- Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Kaare Dybvad Bek er ny beskæftigelsesminister

Statsministeriet har tirsdag formiddag præsenteret en ministerrokade, hvor Ane Halsboe-Jørgensen udnævnes til skatteminister. Kaare Dybvad Bek afløser hende som beskæftigelsesminister.

Udgivet: 23/09/2025

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Statsminister Mette Frederiksen har tirsdag foretaget en intern rokade på Socialdemokratiets ministerhold.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udnævnes til beskæftigelsesminister, mens Ane Halsboe-Jørgensen bliver den første kvinde som skatteminister.

Skatteminister Rasmus Stoklund udnævnes til udlændinge- og integrationsminister.

Ane Halsboe-Jørgensen nåede tre år på posten i Beskæftigelsesministeriet, hvor hun bl.a. har gennemført en historisk reform af beskæftigelsessystemet, et nyt kontanthjælpssystem og Ungeløftet, som skal hjælpe med at løfte de 45.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde.

"Alle de opgaver og meget mere er nu løst. Så da statsministeren ringede til mig og bad mig overtage posten som skatteminister og dermed en af de vigtigste tandhjul i vores socialdemokratiske velfærdssamfund, blev det et kæmpe ja tak," skriver hun på Instagram.

Kaare Dybvad Bek blev valgt til Folketinget i 2015. I 2019 blev han udnævnt til boligminister, i 2021 ændredes hans titel til indenrigs- og boligminister, og i 2022 blev han udnævnt til udlændinge- og integrationsminister.

Nu tiltræder han posten som beskæftigelsesminister, hvor han dermed skal stå i spidsen for implementeringen af de reformer, hans forgænger står bag.

Statsministeren har endnu ikke udtalt sig om, hvad årsagen til rokaden er.

Overdragelsesforretninger vil finde sted senere på ugen.

Sidst opdateret: 23/09/2025 - 11:58

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]