
Leif Tøfting Kongsgaard, ph.d. og faglig direktør i Væksthuset. - Foto: Væksthuset.
Ekspertgruppen inddrager beskæftigelsesfaglighed i anbefalinger
Det glæder Leif Tøfting Kongsgaard, ph.d. og faglig direktør i Væksthuset, at ekspertgruppen har inddraget forskning om beskæftigelsesfaglighed og refleksiv praksis i anbefalingerne. Ifølge ham er det afgørende for at sikre værdighed og effektive tilbud til borgerne.
Udgivet: 02/07/2024
Større frihed og færre proceskrav i fremtidens beskæftigelsesindsats, lyder ekspertgruppens anbefalinger i grove træk.
Men hvordan garanterer vi, at mennesker i udsatte positioner sikres en værdighed og får den rette hjælp, når staten slipper tøjlerne?
Det skaber et øget behov for en faglighed i indsatsen, mener Leif Tøfting Kongsgaard, ph.d. og faglig direktør i Væksthuset.
Derfor er han både glad og opløftet over, at regeringens ekspertgruppe har inddraget hans bidrag til, hvordan en beskæftigelsesfaglighed kan udvikles, og hvordan en faglig refleksiv praksis kan bidrage til værdighed i mødet med borgere.
"Hvis vi vil have et beskæftigelsessystem, der både er effektivt og værdigt for den enkelte borger, så er en øget beskæftigelsesfaglighed et afgørende element i fremtiden."
Fik du læst?
Den største frisættelse og afbureaukratisering af indsatsen nogensinde: Se anbefalingerne
"I dag oplever mange jobcentre, at kvalitet set fra statens perspektiv primært handler om at leve op til de mange proceskrav og detaljerede reguleringer. Med ekspertgruppens anbefalinger ser det ud til, at der bliver mulighed for at møde hver enkelt borger med tilbud, der giver mening for den enkelte. Men en sådan individuel tilgang skal være baseret på en solid faglighed – en beskæftigelsesfaglighed," siger Leif Tøfting Kongsgaard til NB-Beskæftigelse.
Han har af ekspertgruppen fået frie hænder til at udarbejde Væksthusets bidrag til anbefalingerne, som omhandler faglighed og værdighed i arbejdet med udsatte ledige.
Beskæftigelsesfagligheden er både tiltænkt at gælde på individ- og organisationsniveau.
"Jeg er glad for erkendelsen af, at arbejdet med mennesker i udsatte positioner også kræver en faglighed i beskæftigelsesindsatsen. Det bliver helt afgørende for indsatsen, at begrebet beskæftigelsesfaglighed fremadrettet bliver noget, som alle skal forholde sig til at udvikle løbende," lyder det fra Leif Tøfting Kongsgaard.
Ved mandagens præsentation forklarede Peter Karm, kommunaldirektør i Haderslev Kommune og medlem af ekspertgruppen, hvordan opkvalificeringen af medarbejdere skal ske.
"På den korte bane foreslår vi at bruge 100 millioner kroner på at opkvalificere medarbejderne, mens vi på den lange bane gerne ser, at fagligheden bliver en del af uddannelsessystemet. På socialrådgiveruddannelsen ser vi gerne, at der kommer en bedre balance mellem de socialfaglige og det beskæftigelsesfaglige for at understøtte, at der bliver en bedre sammenhæng i det system, borgerne møder."
Bud på en beskæftigelsesfaglighed
Væksthuset har de seneste fire år arbejdet på at udvikle en definition og uddybning af, hvordan man kan forstå beskæftigelsesfaglighed. Et arbejde der er udviklet med inspiration fra generel professionsforskning, fra CUBB-forløbet på Aalborg Universitet og praksis på feltet."
Leif Tøfting Kongsgaards bud på en beskæftigelsesfaglighed, som er opdelt i syv temaer, skal ikke ses som konklusionen, understreger han. Det skal mest af alt ses som inspiration til udviklingen af en faglighed.
For ham er det afgørende, at den skal hvile på solid evidens og forskning. Den skal indeholde løbende kompetenceudvikling og udviklingen af en kritisk refleksiv praksis.
De syv temaer bag en beskæftigelsesfaglighed
Relationskompetence
Angår indsigt i- og evnen til at skabe, vedligeholde og udvikle samarbejdsrelationen mellem en professionel og borgeren. Den professionelle har en afgørende betydning for såvel effekten af indsatser som for oplevelsen af mening, værdighed m.m. Heri indgår kompetencer til konflikthåndtering, mentalisering, balanceret arbejde med tiltro til jobchancer, nærværende lytning, forhandling, mening, følelsesregulering, og styring af indhold i samtaler. Til relationskompetence hører også at inddrage borgere på relevante måder, at arbejde med værdighed og dilemmaer i den professionelle relation.
Indsatser og redskaber i forhold til borgeren
Angår teoretisk viden om- og evnen til at planlægge, anvende og følge op på relevante indsatser og redskaber i arbejdet med borgerne som eksempelvis at identificere ressourcer, kompetencer, barrierer og muligheder. Det handler om at få lagt de rette planer og samtænke planer.
Og det handler om at udvælge og benytte redskaber til forskellige formål som fx samtale, kompetenceafklaring, jobsøgning, koordinering, mestringsindsatser, arbejdsevnevurdering m.m. Heri indgår også metodiske redskaber og teorier indenfor kommunikation, samtale, forandringsprocesser m.m.
Virksomhedsrettet indsats
Angår teoretisk forståelse for- og konkret kendskab til arbejdsmarkedet og færdigheder i samarbejdet med ledere, medarbejdere og øvrige aktører på de arbejdspladser, hvor inklusionsprocessen foregår. Det angår ligeledes kompetencer til at opsøge job og udviklingsmuligheder og udvikle arbejdspladsernes inklusionskompetence. Dette kræver viden om arbejdsmarkedet generelt og specifikt, samt kompetencer til at analysere forhold på arbejdspladser med henblik på at skabe relevante match og udviklingsprocesser; herunder brugen af forskellige former for praktik, lønnede timer, løntilskud, fleksjob og hjælpemidler. Angår også vejledning og hjælp til virksomhederne, og evnen til at mobilisere engagement og læring med arbejdsgivere og på arbejdspladser.
Erfaring viden og indsigt
Angår bred viden om systemer, politikudvikling, styring, målgrupper, problemstillinger, metodik, muligheder og rammer (arbejdsmarked, sundhed/behandling, social, uddannelse). Her tænkes både på aktuelle lokale forhold og mere globale tendenser. Heri indgår også viden om inklusions- og eksklusionsmekanismer, identitetsdannelse, m.m. Angår også teoretisk indsigt og forståelse for, hvordan teorier kan og bør informere vurderinger, beslutninger og handlinger.
Lokalt netværk og samarbejde
Angår evnen til at etablere, udvikle og benytte et lokalt netværk og kompetencer til at samarbejde med dette. Det handler fx om konkrete kontakter og samarbejder med konkrete personer på bestemte arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og offentlige forvaltninger og instanser. Det angår også evnen til at inddrage andre og facilitere denne inddragelse. samskabe på tværs af institutioner.
Systematik og dokumentation
Angår indsigt i og evnen til at udføre sit arbejde systematisk, lovligt og etisk forsvarligt. Det er en faglig opgave at udarbejde dokumentation, at behandle information og rapportering relevant og etisk. Til en god beskæftigelsesfaglighed ligger også systematik i planlægning og gennemførelse af forløb, hvor det dokumenteres tydeligt hvilke mål, indsatser og resultater der arbejdes med. Desuden indgår et koncist og beskæftigelsesfagligt sprog og begrundelser i dette område. GDPR, ligebehandling og god forvaltningsskik indgår også her.
Faglig refleksiv praksis
Angår teoretisk indsigt i og evnen til at reflektere kritisk alene og sammen med kolleger om dilemmaer og problemstillinger i arbejdet. Herunder at undersøge praksis fra nye vinkler, udfordre etablerede sandheder og blinde vinkler for derigennem at lære nyt om både denne og fremtidig praksis og for potentielt at ændre- og opfinde nye praksisser, samt at begrunde praksis med faglige begreber. Det angår også evnen til vidensmobilisering ved både at kalde eksisterende viden frem og tilføje ny viden til refleksionerne, herunder at begrunde antagelser, hypoteser, beslutninger og forslag med afsæt i forskellige typer af viden (praksisbåret, forskning, teori, værdier m.m.).
Kilde: Væksthuset.
Væksthusets interne beskæftigelsesfaglige efteruddannelse er bygget op om de syv temaer, som Leif Tøfting Kongsgaard gerne ser, bliver udbredt.
"Hvis vi skal lykkes med en velfærdsindsats, som beskæftigelsesindsatsen er, så bør der være en faglighed til stede. Ellers bliver det for tilfældigt, hvad der foregår. Derfor er fagligheden helt afgørende," siger Leif Tøfting Kongsgaard.
Om fagligheden skal udvikles lokalt, eller om den skal være en del af et uddannelsesforløb, har han ikke lagt sig fast på.
"Det vigtigste for mig er, at det bliver et fælles begrebsapparat og sprog på feltet, som man kan tage fat i lokalt, indtil vi måske får nogle uddannelser, der kan favne det og måske videreudvikle fagligheden. Det kunne f.eks. være på socialrådgiveruddannelsen eller ergoterapeutuddannelsen," siger Leif Tøfting Kongsgaard.
I praksis er det afgørende, at der udvikles meningsfulde data om effekter og metode af fagligheden, påpeger han.
"Det må ikke blot være en selvoptagethed af, at vi skal være beskæftigelsesfaglige. Det faglige skal også måles op, om vi lykkes, og om det bidrager positivt ift. kerneopgaven," mener Leif Tøfting Kongsgaard.
Hovedargumenterne for at udvikle en beskæftigelsesfaglighed
Arbejdet er komplekst, derfor er er det brug for faglige skøn for at nå de ønskede effekter. Skønnet må funderes i en faglighed.
Borgernes oplevelse af værdighed og mening afhænger af den professionelles mulighed for at tilpasse indsatser og beslutninger til den enkelte borger (responsivt). Denne tilpasning bør også hvile på en faglighed.
Øgede lokale frihedsgrader fordrer en faglighed at gribe friheden med.
Sidst opdateret: 02/07/2024 - 10:24










































