Der er et stort behov for, at mange arbejdsløse ikke-vestlige indvandrere bliver bedre til dansk. Det er virksomheder, kommuner, forskere og de økonomiske vismænd enige om. Men mandag kom det frem, at regeringen i forbindelse med forslaget om 37 timers arbejdspligt i nyttejob planlægger at fjerne et modul fra den danskundervisning, der retter sig mod nytilkomne udlændinge, der ikke kan læse og skrive.

Det kan få langsigtede konsekvenser for arbejdsmarkedstilknytning og integration, siger en forsker til NB-Beskæftigelse i dag torsdag.

Også Kommunernes Landsforening (KL) er skeptisk. Formand for arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalget, Thomas Kastrup-Larsen (S), kalder det i en skriftlig kommentar til NB-Beskæftigelse en 'lige lovlig hurtig løsning,'

"Vi har ikke set regeringens konkrete forslag, men fra det, der er kommet frem, kan det virke som en lige lovlig hurtig løsning blot at skære i uddannelsen frem for at se på problemets kerne: At vi skal løfte denne gruppes sprog, så de er i stand til at indgå på arbejdsmarkedet og i samfundslivet."

KL vil dog gerne drøfte med regeringen, om der er andre måder at få bedre danskkundskaber, og om uddannelsen er 'skruet helt rigtigt sammen,' fordi der på uddannelserne er et ret stort frafald.

"Når en gruppe har svært ved at afslutte en danskuddannelse, må vi se på, hvad der så skal til for at rykke dem sprogligt," skriver Thomas Kastrup-Larsen.

Individuelle sprogplaner

Mens regeringen altså foreslår besparelser først, så går en lang række kommuner den anden vej. De intensiverer og målretter den danskundervisning, der bliver tilbudt ledige, der allerede har været igennem de første danskkurser, mens som ikke er kommet i arbejde eller uddannelse.

I Næstved tilbyder jobcentret en intensiv og målrettet sprogundervisning til ikke-vestlige kvinder, der har været i flere år i kontanthjælpssystemet, og hvor manglende danskkundskaber er en forhindring for at eksempelvis virksomhedspraktik fører til ansættelse.

På Integrationstræf mandag fortalte konsulent Mai Huniche og sprogkonsulent Lars Visnjic Jakobsen om de individuelle sprogplaner, som jobcentret tilbyder denne gruppe.

Sprogplanen laves i samarbejde med den ledige og virksomheden, hvor der foregår en praktik eller lignende. Formålet er, at den ledige kommer i arbejde eller uddannelse. Og det er lykkedes for de fleste, fortæller Mai Huniche.

Ud af 12 borgere, der har afsluttet forløbet med en individuel sprogplan, er fem i fuldtidsbeskæftigelse, to er gået i gang med IGU, og én er i deltidsbeskæftigelse. Seks er endnu i et forløb med en sprogplan.

Kan ikke stå alene

Regeringen ønsker i stedet for besparelsen på den grundlæggende danskundervisning at få mere virksomhedsrettet undervisning. Men det kan ikke stå alene, lyder det fra Thomas Elong (V), der er formand for udvalget for erhverv, beskæftigelse og turisme i Hillerød - og som også deltog på KL's Integrationstræf mandag.

Thomas Elong har en streetfood-virksomhed med flere streetfoodboder, hvor medarbejdere har seks-syv forskellige etniciteter, blandt andet fra Afghanistan, Rumænien og Serbien. En del af dem går til danskundervisning og læser lektier fra morgenstunden.

"Før vi åbner markederne om morgenen, så sidder de og laver dansk inde i mit madmarked. Det, synes jeg, er ret underholdende, for de stiller mange spørgsmål. Og i det øjeblik, det går op for mig, at de er i gang med at lære dansk, så slår jeg væk fra at snakke engelsk til dem, og så snakker vi dansk. Og hvis ikke vi træner dansk, så kommer de aldrig nogensinde videre med det danske sprog. Derfor synes jeg, et forslag om at tage det fra dem, der har det allerallersværest, er et rigtig dårligt forslag, " siger Thomas Elong.

Mattias Tesfaye har sagt, at der skal mere virksomhedsrettet dansk til i stedet for den grundlæggende danskundervisning. Giver det ikke mening?

"Nej, for en ting er, hvis de er ude i en malervirksomhed, og de lærer ord som malerspand, pensel, tape og andet, og de så kommer ud på en helt anden arbejdsplads eller en helt almindelig gade som hos os andre, så betyder det jo ikke, at de kan kommunikere med kunder og gæster, kolleger og ledere."

"Så bliver de stigmatiseret i et fagsprog i stedet for at få de basale kompetencer inden for sprog, og derfor tror jeg, at det er rigtig, rigtig godt, at man får de der fagunikke udtryk, når man er ude i en virksomhedsindsats, men det skal være sammen med helt almindelige sprogfærdigheder, så man kan gøre sig på basalt dansk."

Derfor er det vigtigt, at nytilkomne udlændinge både får en grundlæggende indføring i sproget og derefter en virksomhedsrettet sprogundervisning, lyder det fra Thomas Elong.

"Alle, der går ud af en sprogskole, er jo ikke flydende på dansk ligesom du og jeg er, og den eneste måde, de kan blive bedre til det, det er at gå ud og tale det. Det er ligesom, da vi to gik i skole og lærte tysk første gang. Vi blev ikke gode til at tale tysk før vi mødte nogle tyskere og begyndte at kommunikere med dem."

Mattias Tesfaye, som bliver omtalt i et spørgsmål, er udlændinge- og integrationsminister og pt. også vikarierende beskæftigelses- og ligestillingsminister.