Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lagde ikke skjul på sagens alvor, da hun onsdag eftermiddag var indkaldt til samråd om kommuners ulovlige praksis med at trække kontanthjælpsmodtagere i ydelse.

Sagen begyndte i april, hvor en undersøgelse fra Ankestyrelsen viste, at kommuner træffer ulovlige afgørelser i 85 procent af sagerne, hvor kontanthjælpsmodtagere får en økonomisk straf med en skærpet rådighedssanktion. Styrelsen undersøgte 61 sager i 14 kommuner.

Men trods opfordringer fra flere beskæftigelsesordførere vil Ane Halsboe-Jørgensen ikke pålægge kommuner at genoptage sager, hvor der kan være en risiko for en forkert afgørelse.

"De 14 kommuner skal vurdere, om Ankestyrelsens tilbagemeldinger på de 61 konkrete sager giver anledning til at genoptage sagerne," fastslår beskæftigelsesministeren.

Men hun vil ikke pålægge landets 98 kommuner at genoptage alle sager om skærpet rådighedssanktion fra 2020, hvor nye og strammere regler om skærpet rådighedssanktion trådte i kraft.

Men kommunerne skal genoptage konkrete sager, hvis de har en formodning om, at reglerne ikke er blevet overholdt, fortalte Ane Halsboe-Jørgensen. I den forbindelse ankerkendte hun, at Odense Kommune har besluttet at revurdere 170 kontanthjælpssager efter fejl.

Christiansborg har et medansvar

I sagen erkendte Ane Halsboe-Jørgensen også svigt fra Christiansborg. Lovændringer fra 2018, der skulle forenkle og skærpe sanktionsreglerne for kommunerne over for borgere, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er alt for kompliceret skruet sammen.

"Intentionerne var gode og fornuftige, men her fem år senere står det klart, at det ikke lykkedes at lave mere simple regler, der er nemmere at administrere. Reglerne er simpelthen ikke skruet godt nok sammen, og det skal vi gøre noget ved," sagde Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun har derfor indkaldt aftalepartierne til nye drøftelser om at gøre reglerne nemmere at administrere.