Fleksjobordningen skal sikre, at borgere med nedsat arbejdsevne får en plads på arbejdsmarkedet. Alligevel står næsten hver tiende fleksjobber uden arbejde, og mange oplever processen som lang og bureaukratisk.

Det er nogle af de udfordringer, Thomas Bredgaard og Helle Holt sætter fokus på i deres nye bog.

Onsdag vil der blive sat særlig opmærksomhed på emnet, når der holdes reception for bogen 'Fleksjob og arbejdsmarkedet'.

Fleksjobordningen omfatter i dag over 100.000 danskere – næsten fire procent af alle ansatte – og har stor betydning for både borgerne og samfundet.

Ordningen blev skabt for at sikre, at personer med nedsat arbejdsevne ikke blev tvunget ud af arbejdsmarkedet, men i stedet kunne fortsætte med at arbejde på deres egne præmisser. Fleksjobberne får løn, der supplerer deres arbejdsevne, hvilket både gavner den enkelte og reducerer samfundets udgifter til overførsler.

Alligevel viser bogen, at ordningen ikke fungerer optimalt for alle. Ledigheden blandt fleksjobbere ligger stadig på 13–14 procent, og mange virksomheder kender ikke til ordningen - eller ved ikke, hvordan de kan gøre brug af den.

"Selvom ordningen grundlæggende fungerer, er der fortsat barrierer for, at flere kan få og fastholde et fleksjob," siger Thomas Bredgaard til NB-Beskæftigelse.

Vejen til fleksjob er stadig en udfordring

'Fleksjob og arbejdsmarkedet' beskriver, at vejen til et fleksjob ofte er lang og kompleks. Borgere gennemgår arbejdsprøvninger, vurderinger og ventetider, som kan opleves som frustrerende.

"Fleksjob bør ikke være sidste udvej, men en reel mulighed for borgere, der har behov for tilpassede vilkår," understreger Bredgaard.

En anden central pointe er, at fleksjobs hovedsageligt findes i brancher med mange uforlærte jobs. Det afspejler både behovet og mulighederne i arbejdsmarkedet, men viser også, hvor indsatsen for at inkludere flere borgere kan styrkes.

Samtidig er der store kommunale forskelle i fleksjobsordningen. I nogle kommuner skal borgeren kunne arbejde mindst 10 timer om ugen for at få et fleksjob, mens andre kommuner tillader ansættelse allerede fra 5–7 timer.

"Den store variation skaber utryghed for borgerne og kan give problemer med retssikkerheden," lyder det fra Bredgaard.

Reformen fra 2013, der åbnede ordningen for borgere med færre arbejdstimer, har dog haft succes. I dag arbejder størstedelen af fleksjobberne under 10 timer om ugen, og ordningen vurderes at være både socialt og økonomisk bæredygtig.

Alt i alt konkluderer Bredgaard og Holt, at fleksjobsordningen er en vigtig platform for borgere med nedsat arbejdsevne – men at der er behov for bedre information, mere ensartet praksis mellem kommuner og større kendskab blandt virksomheder. Kun sådan kan ordningen styrkes yderligere og give alle borgere reelle muligheder på arbejdsmarkedet.

'Bogen Fleksjob og arbejdsmarkedet' lanceres den 24. september på Vive, og den henvender sig til studerende, fagfolk, arbejdsgivere, personer i fleksjob og forskere, der ønsker en systematisk og forskningsbaseret forståelse af ordningen og dens potentiale.