(Arkiv) A-kasserne er klar til at overtage det fulde ansvar for dagpengemodtagerne i det første halve års dagpengeperiode. Men i en ny delaftale om besparelser på jobcentrene kom et forslag fra Enhedslisten ikke med.

(Arkiv) A-kasserne er klar til at overtage det fulde ansvar for dagpengemodtagerne i det første halve års dagpengeperiode. Men i en ny delaftale om besparelser på jobcentrene kom et forslag fra Enhedslisten ikke med.

Forslag om a-kasser sparket til hjørne

A-kasserne må vente på, at partiers ønske om at give dem større ansvar for ledige dagpengemodtagere bliver opfyldt. Et konkret forslag fra Enhedslisten kom ikke med i første besparelse på jobcentrene, der skal være med til at finansiere tidlig pension.

Udgivet: 21/06/2021

Helle Schøler Kjær

Journalist

Del artiklen:

Et forslag om, at dagpengemodtagere i det første halve år af en ledighedsperiode alene skal henvende sig i a-kasserne i stedet for i jobcentrene, kom ikke med i den første delaftale om besparelser på jobcentrene.

Enhedslisten har stillet forslaget, og SF og Dansk Folkeparti er enige. Dog vil de gerne se på erfaringerne fra et forsøg, hvor ni a-kasser siden 1. januar 2020 har haft ansvaret for en stor del af deres medlemmer i de første tre måneders ledighed.

Forsøget kører til udgangen af 2023. På grund af corona har det endnu ikke været muligt at samle grundigt op på den første del af forsøget.

A-kasserne er dog klar til at udvide så snart som muligt, kan man forstå på formanden for Danske A-kasser Eva Obdrup. Hun sagde til NB-beskæftigelse for nylig.

"I a-kasseverdenen er der stor interesse i, at vi får den her indsats, som vi gerne vil gøre permanent."

Fagbevægelsens Hovedorganisation har regnet ud, at det kan give en besparelse på 250 millioner kroner om året at flytte jobsamtalerne fra jobcentre til a-kasser i det første halve år af ledighedsperioden for dagpengemodtagere. Mens kommunerne kan spare personale, vil a-kasserne selv finansiere samtalerne.

Både KL og flere kommuner bestrider regnestykket. De mener, at der blandt andet bliver behov for mange samtaler med de ledige dagpengemodtagere, der ikke får job inden for det første halve år, og som derefter skal møde op på jobcentrene.

Læs også:
Forslag: A-kasser skal have flere jobsamtaler med ledige dagpengemodtagere
Læs også:
A-kasser klar til at overtage kontaktforløb med alle dagpengemodtagere
Læs også:
KL: Det går ud over langtidsledige, hvis a-kasser skal overtage dagpengemodtagere i et halvt år

Sidst opdateret: 21/01/2022 - 11:17

Emner: Jobcenter, A-kasser

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]