“Debatten er ekstremt vigtig for os alle i jobcentrene og kommunerne. Derfor skal forslag til besparelser være gennemarbejdede og konsekvensvurderede. Det kunne godt gøres tydeligere fra Krakas side”

Sådan siger kommunaldirektør Eik Møller fra Ballerup Kommune.

Det er fortsat uklart, hvordan regeringen vil skære tre milliarder kroner på jobcentrene

Men for en uge siden kom Kraka Advisory med et bud her i NB-beskæftigelse. Reduceres antallet af samtaler og målrettes de aktive tilbud i højere grad, kan regeringen nå i mål med de bebudede besparelser på tre milliarder kroner, lød det fra tænketanken.

‎

“Vi mener, at antallet af samtaler til sygemeldte og dem længst fra arbejdsmarkedet kan nedbringes, ligesom der kan ske en tilpasning af indsatserne, uden at det vil få mærkbare konsekvenser på effekterne,” fortalte Bo Hammer, der er partner i Kraka Advisory.

Men i Ballerup kan man ikke nikke genkende til regnestykket, som ifølge kommunaldirektør Eik Møller og centerchef for arbejdsmarkedsområdet Jannik Nielsen på ingen måde går op.

“Vores erfaring er, at hyppig og tæt opfølgning har en positiv effekt for sygemeldte og dem længst fra arbejdsmarkedet. Så længe samtalens indhold og indsatserne afstemmes til den enkelte, og har et meningsfyldt og fremadrettet sigte, giver de overordnet set gode resultater,” siger Jannik Nielsen.

De senere år er antallet af samtaler med borgere steget markant i landets jobcentre. Men ifølge Bo Hammer har samtalerne den bedste effekt i begyndelsen af ledighedsperioden.

“Derfor mener jeg, at det er relevant at diskutere, om den øgede mængde samtaler er pengene værd. Måske kan der endda opnås større fleksibilitet og målrettethed for nogle ledige ved at have færre og mere målrettede samtaler," sagde han i sidste uge.

Men hvornår er 'begyndelsen', spørger Jannik Nielsen.

“Er du udsat, aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager, er du typisk kommet fra kontanthjælpsområdet eller dagpengeområdet, ligesom flere borgere jo i perioder er ledige i kortere eller længere tid. Så hvornår er begyndelsen af et forløb?”

Der er brug for at række ud til udsatte borgere

Jannik Nielsen mener i det hele taget, at samtalerne er helt afgørende for borgerens forløb, og derfor giver det god mening, at jobcentrene holder flere samtaler med borgerne længst fra arbejdsmarkedet.

“Samtalen er vores mulighed for at følge borgerne tæt, og være klar til at understøtte borgernes ønsker og drømme, og det er ofte her, vi justerer på vores aftaler, aftaler nye mål, når de er klar til det. Det er meget sjældent, at udsatte borgere selv rækker ud, medmindre der er noget akut, der skal håndteres. Derfor er der ofte brug for, at vi som kommune rækker aktivt ud og følger tæt op.”

Jannik Nielsens modargumentation bygger både på praktiske erfaringer fra Ballerup, men også på 'Flere skal med'-indsatsmodellen' fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og ikke mindst det store Beskæftigelsesindikatorprojekt (BIP), som Væksthuset står bag.

Sidstnævnte har flere gange påvist, at den enkelte medarbejders kompetence har stor betydning for effekten af borgerens forløb.

“Så det er altså ikke ligegyldigt, om vi holder samtaler med de sygemeldte borgere eller de

borgere, der har været lang tid i vores system, ligesom det heller ikke er ligegyldigt, om vi holder gode samtaler med de borgere, der lige er blevet ledige."

"Jeg er grundlæggende uenig i præmissen om, at samtaler ikke virker. Det handler om samtalernes indhold og formål, og det handler om medarbejdernes evne til at afholde gode samtaler med borgerne,” fastslår Jannik Nielsen.

På den seneste benchmarkingopgørelse fra STAR, indtog Ballerup andenpladsen ud af landets 98 kommuner på listen over, hvilke kommuner der har flest og færrest borgere på offentlig forsørgelse set i forhold til rammevilkår.

“En del af forklaringen skal blandt andet findes i at øge den meningsfulde jobrettede aktivitet i borgernes forløb - herunder at øge antallet af virkningsfulde samtaler, fordi det virker. Det handler om at afholde kloge samtaler, der bidrager til og understøtter den enkelte borgers udvikling mod arbejdsmarkedet eller uddannelse, og så handler det om, at medarbejderne er dygtige til at afvikle samtalerne og igangsætte de rette aktiviteter på rette tid.”

Kommunen fra Storkøbenhavn sammenlagde for et par år siden store dele af socialområdet og arbejdsmarkedsområdet i et center ud fra betragtningen om, at det giver mening at sammentænke.

"Jeg mener, der er et kæmpe stort potentiale i at gå mere i den retning. Men det bliver selvfølgelig svært, hvis der skal spares på samtaler og indsatser,” konstaterer han.

Besparelser vil være på bekostning af resultater

Ifølge Kraka Advisory kan halvdelen af regeringens besparelser findes ved at skære ned på antallet af samtaler. Den anden halvdel findes på mængden og kvaliteten af aktive tilbud i jobcentrene.

Heller ikke denne del er Jannik Nielsen begejstret for.

“Det viser sig ofte, at tilbuddene er afgørende for, at borgerne oplever fremskridt. Gør vi ikke noget for og sammen med de udsatte borgere, så kommer de oftest heller ikke tættere på arbejdsmarkedet. Og skal indsatserne være særligt effektfulde for sygemeldte og dem længst fra arbejdsmarkedet, skal de være klogt kombineret med sundheds- og sociale indsatser.”

“Min pointe er, at opkvalificerende, sociale og sundhedsindsatser ikke i sig selv skaber en progression mod arbejdsmarkedet. Men det gør de, hvis de kombineres med jobrettede indsatser,” fortæller Jannik Nielsen.

Han køber i det hele taget ikke Bo Hammers påstand om, at indsatser ikke har den store effekt for udsatte.

“Tværtimod er det lykkedes kommunerne at nedbringe antallet af kontanthjælpsmodtagere de senere år,” siger Jannik Nielsen.

Ifølge ham har de fleste kommuner over de senere år reduceret udgifterne til aktive tilbud, og han stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvor meget mere der kan spares.

“Man kan formentlig sagtens finde flere rene besparelser, men det bliver på bekostning af resultaterne. Og så vil besparelserne blot bone ud andre steder,” mener Jannik Nielsen.

Det kan måske for nogle virke nemt bare at kritisere Krakas bud på besparelser uden selv at komme med nogle?

“Jeg tror godt, der kan findes besparelser. Men lige præcis de områder, som Kraka byder ind med, er en smule letkøbte. Det vil ikke være klogt at spare på samtaler og tilbud, men det er altid klogt at se på, hvordan vi holder samtaler, og hvilke tilbud vi tilbyder.”

“I stedet mener jeg, at man bør se på antallet af ydelseskategorier, hvor vi formentlig kan nøjes med halvdelen af de nuværende. Det vil forenkle systemet markant, og så kunne man også sagtens se på de statslige institutioners bidrag til beskæftigelsesindsatsen.”

Sidst, men ikke mindst, mener Jannik Nielsen, at det er en udfordring for kommunerne, at regeringen fortsætter med at indføre den ene reform efter den anden ned over beskæftigelsessystemet, mens den samtidig beder de selvsamme kommuner om at bidrage med nytænkning.

“Man skal huske, at der er ganske store udgifter forbundet med de mange forandringer, som skal implementeres løbende. Det døjer alle kommunerne med, og det er noget, der koster ressourcer og produktivitet i implementeringsperioderne.”

Kraka skal roses for at sætte konkrete tal på

Selvom han langt fra er enig med Kraka Advisory, anerkender Eik Møller tænketanken for at gå ind i debatten.

“Det er vel første gang, at der er nogen, som har forsøgt at blive konkrete på de voldsomme besparelser, som regeringen har lagt op til. Det skal Kraka trods alt have ros for.

Eik Møller erkender samtidig, at han ikke selv har hele løsningen. Men der vil være mulighed for besparelser, hvis man reelt forenklede beskæftigelseslovgivningen og for eksempel reducerede antallet af ydelseskategorier med utallige underpunkter.

Skal regeringen lykkes med at nå i mål med den lovede gennemgribende reform af jobcentrene, skal den være gennemtænkt. Det kræver, at kommunerne bliver inddraget, mener han.

“Hvis vi rent faktisk skal lykkes med det, regeringen foreslår, bare nogenlunde, kunne vi så ikke gøre os den ulejlighed, at vi får tænkt det hele igennem fra ide til implementering, så vi i sidste ende kan fortælle borgerne en historie, som hænger nogenlunde sammen,” siger Eik Møller.

Han er oprigtig bekymret for, at den strukturelle arbejdsløshed risikerer at stige som konsekvens af de kommende besparelser. Finansministeriet har tidligere estimeret, at det koster samfundet otte milliarder kroner, hvis den stiger med bare én procent.

“Jeg oplever ofte, at forslag dukker op, som ikke er blevet diskuteret med de aktører, som sidder med fingrene nede i området dagligt. Måske skulle vi tage hinanden alvorligt nok til at sige: Der er nogle, der ved rigtig meget om at lave beregninger, og så er der andre, der ved meget om at omsætte til praksis. Skulle vi nu ikke sætte os ned og forholde os til det her i fællesskab,” siger Eik Møller.