"Et professionelt arbejde uden en egentlig profession."

Sådan beskriver Leif Kongsgaard, direktør i Væksthuset, beskæftigelsesindsatsen i dag.

Han mener, at det er en forklaring på, hvorfor indsatsen ikke har haft tradition for et tæt samarbejde mellem forskning og praksis. 

Men feltet har brug for legitimitet fra forskning som forudsætning for, at ekspertgruppens anbefalinger kan realiseres succesfuldt.

"Pædagoger, lærere og sygeplejersker er faggrupper, som tager forskningsbaseret viden fra deres uddannelser med på arbejde. Men på beskæftigelsesområdet ansættes mennesker med vidt forskellige baggrunde. Det betyder, at forskning ikke på samme måde bliver bragt ind i feltet," siger Leif Kongsgaard.

Beskæftigelsesindsatsen blev for alvor udviklet i 00'erne samtidig med den resultatorienterede styringsmodel New Public Management, som har præget feltet.

"Det har betydet, at det faglige skøn har fået mindre opmærksomhed, og konsekvensen har været, at der ikke har været et stort fokus på forskningsbaseret viden, fordi mulighederne for at udfolde den simpelthen har været begrænset. I stedet har staten dikteret indsatsen, som har båret præg af en implementeringslogik med proceskrav," mener Leif Kongsgaard.

Ovenstående er sat lidt på spidsen, for selvfølgelig har der været en vis forskning.

"Det er vigtigt at nuancere det lidt. Når jeg siger, at der ikke er forskningsbaseret viden på beskæftigelsesområdet, er det jo ikke helt rigtigt."

"Der er en særlig type viden, som er kommet helt ind i lovgivningen. Den kaldes eksperimentelle eller randomiserede forsøg, som STAR har været stået i spidsen for. Her tilbyder man en bestemt indsats til en målgruppe, mens en anden målgruppe tilbydes en anden, og så ser man ellers, hvad der virker," fortæller Leif Kongsgaard.

"Det vil sige, at det er et lille forskningsfelt, som har fået lov at diktere indsatsen, mens mere teoretisk informeret og kvalitativt baseret forskning først er begyndt at få mere opmærksomhed i løbet af de seneste 10 år."

Derudover mener Leif Kongsgaard, at beskæftigelsesfeltet fortsat er et relativt lille forskningsfelt i Danmark.

Kræver politisk mod at investere i faglighed

Når staten træder tilbage, må fagligheden træde frem.

Regeringen ønsker at give borgere, medarbejdere og kommuner større frihed i beskæftigelsesindsatsen. Med øgede frihedsgrader er behovet for en faglighed i indsatsen kun blevet større, mener Leif Kongsgaard.

"Hvis man skal skabe en legitimitet til et felt, så er en vej at basere sine indsatser og metoder på anerkendt forskning. Vi står netop nu med en stor mulighed for at inddrage mere forskning. Det kræver, at vi har en opkvalificeringsdagsorden, der ikke kun handler om at implementere processer, men som også handler om at udvikle et fagligt sprog og en videnbase," siger Leif Kongsgaard.

Han har en vision om en beskæftigelsesindsats båret af en faglighed blandt medarbejderne, som tilrettelægger indsatserne ud fra den bedst tilgængelige viden baseret på relevant forskning.

"Jeg håber virkelig, at man politisk har modet til at give slip, investere i faglighed og lade det vokse, som man har gjort på andre professionsfelter," siger Leif Kongsgaard.

I sidste uge kom Væksthuset med et høringssvar til ekspertgruppens anbefalinger. Her peger den socialøkonomiske virksomhed på fem konkrete områder, hvor indsatsen kan forbedres forud for efterårets reform.

På KL's JobCAMP den 7.-8. november præsenterer Leif Tøfting Kongsgaard sit bud på en samlet beskæftigelsesfaglighed samt argumenter for, hvorfor tiden netop nu er moden til at samle os om en fælles faglighed.