Regeringens lovforslag om, at ledige indvandrere og flygtninge i kontanthjælpssystemet skal i aktivering 37 timer om ugen, er udskudt til næste folketingssamling. Dermed kommer det tidligst til oktober, hvor Folketinget samles igen efter en lang sommerferie.

"Ministeriet kan oplyse, at lovforslaget Ændring af integrationsloven (37 timers indsats for nyankomne flygtninge og indvandrere) er taget af lovprogrammet for denne folketingssamling. Regeringen afventer pt. Ydelseskommissionens anbefalinger og arbejder samtidig med at konkretisere en model for en 37 timers arbejdspligt. Et lovforslag forventes fremsat i den kommende folketingssamling," skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet til NB-Beskæftigelse.

Ministeriet forventer dog, at der kommer et politisk udspil inden sommerferien.

Udspilles forventes at indeholde en model for, hvordan de 37 timers krav skal omsættes og til hvad. Skal der for eksempel være danskundervisning og hvor meget? Er der reelt tale om et 37 timers aktivitetskrav, eller bliver det mindre? Og ikke mindst; hvem er målgruppen?

Mindre målgruppe, færre timer

At målgruppen ikke længere er så stor, som Socialdemokratiet først foreslog, har været klart i længere tid. I partiets økonomiske 2025-plan, der blev fremlagt under valgkampen i 2019 stod der blandt andet:

"For at få flere indvandrere ind på arbejdsmarkedet vil Socialdemokratiet indføre en pligt til at bidrage i 37 timer om ugen for alle indvandrere på integrationsydelse og kontanthjælp." (Vores fremhævning, red.)

Nu taler regeringen om en betydeligt mindre gruppe, nemlig nye flygtninge, der kommer hertil, og om "dem, der har været her længe og ikke er blevet en del af arbejdsmarkedet og stadigvæk ikke er en integreret del af arbejdsmarkedet," som beskæftigelses- og ligestillingsminister Peter Hummelgaard (S) formulerede det på et samråd i Folketinget den 11. marts.

Regeringen havde i marts endnu ikke lagt sig fast på en model, men ville tage sig god tid til at tale med kommuner og andre, der har erfaringer med aktivering af indvandrere og flygtninge, og med arbejdsmarkedets parter.

Peter Hummelgaard fremlagde dog på samrådet i marts 'byggeklodser' til modellen, hvor danskundervisning, virksomhedsrettede indsatser og nyttejob skal indgå.

"Vi skal ikke planlægge time for time. Kommuner skal kunne tilpasse indsatsen for den enkelte borger og til det lokale arbejdsmarked. Det kan også være helt nye indsatser. Og for at sige det helt ærligt; det er en svær opgave, vi har sat os for," lød det fra Peter Hummelgaard.

Økonomisk arbejder regeringen med en model, hvor de ledige får en form for løn for de timer, de deltager i aktivering. Hvor man kan "honoreres for tyve timer, og man ikke sanktioneres for de sidste 17 timer," sagde udlændinge- og integrationsminister Mathias Tesfaye på samrådet i marts.