78 procent af de 25-årige uden ungdomsuddannelse har fået en psykiatrisk diagnose, haft en forebyggende foranstaltning, været anbragt eller har et karaktergennemsnit under tre i grundskolen. Flere af de unge har mere end én af udfordringerne. Det viser en ny undersøgelse fra Momentum.

Over halvdelen af de 25-årige uden uddannelse har et karaktergennemsnit under tre, men knap halvdelen har en psykiatrisk diagnose.

43 procent har nemlig flere af udfordringerne, men 35 procent kun har én. 22 procent af dem har ingen af udfordringerne.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Sammenligner man de 25-årige uden ungdomsuddannelse med de 25 årige med en uddannelse, bliver forskellen særligt slående i forhold til udvalgte udfordringer.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Her kan man se, at det særligt er ved karaktergennemsnittet under tre og de psykiatriske diagnoser, at de 25-årige uden uddannelse stikker af i tallene. Over 60 procent af de 25-årige uden uddannelse har et karaktergennemsnit under tre, men 48 procent har en psykiatrisk diagnose.

Generelt må man dog sige, at ved samtlige udfordringer er der en stor forskel på de 25-årige med og uden ungdomsuddannelse.

Den gode udvikling er stoppet

Analysen ser også nærmere på, hvor mange af de unge, der generelt tager en ungdomsuddannelse. Tidligere var der en god tendens.

Hvor der i 2012 var 22 procent af de 25-årige, der ikke havde mindst en ungdomsuddannelse, så var det i 2020 faldet til 16 procent. Men det fald gik faktisk i stå i 2017. Siden har udviklingen stået stille.

Analysen peger på, at det kan skyldes, at mange unge har flere samtidige og komplekse problemer, men også at gruppen uden ungdomsuddannelse er meget sammensat og har brug for forskellige former for hjælp.

KL har tidligere foreslået gratis psykologhjælp til de 6-18 årige i kommunerne for netop at forebygge denne udvikling.

Unge under 30 må henvises direkte i job

I efteråret 2021 indgik regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter en aftale om, at unge under 30 år, der modtager uddannelseshjælp, kan få en jobrettet indsats.

Det er et landsdækkende initiativ, hvor uddannelseshjælpsmodtagere, på baggrund af en konkret vurdering og den enkeltes eget ønske, undtages fra uddannelsespålægget og får en jobrettet indsats i stedet for.

Det betyder, at jobcentrene i stedet for at skulle hjælpe de unge i gang med en uddannelse i perioden den 1. april i år til 31. december 2023 kan hjælpe dem i job i stedet for.

Et job kan være vejen mod en uddannelse

NB-Beskæftigelse har tidligere talt med kommuner, der var gode til at reducere antallet af unge, der modtog uddannelseshjælp. Her var der flere, der pegede på, at et job både kan være en god vej for dem, der ikke skal uddannelsesvejen. Men det er også nogle gange første skridt på vejen hen mod en uddannelse.

Det kan du læse mere om her: