En særlov for ukrainske krigsflygtninge giver dem mulighed for at søge arbejde 'hurtigst muligt,' efter at de er ankommet til landet. Det fastslår regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier i den aftale, de har indgået om en særlov, der skal hastebehandles i Folketinget og forventes at blive vedtaget om godt en uge - 16. marts.

Det er et nybrud, at krigsflygtninge har lov til at søge og gå i arbejde med det samme, fortæller juraprofessor ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, der i mange år har beskæftiget sig med dansk og international asylret.

"Hvis man ser bort fra de særlige forhold for kvoteflygtninge, som især tidligere er blevet modtaget i Danmark efter aftale med UNHCR, skal man formentlig tilbage til 1970'erne for at finde noget lignende," siger han.

Det kan give kommunerne nogle særlige udfordringer, hvis der kommer 20.000 flygtninge. Men det kan også være en fordel, at de ukrainske flygtninge kommer direkte til kommunerne, vurderer Camilla Hvidtfeldt, der forsker i integration i Rockwool Fonden.

Normalt bor flygtninge i et asylcenter i flere måneder og nogle gange år, mens de søger asyl. Det kommer ikke til at ske for de ukrainske krigsflygtninge. De skal slet ikke søge asyl, men får straks to års opholdstilladelse med mulighed for forlængelse og kan bosætte sig i kommunerne, som de vil.

"I modsætning til andre flygtninge har ukrainerne derfor ikke lært noget om det danske samfund, som de gør i et asylcenter, og børnene har ikke i forvejen gået i dansk skole, så det kan være en udfordring," siger Camilla Hvidtfeldt.

"Noget, der også adskiller de ukrainske flygtninge fra de syriske er, at de ikke har været på så lang en rejse over Middelhavet. De kommer i bil eller bus og har ikke siddet i en midlertidig flygtningelejr. Man kan derfor forvente, at de har færre traumer," siger hun.

Tidligere særlove

Der er tidligere lavet midlertidige særlove for flygtninge fra Bosnien og Kosovo i 1990'erne, men det gav dem ikke tilsvarende adgang til arbejdsmarkedet. Det gav dem end ikke lov til at få behandlet deres asylansøgninger, da disse blev ’frosset’ i en længere periode med midlertidig beskyttelse.

"Bosnierne blev sat på pause i nogle flygtningecentre rundt om i landet og kunne ikke få behandlet deres asylsager før efter to år fra beslutningen om at ’fastfryse’ asylsagen," fortæller Jens Vedsted-Hansen.

Kosovo-albanerne fik en kortvarig midlertidig opholdstilladelse, der kunne fornys efter et halvt år. Heller ikke de kunne søge asyl før efter to år, men de fik på baggrund af bosniernes dårlige erfaringer med ikke at måtte foretage sig noget, mulighed for at arbejde i forbindelse med aktivering og derefter eventuelt tage ordinært arbejde.

Også for bosnierne blev der gradvist åbnet for adgang til aktivering og senere beskæftigelse.

Der kom omkring 20.000 bosniere til Danmark i begyndelsen af 1990'erne, mens Danmark tog imod cirka 1.700 kosovo-albanere i slutningen af 1990'erne. De sidste blev fordelt i EU efter en særlig fordelingsnøgle.

Den seneste særlov for flygtninge er fra 2021 og målrettet de afghanere, der blev evakueret under kaosset i Kabul, efter at de havde arbejdet for forskellige danske institutioner under krigen i Afghanistan. De kom til landet i september sidste år, men skulle igennem de sædvanlige procedurer i asylcentrene og er først nu på vej til bosættelse og arbejdsmuligheder i kommunerne.

Seneste særlove og EU's indflydelse

Retligt er der den forskel på de afghanske og de ukrainske flygtninge, at afghanerne ikke før særloven, der gav dem opholdstilladelse, havde ret til at opholde sig i landet, mens alle ukrainere har ret til at holde sig i Danmark uden visum i 90 dage.

Selvom politikerne besluttede at give afghanere opholdstilladelse i to år, fastholdt man, at de skulle igennem en individuel asylansøgning i et asylcenter. Omvendt skal ukrainerne ikke søge asyl for at få opholdstilladelse udover de 90 dage, og de kan derfor fra starten arbejde og bo, hvor de vil.

Særloven for de ukrainske flygtninge bliver udformet efter en EU-beslutning om at aktivere et direktiv fra 2001, der betyder, at medlemsstaterne skal tage imod og beskytte ukrainske flygtninge og give dem adgang til arbejdsmarkedet og visse af landenes velfærdsydelser. Da Danmark har et retsforbehold, udarbejder regeringen sammen med Folketingets partier en dansk udgave af EU-aftalen.

Udover ukrainere vil også flygtninge med opholdstilladelse i Ukraine blive omfattet af særloven, fremgår det i aftalen mellem S-regeringen, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Det er især irakere og afghanere, der har fået asyl i Ukraine.