Af Kommunaldirektør Eik Møller og centerchef for arbejdsmarkedsområdet i Ballerup Jannik Nielsen

‎

Først og fremmest vil vi igen gerne anerkende Kraka Advisory for deres aktive og ikke mindst

meget konkrete bidrag til en vigtig og yderst aktuel debat. En debat, der dog gerne meget snart skulle flytte sig fra debatten og ind i et rum, hvor vi kan tage fat på udfordringerne og sammen arbejde mod holdbare løsninger.

LÆS OGSÅ: Tænketank sætter tal på: Her kan der spares tre milliarder på jobcentre

‎

I et svar til Ballerup Kommunes indlæg i NB–beskæftigelse kommer Kraka Advisory så med en

række påstande, der bygger på hvad Kraka opfatter som evidens. Her må vi bare anerkende, at vi nok ser lidt forskelligt på evidens. Det, der for nogle kan ligne evidens, kan så for andre ligne, hvad man kunne kalde 'belejlig cherrypicking'. Men når nu vi forholdes disse pointer, så er vores saglige svar følgende betragtninger:

1. Kraka skriver at ”Antallet af samtaler med dem længst fra arbejdsmarkedet og de sygemeldte er steget fra 2011 til 2019 – fra 5 til 8 samtaler i gennemsnit om året for de langvarigt forsørgede og fra 8 til 10 om året for de sygemeldte. Vi peger på, at der er et besparelsespotentiale ved – ikke at undlade samtaler, men blot målrette og reducere dem, så det samlede niveau kommer tilbage til niveauet fra 2011.”

Vores modsvar:

Man skal passe på med at sidestille job- og opfølgningssamtaler med kontakt til borgeren. Dette da vi jo i jobcentrene har andre typer af samtaler og kontakt, som skaber fremgang i borgernes forløb, som også kaster aktiviteter mv. af sig, kræver koordinering og som dermed kræver ressourcer. Der er hos Kraka fokus på ”samtaler” og ikke selve samarbejdet med borgeren, som i den grad handler om at tale med borgeren og ikke tale til borgeren. Vi er sådan set enige i at flere samtaler påduttet af lovgivning ikke er vejen frem, men disse samtaler må ikke sidestilles med det vigtige og effektive arbejde som ligger i tæt systematisk opfølgning, skabt af det enkelte jobcenter i samarbejde med borgeren. Der er udelukkende fokus på volumen af en enkelte type kontakt hos Kraka, og det er ikke fyldestgørende.

2. Kraka skriver også at ”Ballerup har dog ikke i perioden fra 2011 til 2019 haft en udvikling, der er bedre end udviklingen på landsplan, og der er fortsat flere førtidspensionister end i landet som helhed. Det taler ikke for nogen umiddelbar bemærkelsesværdig udvikling i Ballerup. Og hvis man ser på, hvordan personerne på overførsler i Ballerup fordeler sig, hvor længe de har været på offentlig forsørgelse (her målt ved den kommunale medfinansieringsprocent - målt på alle ydelser), så ser det ud som om, at borgerne i Ballerup generelt har været længere tid på offentlig forsørgelse end i mange andre kommuner.”

Vores svar:

I forhold til at se på udvikling i perioden 2011-2019 - ja, så giver ikke umiddelbart mening at tale om så lang en periode som en helhed. Dette da der jo har været en række konjunkturudsving, reformer, samt andre forhold i perioden, der har påvirket de enkelte års resultater over perioden. Her er vi nok noget skeptisk ift. hvordan sådan noget skulle måles, og Kraka er da heller ikke selv kommet med en metode, men henviser alene til den rene opgørelse uden at forholde sig til konteksten.

LÆS OGSÅ: Krakas milliardbesparelser møder hård kritik: 'Det vil være på bekostning af resultater'

I forhold til udtalelserne omkring niveauet for tilkendelser af førtidspension, kan man heller ikke her se bort fra Ballerup Kommunes eller andre kommuners rammevilkår uden at skabe et ufuldstændigt billede. Dermed kan man heller ikke på baggrund af de fremlagte tal alene og med rimelighed konkludere, at vi skulle have haft færre førtidspensionister. Når det er sagt, så er dette et område vi er meget opmærksomme på og følger tæt. De borgere, der er berettiget til en pension skal jo have disse og gerne så hurtigt som muligt.

3. Kraka skriver: ”Hermed synes der ikke at være betydeligt bedre resultater i forhold til indsatsen for dem længst væk fra arbejdsmarkedet end i andre kommuner – en større andel af borgerne i Ballerup har været længere tid på forsørgelse end i fx Holbæk, Hillerød eller for den sags skyld mere end halvdelen af landets kommuner. Ved 4000 personer på offentlig forsørgelse betaler Ballerup kommune dermed 22 mio. kr. mere om året i forsørgelse end hvis med finansieringsprocenten var på niveau med Hillerøds."

‎

Vores svar:

‎

Man kan heller her ikke se bort fra rammevilkår og derefter sammenligne absolutte tal på tværs af kommuner. Det er derfor, vi har de nationale benchmark tal. Her har Beskæftigelsesministeriet jo netop fundet en model, der benchmarker kommunerne ved at se på, hvor mange borgere den enkelte kommune har på offentlig forsørgelse og sammenholdt det med det antal, man kan forvente, at kommunen vil have på baggrund af dens rammevilkår. I omfanget af offentligt forsørgede indgår bl.a. dagpengeområdet, sygedagpengeområdet og kontanthjælpsområdet.

LÆS OGSÅ: Kraka går i rette med Ballerup: 'Der er ikke evidens for kommunens påstande'

‎

Det er muligt at Kraka er uenige med metoden, men det må så skulle rettes andetsteds hen. Skulle vi alene anvende absolutte tal, kunne vi fint finde alle mulige absolutte tal, der taler til vores fordel.

Fokus bør være på regelmæssig og struktureret kontakt

Grundlæggende mener vi altså fortsat, at fokus bør være på koblingen mellem regelmæssig og struktureret kontakt (her bør medtages alle typer af samtaler og kontakt) og ikke mindst af kvaliteten af kontakten samt aktiviteten og kvaliteten af samme.

Tættere og struktureret opfølgning fører ofte til fastholdelse af progression, til mere effektive aktiveringsforløb og dermed i sidste ende til bedre og mere effektiv opfølgning samlet set. Dette til gavn for borgere og virksomheder.

Det er ikke rimeligt at kigge på en periode på 13 år på den måde, som Kraka gør det her og konkludere noget som helst. Kraka argumenterer imod noget, som ingen i og for sig har påstået.

Skal man være helt fair, så er både vores påstand om ”færre samtaler betyder dårligere resultater” og omvendt Krakas påstand om, at "vi kan sløjfe samtalerne svarende til 2011 niveau, fordi analyser fra 2010 fra England viser det” begge ufuldstændige og vil kræve at blive udfoldet såfremt, de skal efterprøves.

Fire konkrete bud på besparelser

Hvad er mulighederne så for at se på effektiviseringer i beskæftigelsessystemet? Ja, efter at se mange modeller bliver afprøvet, så er svaret følgende:

1. Mere frihed på området, ikke mindre hjælp til borgerne. Dette på en sådan måde at arbejdet med borgerne, hvoraf kontakten er udgangspunktet for alt, bliver meningsfyldt og ikke skal følge vilkårlige tidsplaner og formkrav, men kan læne sig op af konkrete vurderinger og aftaler med borgere og virksomheder.

2. Svaret er dermed ikke færre samtaler med borgerne. Svaret er mange samtaler i en struktureret arbejdsmodel (den strukturerede model skaber det rigtige indhold i samtalen) og hvor jobcentret og den enkelte borger forpligter hinanden og stiller krav til hinanden.

3. Mere frihed økonomisk (sløjf serviceramme begrænsninger).

4. Færre ydelseskategorier.

Lige nu har vi brug for, for en stund at gå væk fra snakke om ”evidens” og ”data”, da Kraka hverken har bevist egne påstande eller modbevist dem, der er fremlagt af Ballerup Kommune (det, at bruge så gamle analyser fra jobeffekt.dk virker ikke fremmende for dialogen) og vi har formentlig ikke har data til rådighed, på nuværende tidspunkt, til at kunne strukturere en signifikant analyse.

Dog har der været flere undersøgelse med jobcentre som er lykkedes med resultatskabelse indenfor blot de seneste par år (inkl. Ballerup), som man jo kunne tage udgangspunkt i.

Disse peger netop i retning af, at det handler om differentieret tilgang til borgerne, bl.a. differentieret på rammevilkår, tid, konjunktur osv. Dertil er der jo også BIP projektet og de forskellige projekter og resultatopgørelser fra STAR.

Så fremfor at iklæde sig såkaldt evidens så opfordrer vi igen til, at alle parter samles om den alvorlige og svære del; at finde de løsninger der holder vand fra ide til implementering og effekt. Vi stiller gerne op og bidrager med erfaringer og input.