Det kan virke selvmodsigende, men et nyt studie viser, at Beskæftigelsesministeriets styringsmekanismer faktisk hindrer målet om at få flere i beskæftigelse.

Det er ministeriets benchmarking, som i nogle tilfælde utilsigtet tager fokus fra kerneopgaven i jobindsatsen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) reagerer nu på forskningen, som hun mener er væsentlig at inddrage for regeringens nedsatte ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

”Det er en interessant problemstilling og meget relevant viden, der spiller direkte ind i ekspertgruppens arbejde. Vi har længe haft kikkerten rettet mod for eksempel unødvendige proceskrav. Det må ikke være overholdelse af proceskrav, der er styrende for kommunernes arbejde – det må og skal være, hvad der får borgeren hurtigst muligt i job," skriver Ane Halsboe-Jørgensen i en mail til NB-Beskæftigelse.

På baggrund af sin ph.d.-afhandling konkluderer Karoline Kolstad, at der er behov for et mere simpelt system, der kun har fokus på resultater.

"Det håber jeg, at ekspertgruppen tager med sig,” lød det fra Karoline Kolstad på baggrund af sin forskning.

Og hun får nu opbakning af ministeren.

"Jeg ser frem til ekspertgruppens anbefalinger til et nyt beskæftigelsessystem, der jo netop har fokus på at give kommunerne større frihed til at løse opgaverne på den måde, de finder bedst,” skriver Ane Halsboe-Jørgensen.

Benchmarking er kommet for at blive

Det bakkes op af arbejdsmarkedsforsker Niklas Andreas Andersen fra Aalborg Universitet. I sin forskning har Andersen beskæftiget sig indgående med brugen af effektmålinger og andre former for performancemålinger på beskæftigelsesområdet.

Ligesom Karoline Kolstad mener han, at der er behov for justeringer af den nuværende måde, man måler kommunernes beskæftigelsesindsats på.

Når det er sagt, tror han ikke på, at man i fremtiden vil foretage færre performancemålinger af kommunerne. Tværtimod

"Det er et område, der er ekstremt vanskeligt at ændre på. Det skyldes i høj grad, at målingerne over tid er spundet ind i mange interesser, og at der fortsat vil være et politisk ønske om kontrol."

"Man kommer til at måle lige så meget fremadrettet, er mit bud. Til gengæld tror jeg i højere grad på, at man vil løsne på de konsekvenser, det kan have for kommunerne ikke at leve op til kravene set i lyset af ambitionen om i højere grad at frisætte," lyder det fra Niklas Andreas Andersen.

I forlængelse af ønsket om frisættelse og afbureaukratisering af lovgivningen, er monitorering via performancemålinger ofte blevet set af politikerne som en måde at bevare en vis form for kontrol.

Ved det seneste større forsøg på et bureaukratisk opgør i 2018 på beskæftigelsesområdet fjernede man en række proceskrav. Men ifølge Niklas Andreas Andersen havde man dengang et meget ensidigt fokus på lovgivningen, mens man glemte at fokusere på performancemålingernes effekt på proceskrav og bureaukrati.

"Derfor havde man ikke blik for, at selvom man lempede på proceskravene i den formelle lovgivning, så kom de fortsat ind ad bagvejen via performancemålingerne. Performancemålingerne førte således også til proceskrav og øget bureaukrati, og hvis den erkendelse når ekspertgruppen og ministeriet, tror jeg, at det i høj grad vil gavne ude i jobcentrene," siger Niklas Andreas Andersen.

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats skal afrapportere i juni.