Af: Nuuradiin S. Hussein, rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune.

Er der nogen, der kan huske Dovne Robert? Han var en farverig og lidt original person, der for lidt over 10 år kom i medierne ved at erklære, at han hellere ville leve af kontanthjælp end f.eks. tage et job ved McDonald’s.

Det affødte en rasende debat omkring lediges vilje til at arbejde. Arven efter Robert og de andre enkelthistorier er, at der ikke er et område i det offentlige, der er så statsligt gennemreguleret som jobcentrene.

Det er et system præget af mistillid til borgere og ansatte, hvor regler, der skal ramme

de få, har bestemt lovgivningen for de mange. I virkeligheden vil de borgere, som vi møder i jobcentrene, stort set alle gerne i job. Det gælder også de allermest socialt udsatte. Og heldigvis har mulighederne, selv for de, der er længst væk fra arbejdsmarkedet, aldrig været bedre.

Borgernes syn på indsatsen er mere nuanceret end mediernes og politikernes. Talrige målinger viser, at jobcentrene får ros fra brugerne. Flere forskere har peget på, at borgerne har tillid til medarbejderne i jobcentrene, men nærer mistillid til ”systemet”.

Så når regeringen taler om at skabe et beskæftigelsessystem med større frihed og værdighed, handler det i stedet om, at politikerne har viljen til at gøre op med arven efter Dovne Robert.

Opgaven er at skabe en lovgivning, som er enkel. En lovgivning som borgerne kan gennemskue og forstå. En lovgivning, der bringer medarbejdernes faglighed i spil. For eksempel administrerer kommunerne 11 forskellige ydelser til borgere uden for arbejdsmarkedet med hver deres regelsæt – det kunne man sagtens reducere til 5.

Afskaf ressourceforløbene og rehabiliteringsteamene. De har ikke ført til færre førtidspensionister under 40 år, men til at borgerne trækkes gennem unødige lange forløb.

Kontrol er måske godt, men tillid til kommunerne er billigere. Det er helt overflødigt, at staten har 500 mennesker siddende i STAR for at holde øje med kommunerne og de ledige. Der er de sidste 25 år ikke meget, der ikke er prøvet i form af forsøg med frikommuner, andre aktører og a-kasseforsøg. Der er lavt hængende frugter nok at plukke af.

Jeg mener dog ikke, at det er realistisk at finde 3 mia. kr. uden at skære i indsatsen for ledige og virksomheder. Jobcentrene er allerede trimmet af staten, der netop har gennemført milliard-besparelser på jobcentrene som led i finansieringen af Arne-pensionen og kommuneaftalen.

Skal vi ikke holde fast i det, der virker? Udgifterne til jobcentrene inklusive aktiveringsindsatsen udgør kun ca. 8% af de offentlige udgifterne til beskæftigelsesområdet. 92% udgøres af udgifter til offentlig forsørgelse. En lille investering med en stor effekt.

Ifølge professor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen har det nuværende beskæftigelsessystem bidraget til et fald i den strukturelle ledighed siden 1990erne fra 9% til 4%. Går vi derimod den anden vej, så vil bare en stigning på 1% betyde et tab på 8 mia. kr.

Regeringen er jo optaget af at udvide udbuddet af arbejdskraft! Den aktive indsats forebygger, at mennesker får et liv på overførselsindkomst. Samtidig er virksomhederne langt overvejende tilfredse med jobcentrenes hjælp til at rekruttere arbejdskraft.

Spørgsmålet er derfor: Vil regeringen virkelig spille hasard med samfundsøkonomien ved at lave ”smart i en fart” løsninger på beskæftigelsesområdet?

Flytter staten opgaven væk fra kommunerne bør det økonomiske ansvar føres tilbage til staten. For i virkeligheden finansierer kommunerne på tværs af alle ydelser 2/3 af udgifterne til borgere på overførselsindkomst. Staten finansierer kun 1/3-del.

Heldigvis tyder meget på, at fornuften er ved at indfinde sig. Jeg glæder mig over, at ministeren har sagt, at der skal bruges tid på at kigge på området, og at alle relevante parter skal inddrages. Vi er klar til at indgå den snak.

Temadebat: Fremtidens beskæftigelsesindsats

De spørgsmål har NB-Beskæftigelse bedt en række centrale aktører tage stilling til.

Deltagere i debatserien:

· Signe Færch, forkvinde for landets socialrådgivere.

· Karina Sørensen, HK’s talsperson på beskæftigelsesområdet

· Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver

· Jens Folman, job- og socialchef i Solrød Kommune

· Christoffer Lilleholt, beskæftigelses- og socialrådmand, Odense (V)

Har du lyst til at deltage i debatten – send dit indlæg til NB-Beskæftigelse på maks 600 ord til [email protected].