De syv temaer bag en beskæftigelsesfaglighed

• Relationskompetence

Angår indsigt i- og evnen til at skabe, vedligeholde og udvikle samarbejdsrelationen mellem en professionel og borgeren. Den professionelle har en afgørende betydning for såvel effekten af indsatser som for oplevelsen af mening, værdighed m.m. Heri indgår kompetencer til konflikthåndtering, mentalisering, balanceret arbejde med tiltro til jobchancer, nærværende lytning, forhandling, mening, følelsesregulering, og styring af indhold i samtaler. Til relationskompetence hører også at inddrage borgere på relevante måder, at arbejde med værdighed og dilemmaer i den professionelle relation.

• Indsatser og redskaber i forhold til borgeren

Angår teoretisk viden om- og evnen til at planlægge, anvende og følge op på relevante indsatser og redskaber i arbejdet med borgerne som eksempelvis at identificere ressourcer, kompetencer, barrierer og muligheder. Det handler om at få lagt de rette planer og samtænke planer.

Og det handler om at udvælge og benytte redskaber til forskellige formål som fx samtale, kompetenceafklaring, jobsøgning, koordinering, mestringsindsatser, arbejdsevnevurdering m.m. Heri indgår også metodiske redskaber og teorier indenfor kommunikation, samtale, forandringsprocesser m.m.

• Virksomhedsrettet indsats

Angår teoretisk forståelse for- og konkret kendskab til arbejdsmarkedet og færdigheder i samarbejdet med ledere, medarbejdere og øvrige aktører på de arbejdspladser, hvor inklusionsprocessen foregår. Det angår ligeledes kompetencer til at opsøge job og udviklingsmuligheder og udvikle arbejdspladsernes inklusionskompetence. Dette kræver viden om arbejdsmarkedet generelt og specifikt, samt kompetencer til at analysere forhold på arbejdspladser med henblik på at skabe relevante match og udviklingsprocesser; herunder brugen af forskellige former for praktik, lønnede timer, løntilskud, fleksjob og hjælpemidler. Angår også vejledning og hjælp til virksomhederne, og evnen til at mobilisere engagement og læring med arbejdsgivere og på arbejdspladser.

• Erfaring viden og indsigt

Angår bred viden om systemer, politikudvikling, styring, målgrupper, problemstillinger, metodik, muligheder og rammer (arbejdsmarked, sundhed/behandling, social, uddannelse). Her tænkes både på aktuelle lokale forhold og mere globale tendenser. Heri indgår også viden om inklusions- og eksklusionsmekanismer, identitetsdannelse, m.m. Angår også teoretisk indsigt og forståelse for, hvordan teorier kan og bør informere vurderinger, beslutninger og handlinger.

• Lokalt netværk og samarbejde

Angår evnen til at etablere, udvikle og benytte et lokalt netværk og kompetencer til at samarbejde med dette. Det handler fx om konkrete kontakter og samarbejder med konkrete personer på bestemte arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og offentlige forvaltninger og instanser. Det angår også evnen til at inddrage andre og facilitere denne inddragelse. samskabe på tværs af institutioner.

• Systematik og dokumentation

Angår indsigt i og evnen til at udføre sit arbejde systematisk, lovligt og etisk forsvarligt. Det er en faglig opgave at udarbejde dokumentation, at behandle information og rapportering relevant og etisk. Til en god beskæftigelsesfaglighed ligger også systematik i planlægning og gennemførelse af forløb, hvor det dokumenteres tydeligt hvilke mål, indsatser og resultater der arbejdes med. Desuden indgår et koncist og beskæftigelsesfagligt sprog og begrundelser i dette område. GDPR, ligebehandling og god forvaltningsskik indgår også her.

• Faglig refleksiv praksis

Angår teoretisk indsigt i og evnen til at reflektere kritisk alene og sammen med kolleger om dilemmaer og problemstillinger i arbejdet. Herunder at undersøge praksis fra nye vinkler, udfordre etablerede sandheder og blinde vinkler for derigennem at lære nyt om både denne og fremtidig praksis og for potentielt at ændre- og opfinde nye praksisser, samt at begrunde praksis med faglige begreber. Det angår også evnen til vidensmobilisering ved både at kalde eksisterende viden frem og tilføje ny viden til refleksionerne, herunder at begrunde antagelser, hypoteser, beslutninger og forslag med afsæt i forskellige typer af viden (praksisbåret, forskning, teori, værdier m.m.).

Kilde: Væksthuset.

Hovedargumenterne for at udvikle en beskæftigelsesfaglighed

• Arbejdet er komplekst, derfor er er det brug for faglige skøn for at nå de ønskede effekter. Skønnet må funderes i en faglighed.

• Borgernes oplevelse af værdighed og mening afhænger af den professionelles mulighed for at tilpasse indsatser og beslutninger til den enkelte borger (responsivt). Denne tilpasning bør også hvile på en faglighed.

• Øgede lokale frihedsgrader fordrer en faglighed at gribe friheden med.