Efter at regeringen netop var varslet et nyt udspil i efteråret for de 43.000 unge uden uddannelse og job. står Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) nu er klar med otte konkrete forslag, der skal sikre, at unge kommer i gang med enten uddannelse eller arbejde.

I et interview med Avisen Danmark siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen, at regeringen ønsker at afsætte lidt over 1,3 milliarder kroner over de næste 10 år.

"De midler skal bruges bredt, blandt andet til at knytte forbindelser til vores tiårsplan for psykiatrien og skabe partnerskaber," siger hun til avisen.

Ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Nanna Højlund, kan regeringen passende lade sig inspirere af en række forslag, som FH lancerer torsdag.

”De her unge vil gerne samfundet. De vil gerne i uddannelse – og de vil gerne i job. Men det er som om samfundet, kommunerne, uddannelsesstederne og arbejdsgiverne ikke helt vil dem. I hvert fald oplever mange unge fortsat en mur mellem dem, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet, som kan virke uoverstigelig for dem. Det skal vi have gjort noget ved,” siger Nanna Højlund i en pressemeddelelse.

1. Unge skal have ret til et FGU-forløb

Alle unge, som ikke har det faglige niveau til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal have ret til optagelse på FGU.

At der aftales en ambitiøs, central målsætning om årligt at oprette 1.000 flere brancherettede praktikpladser og EGU-forløb på det offentlige og private arbejdsmarked end i dag.

2. Fleksibel erhvervsuddannelse (flex-eud) for unge med særlige behov

Det skal være muligt at tage en såkaldt ’flex-eud’ svarende til, at man kan få op til 100 pct. uddannelsesforlængelse, så man fx tager sin eud på deltid. Det vil give unge med særlige udfordringer en fleksibilitet mange af dem har behov for, for at kunne gennemføre uddannelsen.

Indholdet og kvaliteten af uddannelsen er den samme som en almindelig erhvervsuddannelse, og eleverne vil møde samme krav som andre elever.

For at skabe lige muligheder i forhold til andre, og for at det skal hænge økonomisk sammen for eleverne, så kræver det en kompensation til elevernes forsørgelse.

3. Mulighed for at sætte krav og sanktioner på pause

Det skal – ud fra en konkret vurdering – være muligt at sætte krav og sanktioner på pause for unge kontanthjælpsmodtagere op til 25 år, der har komplekse udfordringer.

Herefter skal sagsbehandleren sammen med den unge have mulighed for at aftale en periode, hvor der bliver skabt ro om forsørgelsesgrundlaget og en mere tryg ramme for helhedsorienterede indsatser, der på sigt kan føre til job og uddannelse. Kommunen har fortsat pligt til at tilbyde og igangsætte indsatser til den enkelte, hvis det er en del af aftalen med den unge.

4. Kommunerne skal følge op på uddannelsesplanen

Kommunernes ansvar og opgaver med at følge op på de unges uddannelsesplaner skal præciseres, så det tydeligt fremgår, at kommunerne entydigt har ansvaret for at understøtte, at de unges uddannelsesplaner bliver realiseret, eller hurtigt bliver revideret, hvis de ikke viser sig at være realistiske.

Kommunerne skal desuden tage initiativ til i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at sikre et systematisk og vedvarende fokus på de frafaldstruede elever, så de kan reagere hurtigt med henblik på at fastholde de unge eller ved frafald vejlede til andre uddannelsesmuligheder eller beskæftigelse og sammen med den unge revidere uddannelsesplanen.

Kommunerne skal sørge for, at de unge har én gennemgående kontaktperson, der kan sikre kontinuitet i støtten af den unges vej til uddannelse og job, og som kan koordinere indsatser på tværs af uddannelsesinstitution, uddannelsesvejledning, det sociale område, psykiatrien mv.

5. Indfør en ungegaranti

FH er enig i Reformkommissionens forslag om at indføre en ungegaranti, men mener, at der bør følge kommunale incitamenter med til at overholde garantien. Derfor foreslås det, at der fx etableres en ordning, der præmierer kommuner, der formår at reducere kommunens andel af elever, der afslutter grundskolen uden ungdomsuddannelseskompetencer.

Desuden skal alle kommuner forpligtes til at etablere et samarbejde mellem kommune, virksomheder og skoler med henblik på at støtte de unge i at opnå relevante kompetencer til at komme i uddannelse og job.

Derudover skal der indføres en systematisk opfølgning på, at kommunerne lever op til deres fulde ansvar for at sikre, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette skal ske gennem en systematisk benchmarking af kommunernes Kommunale Ungeindsats samt vidensdeling og best practice.

6. Den kommunale ungeindsats skal omfatte unge op til 30 år

Målgruppen for den kommunale ungeindsats bør udvides fra 25 år til 30 år, så unge, der har behov for det, kan få en koordineret indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet i længere tid.

Med den nye grænse vil kommunen få bedre mulighed for at lave en opsøgende indsats og få sat ind med hjælp og vejledning for unge mellem 25 og 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse og befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

7. Flere udsatte unge skal have et fritidsjob

Der skal arbejdes målrettet på at fremme fritidsjob blandt udsatte unge særligt til andre sektorer end detailbranchen ved flere indsatser, såsom:

• Etablere landsdækkende kommunalt fritidsjobforsøg i regi af STAR

• Udbredelsen af fritidsjob skal understøttes af en kommunikationsindsats

• Der igangsættes et arbejde om at etablere en jobportal for fritidsjob

• At der generelt skal være en statslig (med)finansiering af kommunale og regionale fritidsjobprogrammer

8. Mere viden om udsatte unge og indsatser, der virker

FH foreslår, at der gennemføres en række analyser og prøvehandlinger, der – sammen med resultaterne fra afsluttede forsøg – kan give et mere fyldestgørende billede af unge uden uddannelse og job og belyser, hvilke indsatser der effektivt kan hjælpe dem tættere på uddannelse og arbejdsmarked. Viden om unge uden uddannelse og job skal spille sammen, suppleres og formidles til kommunerne, så de kan danne grundlag for indsatserne, for at flere unge får en uddannelse og bliver en del af arbejdsmarkedet.