Godt et år efter indførelsen af arbejdspligten for nytilkomne gør udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S) status.

Siden 1. januar har borgere med ophold i Danmark, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, været omfattet af pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som en central del af integrationsindsatsen.

På årets Integrationstræf foran omkring 300 deltagere i Kolding fremhævede ministeren, at arbejdspligten har bidraget til øget tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke mindst for kvinder, som traditionelt har været underrepræsenteret i beskæftigelsen.

“Det er klart, at der er lang vej endnu. Men jeg er optaget af, at flere kommer i arbejde, og at vi får højere beskæftigelse blandt de nytilkomne,” sagde Stoklund under sit oplæg.

Stoklund gav også sit syn på integration generelt og brugte en metafor om busser til at illustrere situationen.

“Man taler sjældent om de busser, der kører til tiden – alt det, der fungerer godt. Problemet er de busser, der ikke kører til tiden,” sagde han og pegede på, at man bør sætte mere fokus på de borgere, der integreres positivt.

Stoklund giver status et år efter arbejdspligten

NB-Beskæftigelse fangede Rasmus Stoklund efter oplægget og fik hans vurdering af arbejdspligten, et år efter den blev indført.

Ministerens vurdering adskiller sig tydeligt fra kritikken, der blev rejst før arbejdspligtens indførelse. Mange frygtede dengang, at pligten ville opleves som en straf.

“Jeg har aldrig forstået kritikken. Det er helt naturligt, at når man kommer til et land, skal man ikke flyttes direkte ind på en overførselsindkomst. Man skal ind og være en del af arbejdsmarkedet. Det giver både indtægt og fællesskab med kolleger,” siger han til NB-Beskæftigelse.

Rasmus Stoklund understregede, at arbejdspligten først kan betragtes som en succes, når erhvervsfrekvensen blandt nytilkomne nærmer sig niveauet for personer med dansk oprindelse.

“Den dag vi ser, at flere kommer ind på arbejdsmarkedet og får både indtægt, kolleger og fællesskab, kan vi sige, at vi har nået et rigtigt skridt,” sagde han og pegede på, at især kvinder historisk har halet efter, men at forskellen nu udlignes gradvist.

Et år efter indførelsen fremhæver ministeren, at arbejdspligten er et centralt redskab for integration.

Ved at sikre tilknytning til arbejdsmarkedet får nytilkomne både økonomisk selvstændighed og sociale relationer, som han vurderer er afgørende for en succesfuld integration i Danmark.

Status fra SIRI og KL: Arbejdspligten fungerer lokalt

Årets Integrationstræf, som blev afholdt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og Kommunernes Landsforening (KL), satte fokus på arbejdspligten.

Direktør Trine Rask Thygesen (SIRI) fremhævede vigtigheden af opfølgning og løbende evaluering.

“Det handler om at følge op på samtalerne og se, hvor borgerne er før og efter indsatsen. Det er afgørende, for at arbejdspligten får den ønskede effekt,” sagde hun og nævnte, at STAR fra begyndelsen af 2026 vil begynde at offentliggøre data over, hvilke indsatser der skaber resultater.

KL’s direktør, Morten Mandøe, supplerede med, at beskæftigelsen blandt nytilkomne “brager afsted”, og at tallene viser, at 11 procent af dem, der var i målgruppen for arbejdspligten tilbage i 2023, allerede er kommet i job.

Begge direktører understregede, at lokal tilpasning og tæt opfølgning er afgørende for, at arbejdspligten fungerer som tiltænkt. Det sikrer reel integration og deltagelse på arbejdsmarkedet.