Af: Andreas Hegnsvad, centerchef for social og arbejdsmarked i Odsherred Kommune.

Når den nye regering skal udmønte tiltagene i nytænkning af beskæftigelsesindsatsen, håber jeg, det sker på baggrund af de ædle motiver om oprigtigt at styrke den faglige vurdering og sagsbehandlernes handlerum gennem færre regler og mindre central styring, som Jens Joel (S) udtalte det til NB-Beskæftigelse d. 9. februar.

Dette indlæg er skrevet for at guide folketinget og regeringen i den rigtige retning og kigge nærmere på det centrale spørgsmål i den nuværende beskæftigelsesindsats - nemlig hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Mit primære argument for, hvad der er den rigtige retning er, at tilliden til medarbejdernes faglige skøn og handlemuligheder skal styrkes, og at den eneste måde dette kan ske på, er ved at reducere den statslige kontrol af kommunerne.

En positiv, afledt effekt af mindre kontrol og en øget tillid til sagsbehandlerne vil

samtidig være en forbedring af borgernes oplevelse af jobcentret og beskæftigelsesindsatsen som helhed.

Fordi det er netop den øget kontrol og mistillid, der har resulteret i meningsløse samtaler og de meningsløse aktiveringsforløb, som ender i dårlige historier om jobcentrets indsats, der ofte fylder mere end de mange positive historier, hvor indsatsen hjalp borgeren i job eller uddannelse.

Vi ved allerede, hvad der virker

Derfor mener jeg også, er der er rum til at nytænke beskæftigelsesindsatsen, men grundlæggende ved vi allerede godt, hvad der virker - sådan rent statistisk i hvert fald: Tidlig indsats, virksomhedsrettet indsats, tværfaglig rehabilitering, empowerment og medarbejdernes tiltro til borgeren.

Dette er dokumenteret igennem flere effektstudier, hvor Beskæftigelses Indikator Projektet (BIP) ikke mindst bør nævnes. Det der er knap så dokumenteret er, hvornår disse redskaber virker og hvornår de ikke virker.

Det er her, hvor erfaringen og det faglige skøn hos medarbejderne i den lokalt forankrede

beskæftigelsesindsats bliver helt afgørende. For hvornår virker tidlig indsats? Hvornår virker virksomhedsrettet indsats? Hvornår virker tværfaglig rehabilitering? Hvornår virker medarbejderen tiltro til borgeren?

Helt forenklet sagt, virker den tidlige indsats, når borgeren har et behov for støtte til

jobsøgningsensstrategien, eller har konkrete arbejdsmarkedsbarriere, der kan kompenseres ved fx faglige kurser.

Den virksomhedsrettede indsats virker, når der skabes et godt match mellem virksomhedens mangel på arbejdskraft og den ledige, som får lov til at bevise, at at de er værd at satse på at ansætte, eller anbefale videre i virksomhedens netværk.

Den tværfaglige rehabiliterende indsats virker, når der er tæt samspil mellem indsatsmålene i jobplanen og samspillet til andre indsatser på det sociale- og sundhedsfaglige område. Dette gælder for interne kommunale tilbud som fx rusmiddelindsatsen og socialpsykiatrien. Men i lige så høj grad regionale sundhedsvæsen som fx Distriktspsykiatrien.

Hvornår medarbejdernes tiltro på borgeren virker, er måske sværere at forenkle, men som minimum skal der opbygges en kontinuerlig tillidsfuld relation mellem den ledige og den professionelle.

Sagsbehandlerne skal kunne foretage et fagligt skøn

Mit helt enkle råd til regeringen er at sikre, at medarbejderne sættes mest mulig i spil til at foretage det faglige skøn for, hvornår forudsætningerne er opfyldt for, at indsatserne har effekt, og at dette sker med nærhed til de lokale virksomheder. Samtidigt med at det bliver nemmere at arbejde tværfagligt koordineret til de øvrige aktører i den rehabiliterende indsats.

Mit andet argumentet er at komplekse regler, overdrevet dokumentation og proceskrav desværre fungerer som forhindringer, der i bedste fald er i effektløse og i værste fald suboptimere de valg, den enkelte medarbejder træffer for at hjælpe borgeren.

Et eksempel på dette er det nyeste tiltag om det ændrede fokusmål. Intentionen om at fremme den virksomhedsrettede indsats fejler grundlæggende ikke noget. Men at tage et redskab, hvor netop det gode match er afgørende og gøre det til et styringsredskab, som fremadrettet skal benyttes til alle, vil alt andet lige minimere handlingsrummet for det faglige skøn, og samtidig give incitamenter til at lave mange forløb fremfor kvalitativt gode forløb.

I bedste fald vil dette give faldende effekter af de virksomhedsrettede forløb, og i værste fald vil det ødelægge det eksisterende gode samarbejde mellem jobcentrene og de lokale virksomheder, fordi jobcentrene bliver tvunget til at sende borgere i virksomhedsrettede forløb, selvom borgeren ikke er klar eller motiveret for dette.

Der findes desværre talrige eksempler på unødvendig statslig styring af medarbejdernes faglige skøn. Det gælder både i forhold til antallet af samtaler, indholdet af samtalerne (fx gentagne vejledning i sanktionsreglerne) og unødvendige komplekse dokumentationskrav - ikke mindst indenfor sygedagpenge og jobafklaringsforløbene, som i alle tilfælde fjerner fokus på den faglige funderede indsats medarbejderne grundlæggende både kan og vil yde for at bringe de ledige og sygemeldte tilbage i arbejde.

Et sidste råd er derfor at tilliden til kommunerne må styrkes, hvis vi virkelig vil skabe en

beskæftigelsesindsats, hvor medarbejdernes faglige skøn kan komme i centrum.

Temadebat: Fremtidens beskæftigelsesindsats

Debatten om jobcentrene ser ud til at fortsætte med uformindsket kraft en rum tid endnu. Det har SVM-regeringen sørget for med sin vilje til at nytænke det offentliges beskæftigelsesindsats.

Det udtalte mål er at give ledige større frihed til at forme deres egen indsats. I samme ombæring skal kommunerne sikres friere rammer til at organisere systemet, så det giver mere værdighed. Er der behov for nytænkning? I så fald hvordan? SVM vil spare tre milliarder kroner på indsatsen og nedlægge jobcentrene, hvordan kommer beskæftigelsesindsatsen på den baggrund til at se ud?

De spørgsmål har NB-Beskæftigelse bedt en række centrale aktører tage stilling til.

Deltagere i debatserien:

· Signe Færch, forkvinde for landets socialrådgivere.

· Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet.

· Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver.

· Jens Folman, job- og socialchef i Solrød Kommune.

· Christoffer Lilleholt, beskæftigelses- og socialrådmand, Odense Kommune (V).

· Nuuradiin S. Hussein, rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune (S).