Regeringens ekspertgruppe fik en hård fødsel, da den blev præsenteret sidste år.

Gruppens sammensætning blev fra start mødt med massiv kritik. For når fire ud af seks medlemmer af økonomer, er det udtryk for, at det alene handler om at finde besparelser, og ikke på at gøre beskæftigelsesindsatsen bedre, lød det fra Magnus Paulsen Hansen.

Arbejdsmarkedsforskeren fra Roskilde Universitet var en af dem, der først tog bladet for munden. Men et år senere erkender han, at ekspertgruppen har gjort hans bekymringer til skamme.

Han kalder ligefrem anbefalingerne, som blev præsenteret sidst i juni, tæt på et paradigmeskifte.

“Som jeg ser det, har ekspertgruppen formået at skabe et radikalt brud med den eksisterende tilgang. Jeg synes faktisk, det er tankevækkende, hvor anderledes anbefalingerne skiller sig ud fra tidligere tiders kommissioner og udvalg,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Ifølge ham er den afgørende forskel, at oplægget denne gang ikke har handlet om at øge beskæftigelsen, men i højere grad om at øge værdigheden.

“På den måde lader man endelig til at have fået øjnene op for de samlede effekter af beskæftigelsesindsatsen frem for tunnelsyn på enkelte instrumenter.”

“Og så er det positivt, at de har videreført Reformkommisions arbejde. Særligt i forhold til den gruppe, som er længst væk fra arbejdsmarkedet, hvor de gør op med ideen om ret og pligt i indsatsen, selvom det egentlig ikke var en del af bestillingen,” lyder det fra Magnus Paulsen Hansen.

Langt størstedelen af de omkring 30.000 siders lovstof på området er blevet retfærdiggjort med en forventet positiv effekt på beskæftigelsen. Ekspertgruppen sætter med deres rapport et spørgsmålstegn ved fortællingen, påpeger han.

“Det er for mig stadig mindblowing, at beskæftigelsen i dag ikke er markant større, end dengang man kunne gå på dagpenge i en årrække uden nævneværdige rådighedskrav,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Har haft en lille finger med i spillet

Han mener også, at økonomerne i ekspertgruppen med Claus Thustrup Kreiner i spidsen undervejs har gjort klogt i at erkende egne begrænsninger i at forstå værdighed, som var en central del af deres opdrag.

“Der er ikke nogen økonomiske teorier, der kan forklare, hvordan værdighed eller uværdighed opleves i mødet med systemet som ledig. Kritikken i første omgang var rettet mod dem, der udvalgte medlemmerne, som ikke var særlig kreative i den henseende,” påpeger Magnus Paulsen Hansen.

Han roser i det hele taget ekspertgruppen for i høj grad at inddrage input udefra. Og samtidig forsøger han ikke at skjule, at han undervejs også endte med at have en lille finger med i spillet, da han sammen med Sabina Pultz, lektor i socialpsykologi og arbejdsliv ved Roskilde Universitet, har bidraget med bilag 6 om værdighed i beskæftigelseskontekst.

“Derfor kan man selvfølgelig sige, at jeg ikke længere er helt uvildig. Men det ændrer ikke på, at jeg synes, at anbefalingerne er både nytænkende og grundige. De gør for alvor op med en stor mængde proceskrav,” siger Magnus Paulsen Hansen.

Nogle anbefalinger er forbundet med risici

Han medgiver, at der kan være risici ved nogle af anbefalingerne. Eksempelvis når ekspertgruppen foreslår besparelser på øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil særligt kunne ramme borgere længere væk fra arbejdsmarkedet.

“Det er klart, at når man fjerner flere ting, bør de også erstattes. Det kræver en faglighed og en politisk retning i kommunerne, som der kan navigeres efter. Det bliver afgørende, at den er til stede,” siger Magnus Paulsen Hansen.

“Der er rigtig meget at sige om anbefalingerne, og djævlen ligger jo ofte i detaljen. Men jeg synes, at meget af kritikken bunder i de besparelser, som har været en bunden opgave for ekspertgruppen at finde,” påpeger han.