Beskæftigelsespolitikken skal rives ned til grunden. Vi vil have et paradigmeskifte, kort sagt tænke indsatsen på en helt ny måde. Sådan lød SVM-regeringens vision, da trekløveret tiltrådte for et halvt år siden.

Nedlæggelse af jobcentrene, øget frihed til både kommuner og borgere, og større roller til a-kasser og private aktører er blandt hovedingredienserne i regeringsgrundlaget. Plus et krav om besparelser på 3 milliarder kroner om året.

Jobcentrenes snarlige endeligt er blevet mødt med udbredt skepsis. Arbejdsmarkedets parter har siden årsskiftet efterlyst svar på, hvad der skal sættes i stedet for jobcentrene. Ingen kender svaret, og det vil blafre i vinden længe endnu.

For nylig brød beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) endelig tavsheden. Men kun for at fortælle, at hun havde udpeget en ekspertgruppe, som inden et år skal komme med anbefalinger til den paradigmeskiftede beskæftigelsesindsats.

Med det træk har Halsboe vundet tid og kan sikkert holde kritikerne stangen henover sommeren. Siden får den 40-årige nordjyde formentlig sin sag for til efteråret, fordi en stribe af regeringens store planer har lagt sig godt til rette på hendes skrivebord.

Kontanthjælpsreform er udskudt

Flere politiske iagttagere kalder Halsboes ressort regeringens uriaspost med tanke på rækken af svært løselige opgaver midt i synsfeltet.

Afskaffelse af store bededag er krydset af. Lige om lidt venter afskaffelsen af seniorpensionen og indførelsen af Arne Plus-modellen, et lønløft til velfærdssamfundets kernetropper, en kontanthjælpsreform, og altså en gennemgribende reform af beskæftigelsessystemet. Blot for at nævne nogle af udfordringerne. Den vigtigste vender vi tilbage til.

Ifølge NB-Beskæftigelses oplysninger skulle SVM have fremlagt sit forslag til en kontanthjælpsreform inden sommerferien, men det er udskudt.

Beskæftigelsesministeren bekræfter, at kontanthjælpens nye udseende venter på den anden side af ferien:

“Det er det arbejde, der ligger næst for hos mig.”

“Selvom regeringen har et flertal og selv kan stemme en reform igennem Folketinget, så vil jeg rigtig gerne forhandle med Folketingets øvrige partier. Mit udgangspunkt er, at jeg gerne vil have flere partier med,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til NB-Beskæftigelse.

Kan du fortælle om tankerne bag den kommende kontanthjælpsreform?

“Vi skal have markant mere simple regler, som kan gennemskues for både borgere og medarbejdere. Men også et system hvor det kan betale sig at arbejde, men som ikke bliver en tiltrækningskraft for udlandet, og hvor vi skal have et blik for de mest udsatte,” siger beskæftigelsesministeren.

Umiddelbart kan timingen for den kommende kontanthjælpsreform måske virke mærkelig. Hvorfor ikke afvente ekspertgruppens anbefalinger til næste år?

“På kontanthjælpsområdet har vi allerede et solidt grundlag at stå på fra Ydelseskommissionen. Derfor er hele det forberedende arbejde på plads. På ydelsesdelen mangler vi bare politisk at sætte os sammen og komme i gang,” siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Medaljens bagside

I sidste uge modtog Folketinges beskæftigelsesudvalg den årlige redegørelse fra ministeren.

Den er stort set fyldt med opløftende tal.

Næsten tre millioner danskere er i job. Det er flere end nogensinde. Aldrig tidligere har så mange langtidsledige, indvandrere med ikke-vestlig herkomst, og kontanthjælpsmodtagere fået chancen på arbejdsmarkedet. Og det på et arbejdsmarked med Europas absolut laveste langtidsledighed. Samtidig var antallet af personer på offentlig forsørgelse rekordlavt i 2022.

Det glæder naturligvis Ane Halsboe-Jørgensen.

“Det er et kæmpe privilegium som beskæftigelsesminister at have så mange mennesker i arbejde.”

Men medaljen har også en bagside. Flere brancher mangler arbejdskraft, og der bliver løbet stærkt mange steder. Og alligevel er der fortsat en stor gruppe mennesker, som står udenfor arbejdsmarkedet.

“Det gør kun mit ansvar som minister større. De gode tider skal bruges til at få endnu flere med. Vi har stadig for mange med anden etnisk baggrund uden for arbejdsmarkedet. Vi har stadig mere end 40.000 unge, der hverken er i uddannelse eller arbejde. Vi har stadig seniorer, der oplever, at hvis de mister jobbet, kan de ikke få fodfæste igen. Og vi har stadig personer med handicap, der bliver diskrimineret på vores arbejdsmarked. Det er nu, vi skal løse det,” fastslår Ane Halsboe-Jørgensen.