Den seneste uge har været hektisk på Holmens Kanal 20.

Tirsdag fik Beskæftigelsesministeriets medarbejdere besked på, at de skulle have ny chef. Fredag fulgte så den traditionsrige overdragelsesceremoni, hvor Ane Halsboe-Jørgensen gav stafetten videre til Kaare Dybvad. Kort efter afslørede den nye minister sin førsteprioritet: At bremse stigningen i tildelte førtidspensioner.

Det var svaret, da NB-Beskæftigelse spurgte til Dybvads nye opgaver.

Mens førtidspension er den første store udfordring, er implementeringen af beskæftigelsesreformen den næste. Og den forholder Kaare Dybvad sig også til allerede. Sammen med de nye regler om kontanthjælp og arbejdspligt.

Kaare Dybvad gør det klart, at han har fuld tillid til kommunernes evne til at håndtere den større frihed, som reformen giver. Ifølge Dybvad er det kommunale selvstyre stærkere og mere effektivt end statslig detailstyring.

Dybvad vil bremse stigningen i unge på førtidspension

Over 250.000 personer modtager i dag førtidspension. Alle andre end de regeringsbærende partier er stort set enige om at kritisere SVM for at have negligeret stigningen i førtidspensioner.

38.500 førtidspensionister er under 40 år, det højeste antal nogensinde. Alene det seneste år er gruppen vokset med 2.600 personer.

Det bliver en af Kaare Dybvads mest presserende opgaver at vende den udvikling. Allerede her i efteråret forventes han at indlede forhandlinger.

"Der er flere og flere unge, der kommer på førtidspension. Det er en udfordring, både for vores samfund og for den enkelte, som ikke får muligheden for at være del af arbejdsfællesskabet. Det bliver min første opgave som minister at tage fat på. Jeg har ikke besluttet mig fuldstændig endnu, men jeg vil se på, hvilke barrierer og processer der gør, at udviklingen går den forkerte vej."

Ministeren understreger, at han vil gå fordomsfrit til opgaven. Han satser på at få afdækket, hvilke barrierer der får relativt unge borgere til at søge førtidspension. Og hvilke elementer i sagsbehandlingen der medvirker til, at så mange tilkendes pensionen, selvom den politiske ambition har været at nedbringe antallet.

Ifølge Kaare Dybvad slår nye regler ikke til, hvis man vil vende udviklingen. Implementeringen i kommuner og jobcentre er mindst lige så afgørende for at indfri ambitionen om færre unge førtidspensionister.

"Vi kan godt vedtage lovgivning, men uden den rette implementering risikerer man, at det i virkeligheden går den modsatte vej. Vi arbejder med nogle konkrete ting, men det er for tidligt at komme nærmere ind på, hvad det er," siger beskæftigelsesministeren."

Kommunerne er bedre end staten til de svære beslutninger

Selv om førtidspension er Dybvads førsteprioritet, kommer han også til at bruge meget krudt på at følge beskæftigelsesreformens videre vej mod en ny praksis.

Han fremhæver, at kommunerne med reformen ud over større frihed også får større ansvar. Det tror han på, at kommunerne er klar til at honorere.

"Jeg har kæmpestor tiltro til det kommunale selvstyre. Kommunerne er bedre end staten til at træffe svære beslutninger og finde lokale løsninger. Det jeg er mest nervøs for er egentlig, hvis der kommer nogle dårlige eksempler, som får Christiansborg til at gå i baglås og lave reglerne om igen."

Samtidig adresserer Kaare Dybvad kritikken fra borgmestre som Kertemindes Kasper Ejsing Olesen. Han har overfor NB-Beskæftigelse påpeget, at reformens implementering kommer på et uheldigt tidspunkt. Dele af den skal søsættes samtidig med efterårets kommunalvalg. Det kan ifølge Kasper Ejsing Olesen friste nye byråd til at bruge reformens frihedsgrader til for mange afskedigelser i jobcentrene.

"Kommunerne kan både træffe svære beslutninger og finde lokale løsninger. Jeg ved godt, at timingen med kommunalvalget og afskedigelser på jobcentrene skaber udfordringer. Det er en legitim kritik. Jeg tror ikke, de havde været mere begejstrede, hvis vi havde vente et halvt år. Jeg ser det ikke som et argument imod selve reformen," siger han.

Ud over førtidspension og beskæftigelsesreformen peger Kaare Dybvad også på kontanthjælpsreformen og den nye arbejdspligt som centrale områder. De ordninger skal følges tæt. Siden vil erfaringerne ifølge ministeren vise, om reglerne reelt får flere i jobs.