Regeringen og et bredt flertal i Folketinget er optaget af at få ukrainske flygtninge ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Det vil et forslag til en særlov i denne uge afspejle. Men fra kommunalt hold understreges det, at der stadig bliver brug for en aktiv beskæftigelsespolitik.

"Lige nu skal ukrainerne have lov til at lande. De har jo været udsat for at skulle sige farvel til deres mænd og er rejst ud af et land i kaos. Når særloven er på plads, kan vi gå i gang med at hjælpe borgerne ud på arbejdsmarkedet og ud i det øvrige samfund," siger Lars Trap Olsen, der er leder af job- og virksomhedsservice i Helsingør.

Det er helt usædvanligt, at flygtninge kommer direkte ud i kommunerne. Det betyder blandt andet, at de ikke har haft danskundervisning, og at børnene ikke har været i skole i forbindelse med et ophold på et asylcenter. Samtidig er det en fordel, at de ukrainske krigsflygtninge ikke skal igennem asylprocessen, da det kan være demotiverende.

Netop nu er kommunerne i gang med at modtage de afghanske flygtninge, der kom til Danmark i forbindelse med den kaotiske situation i Kabul i september sidste år. De skal lære dansk og i virksomhedspraktik og helst i arbejde eller måske starte på et IGU-forløb. Om det bliver samme model, politikerne vælger for ukrainerne, er endnu uvist.

Der er dog ingen tvivl om, at en direkte vej til arbejdsmarkedet bliver det største fokus. I Helsingør har jobcentret allerede fået henvendelser fra virksomheder, der har efterspurgt den ukrainske arbejdskraft.

"Jobcentret er klar til at hjælpe ukrainerne i job," siger Lars Trap Olsen.

Der er dog en hel del andre praktiske ting, der skal afklares først. For eksempel er mange af de ukrainske flygtninge, der er kommet til landet, endnu ikke registreret, fordi de har ret til at være i landet i 90 dage uden visum.

"Vi er klar med boliger til 200 flygtninge, men kommunen mangler lovhjemmel til at kunne tilbyde kost og logi til flygtningene. Flygtningene har hverken et konto- eller CPR-nummer, så kommunen og virksomhederne kan ikke udbetale penge og løn til dem, og de kan heller ikke få en skole- eller institutionsplads til børnene. Men vi skal nok nå det hele," lyder det fra Lars Trap Olsen.

"Det er vigtigt, at vi giver os tid til at lytte til de behov, flygtningene har. Der skal ro på, og i de nærmeste par uger skal de først have mad og tag over hovedet."

Læs tidligere artikel: