Godt 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde har haft et særlig fokus for SVM-regeringen siden tiltrædelsen for halvandet år siden.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har jævnligt mindet os om, at selvom det går godt med beskæftigelsen, halter gruppen af unge efter. Og tidligere i år annoncerede Mette Frederiksen (S) et paradigmeskifte i tilgangen til udsatte unge. Mange unge har mere brug for et job end en uddannelse, lød det fra statsministeren i marts.

Men det er en myte, at så mange unge ikke laver noget eller ikke modtager en indsats, lyder det fra forsker og postdoc Helle Bendix Kleif fra Aalborg Universitet.

Hun efterlyser nuancer i debatten om de unge.

"Når man følger den politiske debat, kan man nemt få indtrykket af et stort uforløst potentiale blandt en større gruppe unge, som flagrer rundt uden for vores velfærdsinstitutioner. Men det er en fortælling, vi nødt til at bevæge os lidt væk fra."

Sådan lød budskabet, da Helle Bendix Kleif for nylig præsenterede sin forskning til et seminar om fremtidens beskæftigelsesindsats på Center for Udvikling af Borgerinddragende Beskæftigelsesindsatser (CUBB).

Omkring 80 procent af de unge i alderen 16 til 24 år fra gruppen på 43.000 befinder sig nemlig kun kortvarigt i gruppen, viser en ph.d.-afhandling af Helle Bendix Kleif tilbage fra 2019. Siden har hun i samarbejde med Herning Kommune undersøgt, hvad der er kendetegnende for de resterende 20 procent, som bliver 'hængende' i systemet i længere tid, og deres forløb.

"Ofte befinder de unge i denne gruppe sig i systemet i en årrække. Mange kæmper f.eks. med kognitive eller psykiske udfordringer, som betyder, at de har nogle specielle behov. Vejen er derfor ofte længere for disse unge," fortæller Helle Bendix Kleif til NB-Beskæftigelse.

"Ofte befinder denne grupper sig i systemet i rigtig mange år. Mange kæmper med enten kognitive eller psykiske udfordringer, som betyder, at de har nogle specielle behov. Vejen er derfor længere for disse unge," fortæller Helle Bendix Kleif til NB-Beskæftigelse.

Helle Bendix Kleif og Herning Kommune har lavet tre arketyper på de unge, som kaldes "Morten", "Emma" og "Mads". De repræsenterer gruppen af unge med lange eller tilbagevendende forløb i den kommunale ungeindsats.

Selvom Morten, Emma og Mads repræsenterer et mindretal blandt de 43.000 unge uden for uddannelse, får man i den politiske debat indtryk af, at det er unge som dem, som udgør hele gruppen, mener Helle Bendix Kleif.

"Mange af de unge vil gerne arbejde. Deres udfordringer gør dog, at vejen kan være lang. Nogle opnår kortvarigt beskæftigelse, men falder så tilbage i gamle mønstre igen. Løntimer vil for langt de fleste være en meningsfuld del af en i øvrigt tålmodig og fleksibel ungeindsats," siger Helle Bendix Kleif.

Forstår forundringen over unge udenfor

Trods stor politisk opmærksomhed har antallet af unge under 25 år, der ikke er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse, været nogenlunde konstant i en længere årrække.

"Lige nu er der mangel på arbejdskraft, og derfor kan jeg godt forstå, at nogle kan undres over, at vi har 43.000 unge, som hverken er i uddannelse eller arbejde. Det er ærgerligt, at der er skabt en fortælling om, at det er sådan, det forholder sig," mener Helle Bendix Kleif.

For selvom tallet har været stabilt, er gruppen i konstant bevægelse.

"Det er vigtigt at forstå, at langt størstedelen af de unge kun kortvarigt er en del af statistikken, inden de bliver afløst af nogle andre, som bliver arbejdsløse, søger nyt job, afventer uddannelsesopstart eller noget andet."

"Taler vi f.eks. om NEET-unge, må det betegnes som en forholdsvis grov kategorisering, som ikke fortæller ret meget om, hvem de egentlig er. Den dækker over mange grupper af unge" siger forskeren.

Ifølge Helle Bendix Kleif kan de manglende nuancer til dels skyldes, at en gammel terminologi om arbejdsløshed fortsat fylder blandt nogle politikere.

"Inden 2008 talte vi mest om ungdomsarbejdsløshed. Gruppen af unge som har andre udfordringer end ledighed, har tidligere ikke været inkluderet i den statistik. De har måske været en del af en samtale om frafald i uddannelsessystemet. NEET-begrebet rummer dem alle, og det giver ofte et mudret billede af ungegruppen, deres forskellige udfordringer og behov. Jeg savner derfor nuancer i den nuværende debat," lyder det fra CUBB-forskeren.

"Vi skal forstå, at der ikke er 43.000 udsatte unge, som der ikke bliver taget hånd om. Det er simpelthen misvisende," siger Helle Bendix Kleif.