(Arkiv) Ved udgangen af 3. kvartal 2020 var der knap 32.000 ledige stillinger, viser tal fra Danmarks Statistik.

(Arkiv) Ved udgangen af 3. kvartal 2020 var der knap 32.000 ledige stillinger, viser tal fra Danmarks Statistik. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Private stillingsopslag har sat rekord hen over sommeren

Efter stor modvind i andet kvartal begyndte den private sektor i tredje kvartal igen at efterspørge nye folk.

Udgivet: 08/12/2020

Del artiklen:

Fra andet til tredje kvartal er der blevet slået flere stillinger op i private virksomheder.

I alt har der ved udgangen af tredje kvartal været 31.700 ledige stillinger i den private sektor. Det er 6.900 flere end kvartalet før, og det er den største stigning, Danmarks Statistik nogensinde har registreret på et kvartal.

Flere økonomer peger på, at rekorden er sat på en lidt billig baggrund. En af dem er Niklas Praefke, cheføkonom i Ledernes Hovedorganisation.

Han bemærker, at der i andet kvartal var 80.000 personer, der mistede jobbet, samtidig med at virksomhederne var tilbageholdende med at ansætte nye folk.

- Mange virksomheder valgte med andre ord at se tiden an og få mere klarhed, før de ansatte nye medarbejdere. Det betød, at antallet af ledige stillinger styrtdykkede i andet kvartal.

- En del af stigningen i tredje kvartal skyldes altså et efterslæb fra foråret, hvor man ventede med at slå nye stillinger op, og antallet af ledige stillinger ligger stadig omkring 4.000 lavere end før krisen, siger Niklas Praefke.

Økonomen vurderer dog uanset, at arbejdsmarkedet er kommet godt i gang siden genåbningen i det sene forår.

Den vurdering deles af Erik Bjørsted, der er cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De to økonomer er imidlertid også enige om, at situationen fortsat er usikker på arbejdsmarkedet.

- Den delvise nedlukning og usikkerheden kan betyde, at virksomhederne den kommende tid igen slår færre stillinger op og deler flere fyresedler ud.

- Derfor er det godt, at finansloven til næste år bidrager til at holde hånden under beskæftigelsen.

- Først og fremmest skal der dog styr på smitten. Hvis det ikke lykkes, får vi ikke det optimale ud af kickstarten, siger Erik Bjørsted.

De seneste dage er der registreret de hidtil højeste smittetal ifølge Statens Serum Institut.

Det har fået regeringen til at indføre skærpede restriktioner i 38 af landets 98 kommuner.

/ritzau/

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:34

Temaer: Beskæftigelse

Emner: Job

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]