Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde i juni sin anbefalinger.

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats fremlagde i juni sin anbefalinger. - Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Analyse: Besparelser på uddannelse til ledige vil koste samfundet en halv milliard om året

Ny analyse fra konsulenthuset HBS viser, at regeringens spareforslag på uddannelse til ledige vil koste både arbejdspladser og statskassen dyrt.

Udgivet: 12/12/2024

Kasper Rasmussen

Redaktør

Del artiklen:

Vælger regeringen at spare på uddannelse til ledige, som ekspertgruppen har lagt op til, vil det reducere beskæftigelsen betragteligt.

Det konkluderer en ny analyse af konsulenthuset HBS på vegne af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

Helt konkret vil beskæftigelse falde med 2800 fuldtidspersoner, hvis forårets reform af beskæftigelsesindsatsen følger anbefalingen fra regeringens ekspertgruppe.

”Det er afgørende for FH, at vores beskæftigelsessystem møder de arbejdsløse med tillid og hjælper dem tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor har det også været vigtigt for os at få sat tal på, så politikerne kender konsekvenserne af at følge den her anbefaling," siger FH-formand Morten Skov Christiansen i en pressemeddelelse.

Fik du læst?

Forhandlinger om reform spidser til: Regeringen mangler at finde 700 millioner

HBS har også regnet på, hvad det vil betyde for statskassen at miste 2800 fuldtidspersoner.

Svaret er lige under en milliard kroner årligt fordelt på 607 millioner kroner til at udbetale flere dagpenge og 351 millioner kroner fra reducerede indtægter fra skatter og afgifter.

Men besparelsen på uddannelse til arbejdsløse er kun på 492 millioner kroner, og dermed vil ekspertgruppens ”spareforslag” altså samlet set give et underskud i statskassen på næsten en halv milliard kroner, konkluderer den nye analyse.

”Man behøver vist ikke være økonom for at kunne se, at hvis et spareforslag giver underskud, så skal det sendes i makulatoren. Så det vil jeg klart opfordre regeringen til at gøre med det her,” lyder anbefalingen fra Morten Skov Christiansen.

Analysen fra HBS viser

  • Den strukturelle beskæftigelse vil falde med ca. 2.800 årsværk, svarende til 5,3 millioner mistede arbejdstimer om året.

  • De økonomiske omkostninger ved dette fald er estimeret til 959 mio. kr. årligt i tabte skatteindtægter og øgede dagpengeudgifter.

  • Samtidig spares der 467 mio. kr. årligt på uddannelsesaktivering og relaterede driftsudgifter.

  • Nettoresultatet er et varigt samfundsøkonomisk tab på 492 mio. kr. årligt.

Læs hele analysen her.

Fik du læst?

Ane Halsboe til afgørende svendeprøve i 2025

Sidst opdateret: 12/12/2024 - 10:55

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]