Det vil gå ud over ledige, der ikke får job med det samme, hvis a-kasserne skal overtage dagpengemodtagere fra jobcentrene i det første halve års ledighed. Det er et af budskaberne fra formanden for KL's arbejdsmarkeds- og borgerservice, Thomas Kastrup-Larsen.

Der er tre grunde til, at han mener, det er en problematisk model, Enhedslisten har foreslået, og som SF og Dansk Folkeparti ser ud til at bakke op om.

Pengene skal følge indsatsen

Det første er pengene. Her følger ydelserne på beskæftigelsesområdet den såkaldte 'refusionstrappe'. Det betyder, at kommunen i starten af en ledighedsperiode betaler firs procent af ydelsen til den ledige, mens refusionen efter et år er nede på tyve procent.

"Vi har ansvaret for finansiering af hele det her område. Det er jo store summer ind i vores økonomi, og hvis kommunerne skal betale, vil vi også have nogle muligheder for at have ansvar for indsatsen. Så sådan et system, hvor det er nogen, der skal udføre opgaven, og så er det os, der skal betale gildet, det betragter vi som stærkt usundt," siger Thomas Kastrup-Larsen.

Bliver uinteressant for virksomheder

KL vurderer også, at det samarbejde med virksomhederne, som kommunerne har brugt mange år på at opbygge, vil miste sin styrke, hvis jobcentrene ikke længere skal hjælpe virksomhederne med at rekruttere de ledige, der kommer hurtigt i job.

Det vil især gå ud over langtidsledige og andre, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.

"Hvis man laver den model, hvor de forsikrede ledige kun skal være i a-kasserne i det første halve år, så forudser jeg, at jobcentrene vil blive nogle langt mere uinteressante samarbejdsparter for virksomheder i forhold til rekruttering," siger Thomas Kastrup-Larsen.

"For hvorfor skal man henvende sig et sted, hvis du mangler X antal medarbejdere, det er så dem, der ikke kunne få job inden for et halvt år og har det svært. Det tror jeg vil få konsekvenser i forhold til jobcentrenes evne til at få mange af dem, der i forvejen er langt fra arbejdsmarkedet, og at virksomhedskontakten vil blive svækket."

Endelig er der det store træk med at opkvalificere ledige til de virksomheder, der mangler arbejdskraft til specifikke job, som er et af regeringens fokusområder

"Hvis man kigger på opkvalificeringsdagordenen, som vi jo synes er meget vigtig, så tænker vi meget i jobmuligheder, og da kigger vi kigger ikke fagspecifikt men på tværs. Og da kan jeg godt have en frygt for, at hvis det er a-kasserne, så er der ikke den samme mobilitet. "

Invitation til a-kasserne

KL vil dog gerne give a-kasserne en større rolle at spille i forhold til de ledige, der hurtigt kommer i job. I forslaget om et virtuelt jobunivers foreslår KL, at ledige skal screenes ved den første samtale, så man kan vurdere, om de har en mulighed for selv at finde tilbage på arbejdsmarkedet.

" Vi vil gerne invitere a-kasserne ind til at spille en støtte rolle. Vi har jo et forslag til et virtuelt jobunivers. I stedet for, at alle skal have samme indsats, foreslår vi en indledende samtale, hvor vi kan screene de ledige og finde dem, der selv finder tilbage til arbejdsmarkedet. Det er der en del, der gør, og så skal vi ikke bruge så mange kræfter på dem, men i stedet for bruge dem på dem, der er mere udfordret. Sådan en model vil kunne give a-kasserne en meget større rolle, og det skal jeg opfordre til, at man indfører," siger Thomas Kastrup-Larsen.

"Vi skal også have en meget større tillid til de ledige. Nu kommer de jo til samtale, fordi de skal, og fordi de har behov for det."

Enhedslisten i KL har tilføjelse til forslag

Det er Enhedslistens forslag, der indtil videre ligger på bordet i Beskæftigelsesministeriet til de forhandlinger om besparelser på jobcentrene, der skal være med til at finansiere tidlig pension.

Enhedslistens Lisbeth Torfing er byrådsmedlem i Horsens og sidder i KL's arbejdsmarkeds- og borgerserviceudvalg, hvor Thomas Kastrup-Larsen er formand. Vi har spurgt hende, om hun er enig i sit partis forslag til at flytte dagpengemodtagerne fra jobcentrene til a-kasserne i første del af ledighedsperioden.

Det er hun, dog med den tilføjelse, at refusionen til ydelsen i givet fald skal holdes på 80 procent i hele den periode, den ledige er i A-kassen.

"Refusionen falder jo meget dramatisk det første halve år, så derfor vil det være logisk, at man beholdt den på de 80 procent – eller først startede refusionstrappen efter a-kassen," siger Lisbeth Torfing.

"Hele det system omkring refusioner til arbejdsløshed og medfinansiering er jo lavet ud fra et princip om, at der hvor kommunen kan påvirke mest, også er der, hvor kommunen skal betale mest, og hvis man ikke har noget at gøre med de ledige, så synes jeg ikke, man skal betale."

I forhold til mobilitet mellem forskellige job og brancher kan det godt give mening først at se på andre job efter det første halve år, siger Lisbeth Torfing.

"Det kan godt give mening det første halve år at hovedfokus på sin egen branche. Det er jo også et sted, man selv skal nå frem til, at man skal skifte fra det ene til det andet."

Der er fordele og ulemper ved forslaget, siger Lisbeth Torfing, - og på spørgsmålet, om det kan få konsekvenser for de sårbare borgeres adgang til virksomhedspraktik, siger hun:

"Det er muligvis en af ulemperne. Det kan godt tænkes, men det er svært at vide på forhånd, hvor store konsekvenser, det vil have."

FAKTA: Sådan fungerer refusionstrappen

Kommunerne får statslig refusion for ydelser på beskæftigelsesområdet, dog ikke 100 procent. Nedenfor ses refusionstrappen, som beskriver hvad kommunerne får i refusion fra staten, og nederst medfinansieringstrappen, der viser, hvor meget kommunerne betaler for ydelserne over tid.

Det er dog ikke hele historien. Kommunerne får under ét det beløb, der mangler til at dække udgifterne, men dette beløb gives efter kriterier, der betyder, at nogle kommuner får mere, end de har givet i ydelse, mens andre får mindre. Det skal give kommunerne incitament til at få ydelsesmodtagerne ud af systemet.