Det blev nærmest betegnet som en 'mission impossible', da regeringen sidste år udpegede ekspertgruppen med økonomi-professor Claus Thustrup Kreiner i spidsen til at reformere beskæftigelsesindsatsen.

Opdraget til gruppen er velkendt: Jobcentrene, som vi kender dem, skal lukkes, sagsbehandlere og ledige skal have mere frihed, ligesom a-kasser og private leverandører skal tildeles en større rolle. Samtidig skal der ryddes ud i de utallige love og paragraffer, der tilsammen udgør omkring 30.000 siders lovstof. Og sidst, men ikke mindst, skal der spares på driften; tre milliarder kroner om året.

Det er forståeligt, at opgaven er blevet betegnet som utaknemmelig af flere centrale aktører. Og indrømmet. Denne skribent havde også haft svært ved at se, hvordan regeringens disciple skulle lykkes med den mildt sagt vanskelige opgave.

Hele vejen rundt har aktørerne på beskæftigelsesområdet uden tvivl siddet klar med en hård dom, da eksperterne barslede med sine anbefalinger sidst i juni.

Set i det lys er det bemærkelsesværdigt, hvor få kritiske reaktioner der trods alt er kommet. Bortset fra fagbevægelsen, som føler sig forbigået, har reaktionerne overordnet set endda været positive.

På begge fløje har beskæftigelsesordførere overordnet bakket op, og anbefalingerne er ligefrem blevet betegnet som tæt på en revolution.

Vanskelige forhandlinger venter til efteråret

Set i det lys kan man forledes til at tro, at efterårets politiske forhandlinger vil forløbe uden større dramatik.

Men der går nu nok en rum tid endnu, ingen jobcentrene får viklet sig ud af de snærende bånd, der fastholder praksis i en bureaukratisk skruestik. Revolutionen i beskæftigelsesindsatsen har fortsat lange udsigter.

Politiske forhandlinger tager som bekendt tid. Det ved Ane Halsboe-Jørgensen (S) alt om. Derfor tør hun heller ikke love, at der lander en politisk aftale i år.

“Jeg er ikke interesseret i, at hvis vi ikke har landet en aftale til jul, så kommer I efter mig. Jeg vil hellere tage bestik af, hvor lang tid vi skal bruge politisk på at finde en god løsning. Det er min tilgang," fortalte beskæftigelsesministeren i juni i et interview med NB-Beskæftigelse.

Siden offentliggørelsen af anbefalingerne senere samme måned, har hun været tavs.

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Jens Joel nøjes med at konstatere, at ekspertgruppen har taget seriøst fat på opgaven.

Ligesom ministeren ønsker han at afvente en åben høringsrunde, inden han vil uddybe sit syn på rapporten fra Claus Thustrup Kreiner og Co. Høringen kører en god måned endnu.

Nøjagtig som fagbevægelsen, og flere partier på venstrefløjen, har Halsboe-Jørgensen og Joel formentlig svært ved at forsvare, at skære hårdt i lediges ret til efteruddannelse, sådan som det foreslås.

Tavsheden kan også skyldes, at ekspertgruppen i hovedtræk dumper bestillingen fra ministeren, sådan som arbejdsmarkedsforsker Niklas Andreas Andersen fra Aalborg Universitet fortalte få dage efter offentliggørelsen.

"At ekspertgruppen dumper den politiske virak, de blev født ud af, er lidt opsigtsvækkende. Jeg havde nok troet, at det politiske pres for at give en luns til a-kasserne eller private aktører også ville udmønte sig i anbefalingerne. De har stået fast på rollen som eksperter," sagde han til NB-Beskæftigelse.

Det har omvendt skabt lettelse ude i jobcentrene, hvor de ansatte glæder sig over udsigten til mere frihed i arbejdet med at sende ledige i job.

Her er den faglige del af anbefalingerne blevet modtaget med åbne arme, mens besparelserne skaber store bekymringer. De går på, at nedskæringerne især vil ramme nogle af de mest udsatte ledige.

Både lettelser og bekymringer skal dog tages med det forbehold, at der tidligst ventes en afklaring af, hvorvidt regeringen vil følge anbefalingerne i slutningen af året.

Friheden kan føre til forskelligheder

I den proces er politisk mod lige så afgørende som politisk vilje. Spørgsmålet er, om Christiansborg for alvor tør at frisætte indsatsen, eller om partipolitiske uenigheder overtager processen, når den rammer forhandlingsbordet.

Hvis det sker, vil eksperternes forslag udvandes, og opgøret med statslige proceskrav vil få længere udsigter.

For selvom der er politisk enighed om, at Christiansborg bærer ansvaret for det bureaukratimonster, der de seneste årtier er skabt på beskæftigelsesområdet, kræver det stort mod at bryde det ned.

Politikerne er nødt til at droppe forestillingen om, at alt skal dokumenteres for at minimere fejl, og for at gøre kommunerne ansvarlige for ”kedelige” enkeltsager.

I det spil er det passende at følge ekspertgruppens anbefaling om at skifte proceskrav ud med et større fokus på resultater.

For der er brug for et system, hvor aktørerne i højere grad spiller på samme hold, som Claus Thustrup Kreiner fastslog ved præsentationen af anbefalinger den 24. juni i Den Sorte Diamant i København.

Han brugte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) til at illustrere sin pointe.

“STAR er et videnshus. Men der er i dag skabt en dårlig aura om styrelsen, fordi det er dem, som fører kontrol. Vores tanke er, at STAR i højere grad skal rådgive og hjælpe kommunerne frem for at tælle, hvor mange samtaler der afholdes.”

“Vi lægger ikke op til, at kommunerne skal slås med en hammer. Vi tror ikke på mistilliden i systemet,” lød det fra formanden.

Hvor modige politikerne er, bliver vi lidt klogere på i efteråret.