsmarkedet og løftet deres trivsel markant.

Læs om erfaringerne i artiklen nedenfor.