Regeringen ville nedlægge de kommunale jobcentre, spare tre milliarder kroner på administration og bureaukrati, og tildele a-kasser og private aktører en større rolle.

Sådan lød det i grove træk for et år siden, da ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats blev sat til at eksekvere planerne.

Med mandagens anbefalinger står det klart, at gruppen, anført af økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner, i hovedtræk dumper bestillingen.

Det mener arbejdsmarkedsforsker Niklas Andreas Andersen fra Aalborg Universitet.

"Formelt set anbefales det, at jobcentrene lukkes. Men læser man rapporten, handler det mest om en rebranding af centrene. Kommunerne beholder det fulde ansvar for indsatsen," siger han.

Har man fulgt debatten har det ellers været tydeligt, at der har været et politisk ønske om, at det ikke blot var jobcentrene som symbol, der skulle dø. Også den kommunalt forankrede indsats skulle være fortid. Særligt på den borgerlige fløj har det været imødeset, at private aktører på kommunernes bekostning fik tildelt en større indflydelse og omvendt har fagbevægelsen forventet, at a-kasserne fik et større ansvar for de forsikrede ledige.

"I begge tilfælde har ekspertgruppen på diplomatisk vis afvist ønsket. De anbefaler hverken at give a-kasser eller private aktører et større ansvar i nævneværdig grad," lyder det fra Niklas Andreas Andersen.

Erfaringer med private leverandører i beskæftigelsesindsatsen fra andre lande samt tidligere erfaringer fra Danmark tyder ikke på, at en omfattende privatisering får flere borgere i beskæftigelse eller giver en mere omkostningseffektiv indsats, står der i rapporten.

Niklas Andreas Andersen mener, at en væsentlig årsag til, at eksperterne fravælger a-kasser og private leverandører sker ud fra princippet om, at omkostninger og ansvar følges ad.

"Det er meget vanskeligt at tildele det økonomiske ansvar til andre aktører. For hvis konjunkturerne vælter, vil de private aktører så være villige til at påtage sig ansvaret? Lykkes de ikke med at bringe ledige i beskæftigelse, kan man jo ikke pålægge dem at finansiere deres understøttelse. Ud fra den logik siger alle erfaringer, at det er ekstremt svært at lave et velfungerende marked på det her område," fortæller han.

Kommunerne har i dag et klart incitament til at få borgerne i beskæftigelse grundet den kommunale medfinansiering af ydelsesudgifterne. A-kasserne og private leverandører har ikke på samme måde et direkte finansieringsansvar for ydelsesudgifterne og udgifterne til indsatsen, ligesom det ikke er realistisk at overdrage dem tilsvarende finansieringsrisiko, står der også i rapporten.

Formentlig af den grund går ekspertgruppen kontra. I stedet tildeles kommunerne og særligt sagsbehandlerne større ansvar, magt og autonom, påpeger Niklas Andreas Andersen.

"Det sker ud fra logikken om, at de dårlige sager fra jobcentrene primært har været drevet af problematiske rammer, regler og styringstiltag."

Besparelser kan ikke realiseres uden at skære på indsatser

Ifølge Niklas Andreas Andersen har også været en politisk ønske om, at størstedelen af milliardbesparelserne kan hentes på administration, hvis vi blot fjerner styringen.

"Der har været en fortælling om, at når ledigheden er rekordlav, mens antallet af medarbejdere i jobcentrene samtidig er konstant, så er det på tide at rydde op i bureaukrati og kolde hænder."

"Ekspertgruppens afvisning er måske ikke lige så direkte her. Men hvis man fokuserer på, hvor de finder de tre milliarder kroner, så er det overvejende på øvrig vejledning og opkvalificering. Det vil sige aktiveringsindsatsen. Det kan man mene om, hvad man vil. Men det er ikke administration. Det er 'hands-on' indsatser og service for borgere," siger Niklas Andreas Andersen.

Ekspertgruppen skønner derudover, at der kan findes en driftsbesparelse på 1,2 milliarder kroner.

"Men drift er ikke bare papirnusseri på det her område. Det er primært samtaler og ansættelse af virksomhedskonsulenter, der har fået driften til at stige de senere år. Det er altså en integreret del af den aktive indsats.

"Ekspertgruppen anerkender derfor, at man ikke kan spare tre milliarder kroner ved kun at fjerne såkaldte 'kolde hænder', der bare sidder og flytter tal på papir. Pengene kan kun findes, hvis man også skærer rigtig meget på samtaler og aktiveringsindsatser," siger Niklas Andreas Andersen.

Politisk pres kan læses ud af rapporten

Selv er Niklas Andreas Andersen en smule overrasket over, at ekspertgruppen har formået at modstå det politiske pres, de har været underlagt.

"At ekspertgruppen dumper den politiske virak, de blev født ud af, er lidt opsigtsvækkende. Jeg havde nok troet, at det politiske pres for at give en luns til a-kasserne eller private aktører også ville udmønte sig i anbefalingerne. De har stået fast på rollen som eksperter," siger han.

At der har været et politisk pres, mener Niklas Andreas Andersen, kan læses ud af rapporten.

"Gennem rapportens kapitler skitserer ekspertgruppen løbende udfordringerne i indsatsen, inden de kommer med løsninger. Det er kun, når vi snakker a-kasser og private aktører, at de griber det anderledes an. Her kommer de med nogle løsninger, som de ikke selv anbefaler. Det læser jeg som en anerkendelse af det politiske pres, de har været underlagt.”

”Ekspertgruppen er jo udmærket klar over, at der er store politiske interesser på spil," siger Niklas Andreas Andersen.

Niklas Andreas Andersen er også aktuel i en ny podcast fra CUBB, hvor han vurderer, om ekspertgruppen laver et decideret opgør med aktivering og sanktionering af de mest udfordrede borgere. Du kan om kort tid finde den på denne side, hvor du også kan kigge på en lang række andre podcasts fra CUBB.