(Arkiv) Aflivningen af alle mink i Danmark vil gøre tusindvis arbejdsløse.

(Arkiv) Aflivningen af alle mink i Danmark vil gøre tusindvis arbejdsløse. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Flere end 6.000 mennesker i minkbranchen står til at miste deres arbejde

Millioner af mink i Danmark skal aflives, fordi de udgør en risiko for folkesundheden. Derfor vil formentlig alle beskæftigede i branchen snart miste deres arbejde, skriver Fagbladet 3F.

Udgivet: 05/11/2020

Citathistorie fra andet medie

Journalist

Del artiklen:

Omkring 15-17 millioner mink i Danmark skal aflives på grund af faren for befolkningens sundhed som følge af en muteret form for corona-virus i mink. Og derfor vil formentlig alle 6.000-7.000 beskæftigede i branchen snart miste deres arbejde, skriver Fagbladet 3F.

Disse mennesker skal hjælpes godt videre, mener 3F, der organiserer medarbejdere i minkbranchen.

- Konsekvenserne vil være alvorlige for de ansatte på minkfarmene, i følgeindustrier som foderstof, transport og pelsindustrien samt i lokalsamfundene. I den situation er det godt, at regeringen tilkendegiver at ville træffe de nødvendige beslutninger for at kompensere de ramte. Ikke blot minkavlerne, men også de lønmodtagere, hvis familieøkonomi bliver hårdt ramt ved tab af lønindtægt, siger formanden for Den Grønne Gruppe i 3F, Peter Kaae Holm.

Der arbejder over 6.000 personer i minkbranchen i Danmark. Det drejer sig blandt andet om ansatte og selvstændige avlere på landets godt 1.100 minkfarme, ansatte på minkcentraler og chauffører, der kører med de dyrebare skind, som typisk er blevet solgt i Kina. Samt henved 300 timelønnede medarbejdere hos pelsauktionshuset Kopenhagen Fur i Glostrup.

Dertil kommer medarbejdere på 12-14 virksomheder, der producerer foder til mink.

/hsk

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:33

Temaer: Ledighed, Beskæftigelse

Emner: Ledighed

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Beskæftigelse er Danmarks førende nichemedie om beskæftigelsespolitik.
Vi tror på, at substans har betydning i den politiske proces, og derfor fokuserer vi på indhold frem for spin.

Læs mere om NB-Beskæftigelse her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]