Da regeringen præsenterede sin længe ventede beskæftigelsesreform, blev den beskrevet som den største forenkling af indsatsen nogensinde. Kommunerne skulle frisættes, staten træde et skridt tilbage og fagligheden have mere plads.

Få måneder efter bliver den fortælling nu udfordret.

Med aftalen om førtidspensioner pålægges kommunerne at gennemgå tusindvis af afsluttede sager og indgå i en ny kontrolmodel, hvor de systematisk skal kvalitetssikre hinandens afgørelser.

Aftalen omfatter i første omgang omkring 5.000 førtidspensionssager, der bor i større almene boligområder med mindst 1.000 beboere, afgrænset efter en række socioøkonomiske kriterier.

Sagerne skal gennemgås lokalt, men afgørelser om eventuel frakendelse skal træffes af særligt udpegede kommuner.

Indgrebet kommer samtidig med, at kommunerne er i gang med at reducere medarbejderstaben, mens indsatsen beskæres med knap tre milliarder kroner.

Argumentet var, at mindre statslig detailstyring ville gøre det muligt at løse opgaverne med færre ressourcer. Nu pålægges udvalgte kommuner en ny, kompleks og ressourcekrævende opgave midt i de omfattende besparelser.

Det giver samtidig et klart flashback til indførelsen af arbejdspligten. Også her blev løfter om forenkling og tillid afløst af et styringsgreb, der i praksis har betydet mere kontrol, flere sanktioner og øget administrativ belastning i jobcentrene.

Den nye aftale om førtidspensionen har allerede udløst omfattende kritik. Dansk Socialrådgiverforening kalder den symbolpolitik uden faglig effekt og peger på, at genåbning af tusindvis af sager ikke forebygger, at borgere ender på førtidspension.

Også KL advarer om en tung administrativ byrde i en i forvejen presset situation og efterlyser klarhed om både økonomi og retsgrundlag.

Når værdipolitik trumfer frisættelse

Når et område bliver politisk følsomt, begynder hensynet til kontrol at veje tungere end hensynet til lokal frihed. Det er i hvert fald den fortælling, aftalen efterlader.

Da Kaare Dybvad Bek blev udpeget som ny beskæftigelsesminister sidst i september, lød analysen bredt, at han var sat ind for at give området politisk kant og tage den udlændingepolitiske kamp op med Dansk Folkeparti på et felt, hvor Socialdemokratiet længe har været under pres. Førtidspension blev hurtigt udpeget som hans første store test, og aftalen kan ses som et tydeligt udtryk for den prioritering.

Beskæftigelsesministeren afviser imidlertid, at aftalen underminerer frisættelsen. Han understreger, at regeringen ikke blander sig i kommunernes drift, men vil finde en model i dialog med KL.

Aftalen markerer grænsen for frisættelsen. Når beskæftigelsespolitik bliver værdipolitik, erstattes lokal frihed af central styring.