Når presset stiger i jobcentrene, påvirkes borgernes adgang til service ikke negativt.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at sagsbehandlere på danske jobcentre kan håndtere høj arbejdsbyrde uden at diskriminere borgere i adgangen til kerneydelser.

I en artikel i The Journal of Politics analyserer adjunkt Karoline Larsen Kolstad data fra danske jobcentre under coronapandemien i 2020, hvor landet midlertidigt lukkede ned.

Nedlukningen medførte en markant stigning i ledigheden. Det betød, at sagsbehandlere pludselig skulle håndtere op mod 20 procent flere borgere. Den udbredte opfattelse i både medier og forskningslitteratur er, at sådanne arbejdsbetingelser kan føre til fejl og dysfunktionel servicelevering.

Jobcentrene modstod presset uden at gå på kompromis

Karoline Larsen Kolstad finder i artiklen, at borgerne fortsatte med at få lige adgang til centrale ydelser som samtaler og aktiveringstilbud – selv under det ekstraordinære pres.

Resultatet står i kontrast til omfattende international litteratur, som ofte kobler høj arbejdsbyrde med diskrimination og dårligere service.

En mulig forklaring findes ifølge forskeren i jobcentrenes organisatoriske opbygning.

“Sagsbehandlerne havde let adgang til detaljeret information om borgerne, stærke professionelle normer og en ledelse, der understøttede frontlinjen,” forklarer Karoline Larsen Kolstad.

“Det gjorde dem muligvis i stand til at håndtere en ekstraordinær arbejdsbyrde uden at ty til diskrimination.”

Forskningen bygger på et såkaldt kvasieksperimentelt design. Det betyder, at forskeren udnytter naturlige forskelle i arbejdsbyrde mellem kommuner til at undersøge effekten af arbejdsbyrden, uden selv at kunne påvirke, hvordan byrden blev fordelt.

Resultatet peger på veje til en robust beskæftigelsesindsats

Karoline Larsen Kolstads forskning udfordrer den dominerende antagelse om, at høj arbejdsbyrde automatisk fører til dårligere service eller diskrimination.

Ifølge forskeren skyldes det stærke professionelle normer og velfungerende organisatoriske strukturer, hvor sagsbehandlere har let adgang til detaljeret information om borgerne.

Resultatet viser, at presset på offentligt ansatte ikke nødvendigvis underminerer kvaliteten af servicen og giver perspektiv på, hvordan fremtidige reformer kan udformes uden at kompromittere borgernes rettigheder, påpeger Karoline Larsen Kolstad.