Et forslag til ændringer af ressourceforløb vil koste knap 50 millioner kroner om året, vurderer Beskæftigelsesministeriet i et økonomisk overslag, som indgår i de politiske forhandlinger.

Forslaget til finansiering vil så rigeligt dække udgiften. Ministeriet vurderer, at en afskaffelse af statsrefusionen til ressourceforløb vil betyde knap 65 millioner kroner sparede kroner i statskassen allerede i 2021.

Så let går det dog nok ikke, viser tal fra Kommunernes Landsforening. For siden statsrefusionen blev afskaffet for aktivering til de mest udsatte ledige på andre områder, er den forventede besparelser udeblevet. Læs hvorfor efter tabellen.

I tabel 1 ses Beskæftigelsesministeriets overslag over udgifter og indtægter ved omlægning af ressourceforløbet som foreslået af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Kun ti procent sparet

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det i sig selv vil give en besparelse at afskaffe den statslige refusionen for kommunernes udgifter til ressourceforløb. Det skyldes, at udgiften i stedet refunderes over bloktilskuddet, og når det sker, kan den enkelte kommune ikke være sikker på at få alle udgifter dækket.

Det giver efter gængs økonomisk tænkning kommunerne et incitament til at spare. Det kan på aktiveringsområdet for eksempel ske ved at afskaffe noget af aktiveringen eller ved i meget større omfang at bruge virksomhedspraktik, hvor kommunen ikke har udgifter på selve aktiveringen.

Problemet er blot, at sådan gik det ikke efter den seneste afskaffelse af statslig refusion til aktivering for de mest udsatte ledige.

I bemærkningerne til et lovforslag om afskaffelse af refusion for mentorstøtte, opkvalificering og vejledning var det forventet, at der i 2020 kunne spares godt en milliard kroner på omlægningen fra refusion til bloktilskud (mere præcist 1.056,7 millioner).

Beskæftigelsesministeriet vurderede dengang, at kommunerne gennem en adfærdsændring ville skære 30 procent ned på tilbud om vejledning og opkvalificering.

Regnskabet for 2019 viste dog, at der slet ikke blev sparet i det omfang. Derfor blev der lagt en udgift ind på 0,9 milliarder kroner ekstra i 2020. Slutfacit blev derfor en besparelse på godt ti procent af det forventede.

Et forbehold

Det samme kan ske med den forventede besparelse på ressourceforløbene. Der skal dog tages det forbehold, at Beskæftigelsesministeriet i den aktuelle forventning om besparelser kan have taget højde for den meget mindre besparelse på den tidligere omlægning fra refusion til bloktilskud. Det har ikke til denne artikel været muligt at få oplyst de samlede udgifter til aktivering på ressourceforløb.

Ud over afskaffelse af refusion har den tidligere og det nuværende forslag til at fjerne statsrefusion en anden ting til fælles: I begge tilfælde forventes kommunerne at spare på indsatser over for de aktivitetsparate i kontanthjælpssystemet, altså de mest udsatte ledige, der har komplekse problemer.

I alt bruger kommunerne i 2020 godt fem milliarder på aktivering af ledige.

FAKTA

KL skriver i et supplement til en budgetvejledning for 2021, som også indeholder en midtvejsvurdering for 2020 til kommunerne blandt andet:

"Som det fremgår af afsnit (..) Overførselsskøn 2021 og midtvejsvurdering 2020 er skønnet for driftsudgifter til aktivering mv. tilpasset den faktiske udvikling. Det betyder, at der i midtvejsvurderingen 2020 og overførselsskønnet 2021 er lagt en stigning på 0,9 mia. kr. ind på området driftsudgifter til aktivering mv."

(.....)

"Det var forventningen, at finansieringsomlægning af aktiveringsindsatsen ville afstedkomme en adfærdsændring i aktiveringsindsatsen, hvorfor udgifterne til aktivering blev reduceret med ca. 1 mia. kr. i 2020 og frem samt med et tilsvarende beløb i 2019."

(.....)

"Da regnskabsresultatet for 2019 viser, at den forventede adfærdsmæssige ændring endnu ikke er realiseret, opjusteres skønnene for 2020, så de afspejler de faktiske forventninger til de kommunale udgifter på området."