I over to år har jobcentret i Randers haft en særlig opmærksomhed på, om der er ledige, der har en funktionsnedsættelse, der kan give dem adgang til en særlig håndholdt indsats for at komme i arbejde.

Det startede med en metodeudvikling i 2019-2020 og er nu en integreret del af arbejdet i jobcentret, hvor medarbejdere uddannes i at spotte og spørge ind til mulige funktionsnedsættelser hos de ledige.

I første omgang fandt jobcentret ved en screening af over 1.100 jobparate ledige, sygemeldte ledige og aktivitetsparate unge knap 300 med funktionsnedsættelser, altså næsten en fjerdedel. 113 af dem blev en del af et års håndholdt indsats, hvor halvdelen af dem opnåede at få lønnede timer, fra småjob til fuldtidsjob.

"Langt de fleste af dem blev selvforsørgende," fortæller Camilla Gade, der er projektleder på området.

Screening er frivillig og med fortrolighed

Da de ledige var blevet screenet gennem målrettede samtaler, var der var flere ting, der overraskede medarbejderne, der stod for screeningen.

"Det, der overraskede os mest, var, at der var 17 procent af dagpengemodtagerne, der havde funktionsnedsættelser, der havde betydning for deres job og uddannelsesmuligheder" fortæller Camilla Gade.

"Det, der er særlig interessant, er, at det er meget få, der alene har en fysisk funktionsnedsættelse, så det er et meget kompliceret felt. En stor andel har nedslidningsskader på bevægeapparat. De kan også have kognitive funktionsnedsættelser efter sygdom eller psykiske udfordringer. Vi har nu en faglig erfaring for, at det er en kompliceret størrelse, men vi har fundet ud af, at det godt kan betale sig at italesætte de her ting, der er en barriere for at få job eller komme i uddannelse."

De ledige skal give tilsagn til at være med i en screening, og projektmedarbejderne forventede, at en del ville sige nej, fordi det kunne være stigmatiserende at blive karakteriseret som en person med en funktionsnedsættelse eller et handicap. Sådan gik det ikke.

"Der var en forestilling hos os om, at det var stigmatiserende, men de fleste syntes, det var helt okay at spørge om. Man gør det jo med det formål at give adgang til et arbejdsmarked, som mange ikke tror, de kan blive en del af. Der var meget få, der ikke ville svare, og vi har kun fået én klage efter at have screenet over 1000 ledige."

Var der heller ikke nogen betænkelighed hos dagpengemodtagerne?

"Hvis vi som jobcenter ved dét, der for den ledige reelt er den største barriere for at komme i job, kan vi gøre noget med det. Hvis vi ikke ved det, kan vi ikke gøre noget ved det."

Flere virksomheder er med

Sideløbende med indsatsen for at få mennesker med handicap i job uddeler Randers Kommune hvert år CSR-certifikater til nye virksomheder, der gerne vil indskrive sig i det rummelige arbejdsmarked. CSR er en forkortelse af Corporate Social Responsibility, altså virksomheders sociale ansvar. Kommunen har aktuelt over 170 virksomheder, der er med i den kreds, og i 2021 uddeles yderligere 20 certifikater.

"Vi har jo et stort antal rummelige virksomheder i Randers, der også er anerkendt af kommunen. Vi formidler videre til jobkandidater, at der er masser af virksomheder, der ikke har et problem med, at man har udfordringer," fortæller Camilla Gade.

Jobcentret har også en oplysningskampagne om den hjælp, handicappede og virksomheder kan få til et job. Kompensationsloven for handicappede i erhverv giver blandt andet mulighed for personlig assistance, en mentorordning og hjælpemidler. Virksomheder kan også få godtgjort fravær på grund af kronisk sygdom gennem paragraf 56 i sygedagpengeloven.

"Det er vigtigt at fortælle jobkandidaterne om de muligheder, for det stiller dem mere lige i forhold til arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedet bliver på den måde større for dem, og der bliver flere ressourcer tilgængelige som arbejdskraft for en arbejdsgiver. Vi udvider puljen af arbejdskraft, når vi arbejder med det her. Der er jo en stor mængde uudnyttede ressourcer, der kan blive til rigtig dygtige medarbejdere."

Uddannelse af medarbejdere

Udviklingsprojektet sluttede i 2020, men arbejdet fortsætter. Ledige dagpengemodtagere med funktionsnedsættelser får tilbudt en personlig jobformidler, der har særlig viden om jobmuligheder for ledige med funktionsnedsættelser.

"Hvis man har en psykisk sårbarhed, er det vigtigt at have for øje, hvad det er for en type virksomhed, man skal arbejde på. Måske er der brug for, at det er forudsigeligt, og at der er en uformel omgangstone for at trives bedst. Det lægger vi ind i et jobmatch, ligesom man ikke med dårlig ryg skal have job med tunge løft," siger Camilla Gade.

Samtidig sker der en løbende kompetenceudvikling af jobcentermedarbejderne.

"Vi underviser i brugen af kompensationsordninger og i at spotte ledige med kognitive udfordringer uden at screene systematisk. Vi ruster dem til at tale med de ledige og med virksomhederne om potentialerne i, at medabejderstaben kan blive større ved også at ansætte mennesker med funktionsnedsættelser. Der er jo frit valg, men det bedste valg kunne godt være ham, der er mest motiveret og har en stærk faglig baggrund, men som har brug for handicapkompenserende ordninger," siger Camilla Gade.

FAKTA: Centrale resultater og erfaringer

Som en del af metodeudviklingsprojektet i Randers er der løbende indsamlet data om målgruppen (altså dem der har en funktionsnedsættelse med betydning for job og uddannelsesmuligheder). Camilla Gade samler her op på projektet:

"Der er i høj grad er tale om en kompleks målgruppe med flere forskellige funktionsnedsættelser. Kun 20 procent af de visiterede borgere i hele projektperiode havde kun fysiske funktionsnedsættelser.

Da det varierer, hvem der er har en aktiv sag, varierer sammensætningen af funktionsnedsættelser også, som man kan se på andelene nedenfor.

Henover 2019-2020 var fordelingen som følger:

For langt de fleste i målgruppen er der tale om en kombination af funktionsnedsættelser, for eksempel depression/angst i kombination med en eller flere fysiske begrænsninger.

Pr. 1. oktober 2020 havde i alt 113 ledige har været igennem et forløb med håndholdt indsats, gruppeforløb og mulighed for jobopfølgning. 50 procent kom i job eller arbejde efterfølgende. Man skal her huske, at en del af deltagerne var sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere.

En del af succesen kan tilskrives et tæt samarbejde mellem den borgerrettede indsats og den virksomhedsrettede CSR-indsats i Jobcenter Randers Erhverv. Her er der fokus på at understøtte rummelige ansættelser i lokale virksomheder og rådgive om mulighederne for kompensation ved ansættelser af jobkandidater fra kanten af arbejdsmarkedet."