"Der hvor beskæftigelsesindsatsen er mindst reguleret, oplever vi den største succes."

Sådan lød budskabet fra Stine Hollendsted, da hun i sidste uge var inviteret forbi Beskæftigelsesministeriet for at holde et oplæg for ekspertgruppen.

For 14 dage siden tiltrådte hun som centerchef for social- og arbejdsmarkedsafdelingen i Ballerup Kommune efter mere end 20 års virke i Hillerød Kommune, hvor hun som arbejdsmarkedschef har haft et godt og tæt samarbejde med erhvervslivet.

I 2016 var hun blandt initiativtagerne til Nordsjællands Rekrutteringsservice, som er et samarbejde mellem ni jobcentre, der tilbyder virksomheder hurtig og enkel hjælp til rekruttering.

I påsken blev hun spurgt, om hun ville holde et oplæg for eksperterne om vigtigheden af at have fokus på virksomhedernes behov for arbejdskraft, og om balancerne mellem faglighed, styring, retssikkerhed og frihed i vores fremtidige beskæftigelsesindsats.

Hendes oplevelse er, at ekspertgruppen er optaget af, hvordan retssikkerheden sikres for borgerne, hvis kommunerne frisættes.

"Retssikkerhed er selvfølgelig vigtig, men den må ikke spænde ben for det meningsfulde samarbejde med borgerne," lyder det fra Stine Hollendsted.

Med stram regulering følger usikkerhed

Hun mener, at det er en smule paradoksalt, at der hvor lovgivningen i jobindsatsen er reguleret mest ned i detaljen, også er de områder, som er mest præget af usikkerhed og oplevelsen af manglende værdighed for borgerne, nemlig reglerne omkring rehabiliteringsteamet og ressourceforløb.

"Det her med, at vi vil være sikre på, at borgerne oplever en retssikkerhed, må aldrig blive en demotiverende eller ligefrem formålsløs oplevelse fra borgernes side," fastslår Stine Hollendsted.

Og så til det indledende citat. Ifølge centerchefen er det tankevækkende, at der hvor beskæftigelsesindsatsen er mindst reguleret, også er der, hvor succesen er størst.

"Vi har i jobcentrene skabt en rigtig god virksomhedsrettet indsats bl.a. gennem tværkommunale rekrutteringsfællesskaber landet over, hvor vi arbejder med både rekruttering og opkvalificering. Her er vi ikke underlagt lovgivningen i samme omfang, og det er jo her, vi oplever, at medarbejderne er mest motiverede, at virksomhederne er mest tilfredse, og som af borgerne opleves som mest meningsfuldt," siger Stine Hollendsted.

"Og udgangspunktet for beskæftigelsesindsatsen må vel være, at hjælpe borgerne ud i de virksomheder, som lige nu står og skriger på arbejdskraft," tilføjer hun.

Stine Hollendsted peger desuden på IPS-indsatsen som et andet område, der ikke er omfattet af en stram regulering, men som til gengæld er evidensbaseret, og som har været en succes i mange kommuner.

"Vi ved, at løntimer har vist gode resultater. Borgerne er motiveret, virksomhederne er motiveret, og medarbejderne er motiveret. Når det gælder IPS, arbejder vi metodisk i stedet for at følge proceskrav. Derfor lød min opfordring til ekspertgruppen også, at de bør kigge på de områder, hvor vi har størst succes og derefter spørge sig selv, hvorfor det forholder sig sådan? Svaret ligger måske lige for, da det også er der, vi slipper fagligheden løs," lyder det fra Stine Hollendsted.

Fokus på bør være på retning og vision - før frisættelse

Først om fremmest var Stine Hollendsted budskab til regeringens ekspertgruppe, at det er afgørende at få sat retning og en vision for fremtidens beskæftigelsesindsats, inden vi begynder at snakke frisættelse.

"Det var et vigtigt budskab for mig at overlevere. Da vi i Hillerød blev valgt til frikommune, valgte vi netop at fokusere på, hvilken beskæftigelsesindsats, vi ønskede i kommunen - fremfor at fokusere på, hvad vi ville frisættes for. Det handlede om, hvad borgere og virksomheder kunne forvente af kommunen, inden vi snakkede om, hvad det krævede at blive frisat for."

"På samme måde mener jeg, at fokus bør være på, hvad vi ønsker med beskæftigelsesindsatsen, før vi taler om, at vi skal nedlægge rehabiliteringsteams, ressourceforløb og så videre," fortæller Stine Hollendsted.