
Regeringen tester a-kassernes rolle i nyt forsøg. Men mere ansvar kræver målbare resultater, fastslår beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). - Foto: Niels Ahlmann Olesen og Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Ane Halsboe til a-kasserne: Bevis jeres værd, inden I får mere ansvar
Beskæftigelsesministeren åbner for, at a-kasserne kan få et større ansvar for de ledige. Men det kræver resultater i det nye storskalaforsøg, hvor a-kasserne får fire måneder med egne medlemmer.
Udgivet: 10/06/2025
A-kasserne blev skubbet ud på et sidespor i regeringens historiske beskæftigelsesreform.
De må nøjes med et treårigt forsøg, hvor de får ansvaret for egne ledige i fire måneder – én måned mere end i dag.
Men selvom forsøget for mange ligner en symbolsk indrømmelse uden reelt indhold, kan det vise sig at blive a-kassernes vej tilbage til en central rolle i indsatsen
Over for NB-Beskæftigelse understreger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at a-kassernes fremtid afhænger af dokumenterbare resultater.
"Hvis vi skal udvide a-kassernes periode, så er det fint at have lidt mere fast grund under fødderne. Det får vi forhåbentlig med det storskalaforsøg, vi nu sætter i gang med reformen," siger hun.
Forsøget, der igangsættes i 2026 som led i reformen og omfatter 100.000 ledige dagpengemodtagere, skal give endelige svar på, om a-kasserne kan håndtere en større del af indsatsen.
Under reformforhandlingerne argumenterede SF og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for at lade a-kasserne få ansvaret de første seks måneder. De måtte nøjes med forsøget, som ifølge SF’s Karsten Hønge blev betegnet som en "hadegave".
Men spørger man Ane Halsboe-Jørgensen, så er det nødvendigt at gå forsigtigt frem.
"Det blev vedtaget på min vagt, at vi gik op til tre måneder. Nu tester vi fire. Og det gør vi på samme måde, som vi banede vejen sidst – med et forsøg i stor skala."
Bag kulisserne peger flere kilder dog på, at a-kassernes største udfordring ikke primært handler om faglighed, men snarere om økonomi. Ifølge vurderinger i regeringens embedsapparat kan mere ansvar til a-kasserne svække kommunernes økonomiske incitamenter og dermed risikere at øge den strukturelle ledighed.
Forklaringen er den nuværende refusionsmodel, hvor kommunerne får flere penge, jo hurtigere de får ledige i job.
Overlader man ansvaret til a-kasserne, mister kommunerne en del af refusionen – og dermed også en vigtig drivkraft i indsatsen.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, om a-kasserne kan levere, men også om det politiske og økonomiske system vil give dem lov.
Sidst opdateret: 10/06/2025 - 10:23










































