Til trods for et historisk stærkt arbejdsmarked står stadig godt 43.000 unge mellem 15 og 24 år uden udenfor arbejdsmarkedet.

Folketinget vedtog ellers tilbage i 2017, at antallet skulle halveres i 2030 sammenlignet med året forinden.

Men en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at udviklingen går alt for langsomt hos især en række jyske og fynske kommuner, såfremt målet skal indfries.

Overordnet er der fra 2016 til 2022 sket et svagt fald fra 7 procent til 6,4 procent, men det dækker over vidt forskellige udviklinger på tværs af kommunerne.

Ifølge analysechef hos AE Emilie Agner Damm er man ikke i nærheden af at nå målet.

"Niveauet har stort set været det samme siden 2016," siger hun til NB-Beskæftigelse.

I 30 kommuner i Jylland og på Fyn er andelen af unge uden job eller uddannelse steget i perioden.

Emilie Agner Damm finder det bekymrende, at vi ser de her store geografiske forskelle. Hun peger på, at der er godt gang i væksten omkring de større byer og særligt hovedstadsområdet, hvor samtlige kommuner har formået at nedbringe andelen af unge uden hverken arbejde eller studie en smule.

Omvendt er de største stigninger sket i kommunerne Assens med 2,4 procentpoint, Langeland med 2,0 procentpoint og Norddjurs med 1,9 procentpoint, mens også flere nordjyske kommuner har en højere andel unge uden job og uddannelse i 2022 sammenlignet med 2016.

"Kommunerne har vidt forskellige rammevilkår, og det afspejler de geografiske forskelle, som vi ser. Der er stor forskel på borgernes sociale baggrund, mens erhvervslivet og uddannelsesmulighederne i den enkelte kommune også er meget forskellige," siger Emilie Agner Damm.

I Lolland Kommune har 12,7 procent af de unge ikke en uddannelse og er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er det højeste niveau på landsplan. Dragør Kommune har det laveste niveau med en andel på 3,3 procent af de unge.

Kommuner bærer en del af ansvaret

Selvom det ikke er lykkedes politisk at vende udviklingen på landsplan, mener Emilie Agner Damm også, at en del af ansvaret tilfalder kommunerne.

Blandt de vigtigste redningsplanker for unge uden job eller uddannelse er FGU, påpeger hun. Men der er stor forskel på, hvor meget kommunerne henviser de unge til den forberedende grunduddannelse.

"Hvis kommunerne vil hjælpe disse unge, kan beskæftigelse være den rigtige løsning for nogle. Men det vil være en mere holdbar løsning for de unge, hvis de kommer i uddannelse. I nogle kommuner kan man med fordel henvise flere unge til FGU."

"Det er selvfølgelig godt at få et job. Men lige nu er der også ekstraordinært meget gang i arbejdsmarkedet, og det bliver jo ikke ved. Når det vender, ved vi, at de ufaglærte er dem, som står for skud, og først vil miste jobbet. Derfor vil det være en mere robust sikring af de unges fremtid, hvis man hjælpe dem i uddannelse," siger Emilie Agner Damm.

Topprioritet for regeringen

SMV-regeringen har gjort det til en af sine topprioriteter at nedbringe antallet af unge uden hverken job eller uddannelse, og i sin nytårstale talte statsminister Mette Frederiksen (S) om de mange unge, der ikke har "noget at stå op til om morgenen".

For nylig nedsatte regeringen en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til, hvordan et nyt beskæftigelsessystem skal se ud. Emilie Agner Damm håber, at ekspertgruppen vil komme med konkrete bud på, hvordan antallet af unge uden job eller uddannelse kan nedbringes.

"Mange af disse unge har komplekse udfordringer og kommer fra det, man vil betegne som en socialt belastet baggrund. De skal ikke kun tilbydes beskæftigelsesindsats eller en uddannelsesindsats. De skal have en samlet indsats, som tager hånd om alle deres udfordringer. Jeg håber, ekspertgruppen vil komme med bud på tiltag - det kunne eksempelvis være i form af anbefalinger i retning af én indgang til flere indsatser til de unge," siger Emilie Agner Damm.

- Andelen af 15-24-årige, der er ufaglærte, og hverken i job eller uddannelse er faldet fra 7,0 procent i 2016 til 6,4 procent i 2022. Men det dækker over vidt forskellige udviklinger på tværs af kommunerne, og på landsplan har niveauet været uændret de seneste år.

- I Jylland og på Fyn er andelen af unge uden uddannelse og job steget i 30 kommuner og faldet i 22 kommuner.

- I hovedstadsområdet er andelen af unge uden uddannelse og job faldet i samtlige 29 kommuner. I størstedelen af disse kommuner er andelen faldet med mere end 1,0 procentpoint i perioden.

- De største stigninger findes i Assens, Langeland, Norddjurs og Ikast-Brande, hvor andelen er steget med mere end 1,8 procentpoint.

- De største fald findes i kommunerne Billund, Samsø og Ballerup, hvor andelen er faldet med mere end 3,3 procentpoint.